Kære dimittender, kære forældre, kære familier og kære ansatte på Struer Statsgymnasium!
I dag er den største dag i Struer Statsgymnasiums årskalender. Vi fejrer den i festklædt gymnasiehal med sange, beviser og en MBP-genereret tale baseret på naturlig intelligens. Den skal sætte et punktum og den skal give studenterne et par gode råd med på vejen.
I dag er ikke bare endnu en tilfældig fredag i Lectio. Uanset hvor mange gange man klikker på den højre pil i skemaet, så kommer der ikke en ny uge og en ny fredag frem på skærmen. Det her er den sidste og den vigtigste. Forud for denne fredag er gået 6 ugers eksamensperiode og før det mere end 160.000 modulers undervisning på HHX, HTX, STX, HF, EUD og EUX. 7.2 mill. minutters opgavefordelt, skemalagt, forberedt og gennemført undervisning, hvor eleverne af og til har drømt sig langt væk, lærerne har set de fjerne blikke og kaldt dem tilbage til økonomiske modeller, resenese-bøjning på tavlen, matematiske formler i TI inspire, genrekrav i skriftlig dansk, samfundsfaglig statistik og historisk kildemateriale osv. Faglig fordybelse og fantasiens flugtveje, fredagslette eftermiddagsmoduler og mandagstunge morgenmoduler, indsigter og udsigter, motivation og resignation, opladte pc’ere og afladte hjerner. Sjove stunder, opløftede øjeblikke og surt slid, der alt sammen satte spor. For I har lært mere end I troede I kunne, skulle og måske også selv ville. Det viser jeres eksamensresultater. Uden for klasselokalet fællestimer med Martin Lidegaard, bunkernørden Karsten Hvam Pedersen, med SSG-student Claus Høgholm fra Novo Nordisk, Stand Up komiker Conrad Molden, Daniel Rye, eksrocker og nuværende virksomhedsejer og opstarter af HeadOn.dk Torben Villekjær. Aktivitetsdage, studieture og ekskursioner, skoleforestillingerne Barselsstuen, Sådan tæmmer man en trold og Footloose, forårsfestival, Go Morn SSG, PNYX fester, caféer, fodboldtrøjefredag, sidste skoledag og selvfølgelig gallafesten i januar.
For familie og gæster er det også en helt særlig fredag. Ikke bare en normal fredag som kalendervendertage lader blive til lørdag om små 14 timer. Kunne man tage et screen shot af følelserne og tankerne her i salen, så ville man se lettelse, glæde, stolthed, beundring og måske endda også forundring over, at ens barn lige pludseligt sidder der med hue på hovedet og ligner en næsten voksen. På en gang magisk, eventyrligt og rørende, for hvor blev tiden dog af?
Onsdag 10.6 overværede jeg det kongelige teaters opsætning af Snedronningen ved Moesgaard. Hans Christian Andersen har skrevet eventyret, som udkom i 1844 og nu har Kim Fupz Aakeson genskrevet fortællingen, så eventyret kan vises på en scene i et nutidigt sprog. Det kan klart anbefales. Sidste chance er i morgen aften.
Originalteksten er opdelt i syv historier. Første historie om spejlet og stumperne fortæller hvordan Djævelen har skabt et troldspejl, der lader alt smukt og godt fremtræde dårligt og det uduelige endnu ringere. Eleverne i troldskolen har fordrejet hele verdenen for menneskene med spejlet, men da de vil gøre nar af englene og Vor Herre splintres spejlet i billioner af stykker. Splinterne rammer folk i øjne, så alt de ser forvrænges, og i hjerterne, der fryser og møder verden med kulde.
I anden historie præsenteres læseren for Gerda og Kay – de to nabobørn – der er glade for hinanden og for roserne på rosenbusken, men Kay får en splint af spejlet i øjet og et gran lige ind i hjertet. Og med ét er verden fordrejet for Kay. Rosen er skæv og ormstukken, Gerda skydeskive for hånlige kommentarer og Kays før naturlige hjertelige tilgang til verden er blevet forstandig. Snedronningen bortfører Kay med isnende kys ind i den lange vinternat med skrigende krager, hylende ulve og kold blæst. Smuk, fuldkommen og klog som hun er i Kays øjne.
