Skip to content

Marie Elisabet Lind-Thomsens tale ved Kolding Pride

Allan Lind-Thomsen

Om

Dato

Sted

Kolding

Tale

Tak til jer alle, for at I er med til Kolding Pride. I dag er en festdag, og det ER festligt at være med til Kolding Pride.

Men det bliver hverdag på mandag og Kolding Pride har også betydning for hverdagen.
For Kolding Pride giver os mulighed for at fortælle om de udfordringer, der er for LGBT+ personer i hverdagen og hvordan vi sammen kan forbedre vilkårene for LGBT+ personer.
Der er stadig forhold, som vi bør arbejde på at gøre bedre, og derfor er Kolding Pride meget mere end en fest.

Præsentation
Jeg er selv forældre til et transkønnet barn og jeg er fra FSTB, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn. For dem, der ikke kender ordet transkønnet, så er man transkønnet, når man ikke identificerer man sig med det køn, som man fik tildelt ved fødslen.
Som forældre til et transkønnet barn kender jeg nogle af de udfordringer trankønnede børn og unge oplever i hverdagen.
Det er forhold, som vi bør arbejde på at gøre bedre, og derfor er Kolding Pride meget mere end en fest.

Der er desværre alt for mange unge, der oplever udfordringer, fordi de er LGBT+ personer
Sidst år udgav VIVE, der er det nationale forsknings- og anlyse center for velfærd, en rapport der viser at unge LGBT+ personer har dårlige livskvalitet end andre unge.
 Og det gælder også for LGBT+ unge i Kolding og Sydjylland. Faktisk omfatter VIVEs rapport Sydjylland, med svar fra unge fra Kolding, Esbjerg, Fredericia, Sønderborg, Varde, Vejle og Aabenraa. 12 % af de unge i Sydjylland angiver at være inden for LGBT+-gruppen.

VIVEs rapport viser, at i Sydjylland har dobbelt så mange LGBT+-unge lav livstilfredshed end andre unge.
 I Sydjylland er andelen af LGBT+-unge med lav livstilfredshed mere end dobbelt så stor som for andre unge Det er forskellen mellem 40 og18 %.
I Sydjylland har 57 % af LGBT+-unge, der har tegn på angst og depression, hvor det er 38 % for andre unge.
Der er forhold, som vi bør arbejde på at gøre bedre, og derfor er Kolding Pride meget mere end en fest.

Tryghed og regler for god opførsel
For børn og unge er skolen en stor del af hverdagen og derfor har VIVE også undersøgt LGBT+ elevers tryghed i skolen.
Blandt de unge fra Sydjylland svarer 35 %, at der er i skolen ikke er tydelige regler for god opførsel i forhold til skældsord og mobning om seksuel orientering og kønsidentitet, og 22 % svarer, at der er regler, men at reglerne ikke bliver overholdt. Det er tæt på halvdelen, der svarer at der enten ikke er regler, eller at reglerne ikke bliver overholdt.

I Sydjylland oplever 35 % LGBT+-unge også, at de ikke er er trygge ved at fortælle det til deres lærere, hvis de oplever problemer, der har at gøre med deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Der er forhold, som vi bør arbejde på at gøre bedre, og derfor er Kolding Pride meget mere end en fest.

Kolding Pride er vigtig, fordi Kolding Pride giver synlighed til LGBT+ personer i Kolding og Sydjylland

Hvis I tænker, hvad kan jeg gøre i forhold til de udfordringer, som LGBT+ personer møder, så er min anbefaling af: 

Tale med hinanden tal med jeres familier, tal med den lokale skolen, støt jeres lokale LGBT+ organisationer som f.x. Kolding Pride og tal mere jeres politikere, der kan formulere en LGBT+ politik for jeres kommune.

Vi skal tage de udfordringer som LGBT+ unge oplever alvorligt, og derfor er Kolding Pride meget mere end en fest.

Fortsat god dag til jer alle sammen.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags