Mette Frederiksens 1. maj-tale

Kære alle. 

Det er dejligt at starte 1. maj sammen med jer. Her på Arbejdermuseet. 

Særligt fordi, jeg skal bruge resten af dagen sammen med først De Radikale og senere med Lars Løkke Rasmussen. Og meget kan man sige om ham, men socialdemokrat – det er han i hvert fald ikke. 

I danskere har sammensat et folketing, hvor der for første gang i det her årtusinde hverken er et rødt flertal – eller et blåt flertal. 

12 partier. Mange vil gerne i regering. Bare ikke med hinanden. 

I har ikke gjort opgaven nem. 

I har derimod skabt et folketing, der skal samarbejde på en ny måde. 

Og selvom det lige kræver lidt tilvænning og ufatteligt mange møder. Så er opgaven jo fortsat at gøre vores bedste for Danmark. Også selvom det vitterligt er mere bøvlet, end det plejer. 

* * * 

Da Socialdemokratiet dannede regering i 2019. Havde vi ikke forudset, at en pandemi ville ramme hele verden mindre end et år senere. 

Eller at krig ville vende tilbage til det europæiske kontinent med Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.

Da vi dannede regering i 2022. Havde vi ikke forudset, at vi skulle ud i noget, der vel nærmest kunne betegnes som en eksistenskamp for Kongeriget. 

Og det eneste, jeg ved nu. 

Det er, at en ny regering kommer til at skulle håndtere udfordringer i mindst samme omfang. 

Dén alvor kendetegnede ikke valgkampen. Det har alle vi partier et ansvar for. Det samme har medierne. 

Men valgkampen er slut. 

Danmark har brug for en regering. 

En regering, der kan agere klogt og sikkert i en stadig mere urolig og uforudsigelig verden. 

Som først og fremmest kan tage vare om Danmarks sikkerhed. 

Og har man sagt Danmark. Så må man også sige Europa. 

* * * 

Vi har herhjemme haft en tendens til at orientere os meget mod amerikansk politik og kultur. Og med god grund. 

Siden anden verdenskrig har USA været den lysende by på toppen af bakken. Men det kan ikke længere være den linse, vi ser verden gennem. 

Når Trump skriver et opslag på Truth Social er det ofte breaking news. 

Når Tysklands Merz, Frankrigs Macron eller Storbritanniens Starmer holder et pressemøde. Så hører vi dårligt om det. 

Det samme kan man sige om det, der sker i de andre nordiske lande. 

Det er tankevækkende, at nyheder fra Washington dækkes mere end det, der sker i Europa og Bruxelles. 

For det er Europa, der er vores nutid. Og vores fremtid. 

Europa skal ikke være et korrektiv til USA. 

Vi vil være et kontinent med stærke velfærdssamfund. Vi skal kunne forsvare os selv. Vi vil insistere på - og vi vil kæmpe for - vores demokratiske idealer. Imod de tech-giganter der forsøger at undergrave dem. Og mod de politiske kræfter der ikke tror på dem. 

Næste år er der valg i Frankrig. Og i Polen. Senere kommer Tyskland. Og Storbritannien. 

Flere steder står den yderste højrefløj på spring til at overtage magten. Rassemblement National i Frankrig, Reform UK i Storbritannien og AfD i Tyskland. 

Mon ikke Dansk Folkeparti har de samme ambitioner i Danmark? 

Før valget i Ungarn fik Orban støtte fra USA's vicepræsident J. D. Vance. 

Og hvilken partileder var det, som Orban ønskede tillykke med valget herhjemme? Det var Morten Messerschmidt. 

Man kan godt blive et stort parti på at være uforsonlig og kompromisløs. Og på at modarbejde Europa. 

Men er det virkelig det, Danmark har brug for? 

Jeg synes det ikke.

I Ungarn tabte Orban heldigvis valget. 

Og til det europæiske topmøde på Cypern i sidste uge var han ikke længere med. Til gengæld deltog Zelenskyj. Det var et godt bytte. 

EU's milliardlån til Ukraine blev endelig frigivet. 

Det europæiske sammenhold blev styrket. For nu. 

Og hvis jeg får lov at stå i spidsen for en ny regering. Så bliver det en regering, der både skaber forbedringer i vores eget samfund og som samtidig styrker vores internationale engagement endnu mere. 