Og nu begynder Gerdas søgen efter Kay. I tredje historie føres hun af floden til en gammel sukkersød kone, der gerne vil beholde hende i sin blomsterverden, som er så indtagende, at Gerda er ved at glemme sin mission. I fjerde historie ledes Gerda af en krage til et rigt kongerige med en prinsesse og en prins, der måske er Kay. Gerda takker nej til en rig og tryg tilværelse på slottet og drager videre i guldkaret i sin søgen efter den eneste rigtige Kay. I femte historie er det tæt på at gå galt i en mørk skov med kannibalske røvere og en forkælet besidderisk røverpige, der overvejer at fortære Gerda lækker som hun er, men lader hende søge videre på ryggen af en ren, der ved hvor Snedronningens rige er. Mod isen, kulden og mørket det går. I sjette historie når Gerda til Lapland og Finnekonen, der giver hende tolvmandsstyrke og kontrollen over de vilde vinde til det kommende opgør mod Snedronningen. Syvende historie fortæller hvordan Gerdas fromme tårer optør Kays hjerte, hvordan Kays egne tårer skyller spejlkornet ud af hans øjne. I sit fangenskab hos Snedronningen har Kay forsøgt at lægge ordet evigheden med figurer af is uden held, men isstykkerne danser sig nu på rette plads, og Kay løses af sin forbandelse. Da de kommer hjem igen, er Gerda og Kay blevet voksne, men stadig børn i hjertet. Og uden for var det sommer, den varme, velsignede sommer.
Set med aktantmodellens briller lykkes det lille Gerda at befri sit objekt Kay fra sin frosne forbandelse trods fristelser, prøvelser og faretruende modstandere. Man kan måske endda også sige at Gerda og Kay redder sig selv og verdenen fra Snedronningens forsøg på at fordreje alles hjerter. En anden model – kontraktmodellen opererer med en harmoniske hjemmefase – en konfliktfyldt eller farlig udefase og en hjemmefase til slut, hvor harmonien genoprettes. Pointen er at personerne som gennemgår forløbet nok kommer hjem igen, men at de udvikler sig undervejs. Anvendt på Snedronningen bryder det knuste troldspejl harmonien i Kay og Gerdas verden. Udefasen med alle dens genvordigheder modner eller udvikler Gerda og Kay til voksne mennesker.
Man må spørge, hvor Gerda får sin styrke fra? Var Gerda barn af 2020’erne, ville svaret være at hendes styrke kom inde fra hende selv. Hun ville have realiseret sit indre jeg, fordi hun er i ægte kontakt med sine følelser, og det giver stor styrke at sætte disse følelser fri. Opfattelsen kan ifølge Svend Brinkmann spores tilbage til ungdomsoprørets tid og opgøret med autoriteterne. I dag er denne feminine følelsesetik suppleret af en mere maskulin selvoptimeringsetik. ”Tro på dig selv” hedder det nu. Her handler det mindre om at frisætte følelser, men om at vække en indre vilje og motivation. I centrum står forestillingen om, at man ved at tænke positivt kan forme viljen, så man kan opnå stort set hvad som helst. Ens succes i livet afgøres med andre ord af éns tanker om virkeligheden og ikke af virkeligheden som sådan i form af eksterne faktorer som arv, klasse og konjunkturer. Man bliver sin egen lykkes smed. Internationalt kan man se denne selvudviklingskultur udfolde sig i fænomener som f.eks. bro culture, kritik af woke og det stemningsskift, der fulgte i kølvandet på genvalget af Donald Trump. I Louis Therouxs dokumentar ”Inside the Manosphere” på Netflix som udkom i foråret 2026 møder man en af de ekstreme eksempler ved navn Harrisson Sullivan, der vil frelse unge mænd fra et korrupt og feminiseret system der kontrollerer dem og gør dem til slaver af 9-17 arbejde. Pejlemærkerne for Sullivans handlinger er ikke om de er gode eller dårlige i moralsk forstand. Det moralske kompas er erstattet af salgstal og evnen til at slå igennem algoritmerne på de sociale medier.
I Danmark er 2/3 af de unge jf. Brinkmann enige i udsagnet om at ”jeg kan blive præcist det, jeg vil, så længe jeg tager mig sammen”. De unge i dag ved som Gerda i Snedronningen, at de har og skal tage et ansvar. At dedikation og indsats betyder noget. Det er godt for dem. Men når selvsamme dedikation tillægges den altafgørende betydning for ens succes i livet, så kan det få den slagside, at man underkender betydningen af talent, arv, sociale omstændigheder, at man stiller urealistiske krav til sig selv, at man til stadighed oplever sig selv som bagud på point i det store livslykkeregnskab med skole, krop, viden, økonomi, udseende osv. og at man i den her selvoptimering glemmer menneskene omkring sig. Ingen er ikke forbundet med andre. Alle er vi gensidigt afhængige. Alle er vi påvirket af eksterne faktorer.
