Kære alle,
Det er med stor glæde og stor ærefrygt, at jeg står her i dag på vegne af Kvinderådet til afsløringen af Bodil Begtrups skulptur. Og min tale er faktisk til hende.
Kære Bodil,
I dag står vi her for at hylde dig. Og det føles næsten som en umulig opgave, for hvordan finder man de rette ord til en kvinde, der har betydet så meget for så mange? Ikke alene i Danmark, men i hele verden?
Jeg er sikker på, at hvis du var her, ville du helst vil være fri for at blive hyldet. For sådan var du. Selvom du havde fået adskillelige ordner og medaljer, sagde du selv, at “det er arbejdet, som betyder mest”. Og netop det er det, vi fejrer i dag: dit arbejde, din utrættelig vedholdenhed og din kamp for lige rettigheder.
Selv om du arbejdede i forskellige nationale og internationale institutioner såsom Folkeforbundet, FN og Europarådet, selv om du var Danmarks første kvindelige ambassadør – i Island, Schweiz og Portugal, og kontorchef i det danske udenrigsministerium, ved vi alle, at din primære interesse var kvinders rettigheder.
Du var en af de kvinder, der ikke bare talte om forandring. Du skabte den. Med klarsyn, med mod og med en urokkelig tro på, at kvinder skulle have samme muligheder som mænd. Du vidste, at ligestilling ikke er en gave, men en ret. Og du arbejdede for denne ret hele livet.
Det er med stor glæde og stor ærefrygt, at jeg står her i dag på vegne af Kvinderådet til afsløringen af Bodil Begtrups skulptur. Og min tale er faktisk til hende.
Kære Bodil,
I dag står vi her for at hylde dig. Og det føles næsten som en umulig opgave, for hvordan finder man de rette ord til en kvinde, der har betydet så meget for så mange? Ikke alene i Danmark, men i hele verden?
Jeg er sikker på, at hvis du var her, ville du helst vil være fri for at blive hyldet. For sådan var du. Selvom du havde fået adskillelige ordner og medaljer, sagde du selv, at “det er arbejdet, som betyder mest”. Og netop det er det, vi fejrer i dag: dit arbejde, din utrættelig vedholdenhed og din kamp for lige rettigheder.
Selv om du arbejdede i forskellige nationale og internationale institutioner såsom Folkeforbundet, FN og Europarådet, selv om du var Danmarks første kvindelige ambassadør – i Island, Schweiz og Portugal, og kontorchef i det danske udenrigsministerium, ved vi alle, at din primære interesse var kvinders rettigheder.
Du var en af de kvinder, der ikke bare talte om forandring. Du skabte den. Med klarsyn, med mod og med en urokkelig tro på, at kvinder skulle have samme muligheder som mænd. Du vidste, at ligestilling ikke er en gave, men en ret. Og du arbejdede for denne ret hele livet.
Kære Bodil,
Du forstod, at frihed og lighed ikke kun gælder i de store ord, men også i de konkrete liv. Og at økonomisk uafhængighed nødvendiggjorde selvstændighed og lighed.
Du stod i spidsen for Kvindernes Byggeforening og var med til at opføre de første almene boliger til en rimelig pris, hvor også kvinder kunne blive medlemmer og ejere. Du var med til at stifte Dansk Røde Kors og Forbrugerrådet (oprindeligt Danske Husmødres Forbrugerråd) og du lagde et stort stykke arbejde i Mødrehjælpen.
Et af de steder, hvor din indsats fik helt afgørende betydning, var i arbejdet for, at kvinder i Grønland fik stemmeret i 1948, 33 år efter kvinderne i Danmark havde fået denne ret og 30 år efter de færøske kvinder. Det var en kamp for demokrati og værdighed. For stemmeret handler om at blive set som en fuldgyldig borger og være med til at forme sit eget samfund.
Du var også en pioner i det internationale arbejde. Du forstod, at menneskerettigheder først bliver rigtige, når de gælder for alle. Dit bidrag til skrivelsen af Menneskerettighedskonventionen, hvor du formåede at ændre den oprindelige ”every man” til din egen ”everyone” i alle sætningerne var en genistreg, som gjorde at Menneskerettighedskonventionen vitterligt blev universal.
Din historie Bodil minder os om, at forandring kræver mod og vedholdenhed. Og at de rettigheder, som vi i dag måske tager for givet, er blevet vundet af mennesker, der nægtede at acceptere uretfærdighed som en naturlov.
Du sagde også, at du ønskede, at “andre vandede dine roser”. Og i dag er det netop det, vi gør. Vi vandrer ikke bare videre forbi din historie. Vi passer på den, holder den levende så den blomstrer videre i de kvinder, der kommer efter os.
Kære Bodil
Tak for din styrke, din skarphed og din vedholdenhed. Tak for din tro på, at kvinder skal have magt over deres eget liv og deres egen fremtid.
Jeg håber, at når du kigger på os i dag, kan du mærke vores beslutsomhed til at fortsætte dit arbejde med at skabe det bæredygtige samfund for kommende generationer.
Jeg vil gerne afslutte på Bodils og Kvinderådets vegne med at sige tak til alle, der har gjort denne dag mulig.
Tusinde, tusinde tak.