Til det hører også, at vi – i en tid, hvor de internationale spilleregler bliver kraftigt udfordret – ikke opsiger nogen konventioner. 

Til det hører, at vi – i en tid, hvor Rusland udgør en stadig større trussel for hele kontinentet – fortsat skal styrke vores forsvarsevne. Og forsvarsvilje. 

Og det er ikke kun militært, vi skal opruste. 

Det skal vi også økonomisk. 

* * * 

I valgkampen havde vi en stor – og for mig overraskende – diskussion om, hvorvidt nogen ville gøre Danmark fattigere. 

Det skyldes nok, at vi politisk ser lidt forskelligt på, hvad der er med til at gøre Danmark til et rigt samfund.

Jeg tror vedholdende på, at et samfund uden for store forskelle er afgørende for vores sammenhængskraft og tillid til hinanden. 

Og i øvrigt også for vores virksomheder. 

Den stigende ulighed er et reelt problem. Og med indtoget af kunstig intelligens risikerer det kun at blive endnu værre. 

Blandt andet derfor foreslog vi en formueskat. 

Den er der ikke flertal for at gennemføre. 

Men hvis en ny regering ellers tager andre initiativer, der går op imod uligheden i vores samfund. Så har jeg intet problem med, at vi også sætter et ambitiøst mål for, hvor meget velstanden skal øges. 

Der bliver i de kommende år et endnu større behov for at styrke danske – og europæiske – virksomheders konkurrenceevne. 

Kun sådan kan vi tiltrække kapital og investeringer. 

Og kun sådan kan vi fastholde arbejdspladser herhjemme. 

Det hænger uløseligt sammen med den grønne omstilling. 

Og hvis nogen var i tvivl, så har krigen i Iran gjort det helt klart: 

Energipolitik er sikkerhedspolitik. 

Netop fordi vi i Danmark i mange år har satset massivt på vedvarende energi, er vi mindre sårbare end andre lande, som stadig er mere afhængige af fossile brændsler. 

Men også herhjemme mærker vi det. 

Og som med alle andre kriser rammer også denne skævt. 

Jeg kommer ikke til at love, at en ny regering kan banke benzinprisen ned under 10 kr., som nogen påstod var muligt i valgkampen. 

Men en ny regering skal afbøde konsekvenserne for dem, der har mindst. 

Og den skal mere end det. 

Flere af de partier, vi forhandler med, har udtrykt det ønske, at en kommende regering skal være den grønneste i danmarkshistorien. 

Et nationalt sprøjteforbud for at beskytte vores drikkevand. 

Og en markant forbedring af dyrevelfærden. 

Det er noget af det, som jeg vurderer, kan forene de partier, der nu indgår i realitetsforhandlinger. 

Det samme kan en stor satsning på folkeskolen og vores børn. 

* * * 

Alle partier har hver deres prioriteter. 

For Socialdemokratiet handler det særligt om to ting. 

At sikre en fortsat stram udlændingepolitik. 

Og at skabe bedre vilkår for jer, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv.

Styr på sikkerheden og retfærdighed i hverdagen. 

Man skal ikke være bange for at tage S-toget. Eller for at blive gammel i vores Danmark. 

Men alle partier, der bidrager til dannelsen af en ny regering. 

De skal kunne se, at kompromiserne samlet set trækker Danmark i en bedre, stærkere, grønnere, rigere, mere retfærdig og sikker retning. 

Jeg synes selv, der tegner sig en ret stærk fællesmængde. 

Men mange diskussioner udestår stadig. Ikke mindst om økonomi. 

Og om enderne i det hele taget kan mødes. Det ved jeg oprigtigt talt ikke. 

Vi gør et hæderligt forsøg. Det skylder vi alle jer danskere. 

Og jeg minder mig om Piet Heins tre T’er: 

Slid, men vid: Ting ta’r tid. 

Rigtig god 1. maj!

Tusind tak for velkomsten, og det er, må jeg sige, dejligt at få lov til at starte 1. maj sammen med jer her på Arbejdermuseet.

Særligt fordi at jeg skal bruge resten af min dag i dag først sammen med det Radikale Venstre og senere med Lars Løkke Rasmussen.

Og meget kan man sige om ham, men Socialdemokrat, det er han i hvert fald ikke.