Finnekonen giver svaret på hvor Gerdas styrke kommer fra:
Jeg kan ikke give hende større magt end hun allerede har! Ser du ikke hvor stor den er? Ser du ikke hvor mennesker og dyr må tjene hende, hvorledes hun på bare ben er kommet så vel frem i verden? Hun må ikke af os vide sin magt, den sidder i hendes hjerte, den sidder i, hun er et sødt uskyldigt barn.
Gerda lykkes nemlig ikke alene. Hun bærer troen i hjertet og har dermed Gud på sin side, og får derfor dyrenes og menneskenes hjælp til at finde Kay. I Kim Fupz Aakesons genfortælling er hun en stærk selvstændig kvinde med det rette værdisæt, der vender modstandere til hjælpere på sin vej.
Studentereksamensbeviset er også jeres duelighedsbevis på veloverstået farefuld færd. For 1, 2 eller 3 år siden kom I en augustdag som små forpjuskede, forsigtige og måske også lidt forskræmte piger og drenge. I dag, en solbeskinnet junidag med blå himmel og mågeskrig over Struers røde tage, sidder I nu her som nyudklækkede, flyvefærdige om end lidt vingeskudte studenter, brave svende og stolte kvinder, klar til at indtage verden. Det er en ren transformation, personlig dannelse og faglig uddannelse, hver især og mindst lige så vigtigt i fællesskab.
Universet for jeres eventyr var ikke et vinterlandskab, men SSGs snirkelgange, labyrintiske bygningsmasse med hemmelige trapper, skjulte lokaler og rum i kælderen – endda et beskyttelsesrum – mærkelige trin med mærkelige højder, den lange hvide bro, sukkenes bro (ind til rektors kontor), klasseværelser, der en forunderlig fredag i januar forandrede sig til fantastiske universer, Stuen i Vejledningscenteret og alskens afkroge. Den daglige udfordring var konflikten mellem lysten og pligten, måske også mellem AI’s fristelser om at være færdig i en fart og den langsommelige men i længden mere frugtbare faglige fordybelse. Var Mona (kantinebestyrer) jeres hjælper? Var I på besøg hos de grumme 8-7-6 fyrster alias Donslund og Brinkmann? Og hvad med lærerholdet bestående af trivselssnedkere, strikse strammere, reformpædagoger a la Arne fra Terkel i knibe, demokraterne der vil inddrage jer i alt, fageksperterne som Rita, der har stort fokus på præstationer og målinger? Hvor står de i aktantmodellen? Modstandere, hjælpere eller måske lidt af begge dele?
Studenterårgang 2026 har sat det aftryk i SSGs erindring, at I har været gode til at bruge jeres muligheder for at få indflydelse. I kantineudvalg, indretningsudvalg med projekterne om forskønnelse af Vandrehallen og den igangværende renovering af Blå Sal, elevråd med radikale forandringer af måden at være elevråd på til det bedre, PNYX om fede fester, elevaktivitetsudvalg om fællesaktiviteter, bestyrelsesarbejde, julepyntning af klasser, gallaforberedelser, studietursplanlægning osv. Når vi giver eleverne plads til at arbejde sammen om noget uden for timerne, så gør vi det ikke for sjov eller af pligt, men for at eleverne kan prøve sig selv af.
Det kan opleves mere besværligt og bøvlet, for man kunne jo bare gøre det selv, men for det meste når man længere i teams, grupper, i flok. Glæden over at lykkes med en fest er forhøjet, når det lykkes som team. Her har I som årgang virkelig vist, at I er hinandens lykkes smede. Om lidt får I eksamensbeviser med vidnesbyrd om individuelle præstationer til videre uddannelse, men det er også et bevis for at have været del af en klasse, en årgang og en skole.
Jeg håber også at I har mærket uddannelsesglæden. Ikke forstået som en konstant opløftet følelse over at skulle til time eller til bøgerne, men at I en gang imellem har fornemmet at det at tumle med stoffet, at blive opslugt af det faglige har givet jer en glæde. En glæde, der måske er særlig stor, når man har klatret op af de rigtigt skrappe stigningsprocenter på læringskurven. Momenter, hvor uddannelse ikke er noget man skal overkomme og have overstået, men noget der har stimuleret jer, jeres videbegær og nysgerrighed.
Gymnasielærernes Fagforening har interviewet gymnasielærere om arbejdsglæde, og på den baggrund lavet et sæt talekort, som gymnasierne så kan bruge til den lokale drøftelse om arbejdsmiljø. Et af dem bærer overskriften ”Når arbejdslivet bare skal overstås” og citatet stammer fra en mand i halvtredserne:
Jeg må desværre sige at resten af mit arbejdsliv bare skal overstås. Jeg mener stadig at jeg gør mit arbejde godt nok, men arbejdsglæden er væk. Jeg har faktisk overvejet, om jeg kunne finde et helt andet job, men jeg kan ikke se hvad det skulle være.
