Idag vil jeg tale om noget der burde være så simpelt som at trække vejret. Jeg vil tale om ligestilling.
Der sidder måske allerede nogle nu og tænker ååh nej en af de der feminister
Til jer prøv bare at lyt
For vi taler tit om ligestilling som en kamp en kamp mellem køn mellem genrationer mellem dem der føler sig undertrykte og dem det bliver kaldt undertrykkere.
Jeg tror vi er noget til et punkt hvor vi bliver nød til at kigge på kampen på en anden måde
For sandheden er den, at vi alle bliver påvirket af ligestilling og mangel på samme.
Kvinder bærer på en lang historie om at blive overset, nedgjort og holdt tilbage.
Mænd bære på en kultur hvor sårbarhed stadig er et tabu og hvor de som følge alt for ofte dør i stilhed af stress, ensomhed og selvmord
LGBTQ+ Personer bære på en verden der alt for ofte nægter at se, høre og respekterer dem.
Hvis vi bruger vores energi på at pege fingre, på at måle hvem der lider mest. Så mister vi alle, men hvis vi bruger vores energi på at række ud og lytte.
Hvis vi lytter ordenligt og ikke afbryder dem der kæmper, men giver dem mikrofonen.
Hvis vi ikke griner af de “sarte” men spørger hvorfor de bliver såret. Så vinder vi det der kan ændte alt, nemlig fælleskab
Jeg ser en tendens i vores tid.
Mænd der føler at feminisme ikke er for dem, men imod dem.
Men jeg kan ikke sige det klart nok.
Ligestilling er ikke en kamp mod mænd. Det er en kamp mod undertrykkelse og den rammer os alle.
Når en pige lære ikke at tale for højt, med risiko for at være bossy, så mister vi hendes stemme.
Når en dreng lære at rigtige mænd ikke græder, med risiko for at være svag, så mister vi hans frihed
Når en transperson lære at de ikke må eksistere som dem de er, mister vi deres potentiale.
Det kræver mod, at lytte til historier der ikke ligner vores egne. Mod at indrømme at vi kan tage fejl at vi har vores blinde vinkler mens andre ser det klart.
Så idag står jeg her ikke for at tale til kvinder, mænd eller transpersoner. Jeg taler til alle.
Og jeg vil opfordre alle til at være med i kampen. Det behøver ikke være med lange taler eller store bannere
Du kan starte med at kigge dig selv i spejlet og spørge. Er jeg en del af problemet og tør jeg at være en del af løsningen.
Tænk over hvordan du ser på dine venner, klassekammerater eller kollegaer og tal når det er ubehaligt, for det er når det kræver noget at det gavner noget.
Vi står her på ungdommens folkemøde, så kære alle unge. Lad os sammen være den generation der ikke kun taler om ligestilling, men lad os være dem der skaber den, for alle køn for alle mennesker.
Der sidder måske allerede nogle nu og tænker ååh nej en af de der feminister
Til jer prøv bare at lyt
For vi taler tit om ligestilling som en kamp en kamp mellem køn mellem genrationer mellem dem der føler sig undertrykte og dem det bliver kaldt undertrykkere.
Jeg tror vi er noget til et punkt hvor vi bliver nød til at kigge på kampen på en anden måde
For sandheden er den, at vi alle bliver påvirket af ligestilling og mangel på samme.
Kvinder bærer på en lang historie om at blive overset, nedgjort og holdt tilbage.
Mænd bære på en kultur hvor sårbarhed stadig er et tabu og hvor de som følge alt for ofte dør i stilhed af stress, ensomhed og selvmord
LGBTQ+ Personer bære på en verden der alt for ofte nægter at se, høre og respekterer dem.
Hvis vi bruger vores energi på at pege fingre, på at måle hvem der lider mest. Så mister vi alle, men hvis vi bruger vores energi på at række ud og lytte.
Hvis vi lytter ordenligt og ikke afbryder dem der kæmper, men giver dem mikrofonen.
Hvis vi ikke griner af de “sarte” men spørger hvorfor de bliver såret. Så vinder vi det der kan ændte alt, nemlig fælleskab
Jeg ser en tendens i vores tid.
Mænd der føler at feminisme ikke er for dem, men imod dem.
Men jeg kan ikke sige det klart nok.
Ligestilling er ikke en kamp mod mænd. Det er en kamp mod undertrykkelse og den rammer os alle.
Når en pige lære ikke at tale for højt, med risiko for at være bossy, så mister vi hendes stemme.
Når en dreng lære at rigtige mænd ikke græder, med risiko for at være svag, så mister vi hans frihed
Når en transperson lære at de ikke må eksistere som dem de er, mister vi deres potentiale.
Det kræver mod, at lytte til historier der ikke ligner vores egne. Mod at indrømme at vi kan tage fejl at vi har vores blinde vinkler mens andre ser det klart.
Så idag står jeg her ikke for at tale til kvinder, mænd eller transpersoner. Jeg taler til alle.
Og jeg vil opfordre alle til at være med i kampen. Det behøver ikke være med lange taler eller store bannere
Du kan starte med at kigge dig selv i spejlet og spørge. Er jeg en del af problemet og tør jeg at være en del af løsningen.
Tænk over hvordan du ser på dine venner, klassekammerater eller kollegaer og tal når det er ubehaligt, for det er når det kræver noget at det gavner noget.
Vi står her på ungdommens folkemøde, så kære alle unge. Lad os sammen være den generation der ikke kun taler om ligestilling, men lad os være dem der skaber den, for alle køn for alle mennesker.