Og I danskere, I har sammensat et folketing, hvor der for første gang i det her årtusende hverken er et rødt flertal eller et blåt flertal.

Til gengæld har I valgt hele 12 partier.

Der er heldigvis en del af dem, der gerne vil gå i regering. Det er godt. 

De vil bare helst ikke i regering med hinanden. Det er knap så godt.

Og til alle jer danskere, I har ikke gjort opgaven nem.

I har derimod skabt et folketing, der skal lære og arbejde sammen på en helt ny måde. Og selvom det kommer til at kræve tilvending og skal jeg hilse sige ufattelig mange møder, så er opgaven jo sådan set den samme at gøre vores bedste for vores fælles Danmark.

Og dengang Socialdemokratiet dannede regering i 2019, der var der ikke nogen, der kunne forudse, at en pandemi ville ramme hele verden ikke engang et år efter. Vi kunne heller ikke forudse, at krigen ville vende tilbage til Europa med Ruslands fuldskalainasion af Ukraine.

Dengang vi dannede regeringen i 2022, der var der ikke nogen, der kunne forudse at vi skulle ud i noget der vel nærmest kan betegnes som en eksistenskamp for vores kongerige.

Og det eneste jeg ved nu, det er at en ny regering kommer til at skulle håndtere udfordringer i mindst samme omfang.

Den alvor, den synes jeg faktisk ikke kendetegn den valgkamp, vi lige har været igennem.

Det har vi partier et ansvar for, og det samme har medierne. Men nu er valgkampen slut og Danmark har brug for en regering. En regering, der kan agere klogt og sikkert i en stadig mere urolig og uforudsigelig verden. En regering, der først og sidst skal tage vare på Danmarks sikkerhed.

Og har man sagt Danmark nu, så har man også sagt Europa.

Vi har herhjemme haft en tendens til orientere os meget mod amerikansk politik og kultur og med god grund.

Siden Anden Verdenskrig har USA været den lysende by på toppen af banken. Men det kan ikke længere være den linse, vi ser verden igennem.

Når Trump han skriver et opslag på truth social, så bliver det hurtigt breaking news.

Men når vores nabos kanzler Mertz, når Frankrigspræsident Macron eller Starmer i Storbritannien holder et pressemøde, så hører vi danskere dårligt om det. Det samme kan man sige om det der sker, der er vigtigt i de andre nordiske lande. Og det er synes jeg tankevækkende at nyheder fra Washington dækkes meget mere end det der sker i vores Europa og i Bruxelles. For det er jo Europa.

For det er jo Europa der er vores nutid og det er Europa, der er vores fremtid. Europa skal ikke være korrektiv til USA.

Vi skal være et kontinent med stærke velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden. Vi skal forsvare os selv. Vi skal, og vi vil insistere på, og vi vil kæmpe for vores demokratiske idealer, både mod de techgiganter, der forsøger at undergrave dem, og mod de politiske kræfter, der ikke længere tror på dem.

Næste år er der valg i Frankrig, i Polen, og senere kommer både Tyskland og Storbritannien til.

Mange steder i Europa står den yderste højrefløj på spring til at overtage magten. Rassemblement National, Frankrig, Reform UK, Storbritannien og AfD i Tyskland.

Mon ikke Dansk Folkeparti herhjemme har de samme ambitioner. Før valget i Ungarn, der fik Orban støtte og besøg fra USA vicepræsident Vance. Og hvilken partileder var det, som Orban ønskede tillykke med valget herhjemme? Det var Morten Messesmidt.

Man kan godt blive et stort parti på at være uforsonlig og på at være kompromisløs.

Man kan også blive et stort parti på at modarbejde det Europa, vi er afhængige af. Men er det det Danmark har brug for?

Jeg synes det ikke. I Ungarn der tabte Orban heldigvis valget. Og til det europæiske topmøde vi lige har holdt på Cypern i sidste uge, der var han ikke med. Det var til gengæld Zelenskyj – et ret godt bytte. synes jeg.

EU's milliardlån til Ukraine blev frigivet. Det europæiske sammenhold blev styrket for nu.

Og hvis jeg får lov til at stå i spidsen for en regering igen, så bliver det en regering, der både skaber forbedringer i vores eget samfund, og som samtidig styrker Danmarks internationale engagement endnu mere.

Til det hører også, at vi i en tid, hvor de internationale spilleregler bliver kraftigt udfordret, ikke opsiger internationale konventioner.

Og til det hører, at vi, i en tid, hvor Rusland stadig udgør en endnu større trussel for hele vores kontinent, fortsat opruster, styrker vores forsvar og vores forsvarsvilje. Men det er jo ikke kun militært, vi skal opruste, det skal vi også økonomisk.

I valgkampen der havde vi en ret stor og for mig også lidt overraskende diskussion om, hvorvidt nogen vil gøre Danmark fattigere.

Og det skyldtes nok, at vi stadigvæk politisk ser forskelligt på hvad det er, der har gjort Danmark til et rigtigt samfund.
 
Jeg tror vedholdende på, at et samfund uden for store forskelle er afgørende for vores sammenhængskraft og for vores tillid til hinanden. Det gælder også for de danske virksomheder.

Og den stigende ulighed er et reelt problem. Og med indtoget af kunstig intelligens, så risikerer vi, at det problem kun bliver endnu større. Det var blandt andet det lys, at vi som socialdemokrater foreslog en formueskat.

Den er der ikke flertal for at gennemføre. Men hvis en ny regering ellers tager andre initiativer, der går op imod uligheden i vores samfund, så har vi socialdemokrater ikke noget problem med, at vi samtidig sætter et ambitiøst mål for, hvordan velstanden skal øges.

Det bliver i de kommende år endnu vigtigere, og der bliver et endnu større behov for at styrke danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Vi skal kunne tiltrække kapital og investeringer. Det er den eneste måde, vi kan fastholde arbejdspladser herhjemme, og alt det hænger selvfølgelig uløseligt sammen med den grønne omstilling.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så har krigen i Iran gjort det krystalklart. Energipolitik er sikkerhedspolitik.

Og kun fordi at vi i Danmark igennem mange år har satset massivt på vedvarende energi, så er vi i dag som land mindre sårbar end de lande, der stadigvæk er mest afhængige af fossile brænder. Men også herhjemme mærker vi konsekvenserne.

Og så vi alle andre kriser, medmindre man fører den rigtige politik, så vil det også den her gang komme til at ramme skævt.

Det betyder jo ikke, at man skal stå og påstå overfor danskerne, at man kan banke benzinpriserne ned til under 10 kr., når alle ved, det ikke kan lade sig gøre. Men for os er det en bunden opgave, at en ny regering selvfølgelig, som vi har gjort det i de andre kriser, skal afbyde de negative konsekvenser, eller i hvert fald nogle af dem for dem, der har mindst. Men en ny regering skal jo mere end det.

Flere af de partier, vi netop forhandler med nu, har udtrykt et klart ønske om, at en kommende regering skal være den grønneste regering i Danmarks historie.

Et nationalt sprøjteforbud for at beskytte vores drikkevand.

En markant forbedring af dyrevelfærden. Det er præcis nogle af de ting, jeg vurderer kan forene de partier, der lige nu indgår i realitetsforhandlinger.

Det sammen gælder en stor satsning på vores børn og på folkeskolen.

Alle partier har deres prioriteter.

For os handler det om et par forskellige ting. Om fortsat at sikre en stram udlænding politik og om at skabe bedre vilkår for jer, der har de længste og hårdeste arbejdsliv. Styr på sikkerheden og retfærdighed i hverdagen. Man skal ikke være bange for at tage S-toget eller for at blive gammel i vores Danmark.

Men for alle partier, der bidrager til dannelsen af en ny regering, der gælder jo det samme. De skal alle sammen kunne se, at vores kompromisser samlet set trækker Danmark i en bedre, en stærkere, en grønnere, i en rigere, i en mere retfærdig og i en mere sikker retning.

Jeg tror alle der følger med i forhandlingerne kan se at det ser mildest talt bøvlet ud.

Men der tegner sig altså også en ret god fællesmængde.

Der er selvfølgelig stadigvæk nogle svære diskussioner, der udstår, ikke mindst om økonomi.

Om enderne altså politisk i det hele taget kan mødes. Det ved jeg oprigtigt talt ikke. Men jeg ved, at vi gør et hæderligt forsøg, for det skylder vi Danmark og alle jer danskere. Og når det så bliver allermest bøvlet, så minder jeg mig om Piet Heins tre t'er.

“Slid men vid, ting tager tid”. Rigtig god første maj.