En anden lærer, en kvinde ligeledes i 50’erne sætter disse ord på de situationer, ”når det hele går op i en højere enhed”:
Når jeg mærker, at de knækker koden (fagligt), Når jeg småsludrer med dem i pauserne. Når jeg møder eleverne (nuværende og tidligere) i min fritid og mærker glæden ved at se dem (og at de er glade for at se mig). Når mine kolleger og jeg hænger ud efter arbejde og hyggesnakker om løst og fast – vi finder næsten altid plads til et godt grin.
Kære studenter. For jer er fritid mere end den tid, der er til overs når arbejdsdagen er slut. For jer skal der være en anden balance mellem arbejde og fritid, og arbejdsliv og arbejdstidstilrettelæggelse må forme sig efter jeres interesser, venskaber osv. Og det er rigtigt godt. Men reducer ikke arbejdet eller uddannelse til noget der bare skal overstås. Så er timerne for lange. Interviewer man jer om 30 år, er det vores håb, at jeres arbejdsliv løfter og ikke sænker jeres livskvalitet og at I har evnerne til at forbedre det, hvis det gør.
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 46% af studenterårgangen 2023 er i gang med det 3 sabbatår eller mere. Ifølge Freja Sinclair (forperson for Danske Gymnasieelevers sammenslutning), er årsagen, at tvivlen fylder. Man skal vælge den rette uddannelse i første hug. Tallet er en fordobling på ti år, naturligvis fodret af en højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Lige nu er 7000 studenter landet over dog i gang med det 6 sabbatår. Med så lang tids pause er der en formodning om at det snarere er et fravalg af videre uddannelse. Anne Fløe fra Dansk Industri udtaler:
Jeg kan ikke lade være med at tænke, om vi har fået lavet et uddannelsessystem, som gør, at de unge ikke har så meget uddannelsesglæde, at de unge ikke har så meget lyst til at komme i gang med at læse videre.
Rockwoolfondens forskningsenhed har studeret de ansøgere til de videregående uddannelser, som kommer ind via kvote 2 og fundet frem til, at kvote 2 ansøgerne er bedre til at gennemføre deres uddannelse end ansøgere fra kvote 1 med samme gennemsnit på deres eksamensbevis. Forklaringen er måske at kvote 2 ansøgerne i ansøgningsprocessen har været mere fokuserede på at lave et bedre match mellem adgangsmulighed og egne drømme og at de derfor brænder mere for det. Så kære studenter: Tag gerne et sabbatår eller to, inden I fortsætter jeres uddannelsesrejse. Vælg med realistisk blik for jeres evner, muligheder og drømme.
Og når I står der og skal træffe det svære valg, oplever I så frihedens svimmelhed, hvor det der skræmmer, er erkendelsen af at man kan tage et valg, der ender med et styrt ned på klipperne, ja så er der her et par råd. Topprofessionelle fodboldspillere gribes nemlig også af frihedens svimmelhed, når de står ved straffesparkspletten, forklarer den norske idehistoriker Magnus Helgerud, der i maj 2026 har udgivet bogen Fodbold forklarer livet. Helgerud referer til Geir Jordet, den første nordmand med en doktorgrad i fodbold. Geir har i sit studie af engelske og tyske landsholdsspillere identificeret tre forhold, der er afgørende for om læderkuglen ryger i nettet eller ej. Spillere der brænder, udviser for det første ofte avoidance behavior. De vender ryggen til målmanden efter at have lagt bolden til rette på pletten og kigger ned i jorden før sparket for at undgå synet af den faretruende målmand. Engelske spillere udviste avoidence behavior i 57% af sparkene, mens blot 30% af de tyske spillere viste samme adfærd. Og hvor de engelske straffespark opnåede en succesrate på 66%, ja så gik hele 93% af de tyske spark i mål. Geirs konklusion er at spillere med avoidance behavior bruger for meget fokus på at få ubehaget til at forsvinde og mindre på at løse opgave. En anden udslagsgivende faktor er spillernes reaktionstid på dommerfløjtet. Hvor de engelske spillere løb til bolden blot 0,28 sekunder efter dommerfløjtet svarende til supersprinteres reaktionstid i blokken, ventede de tyske spillere i snit 0,64 sekunder med at gå til bolden. Observationen har fundet vej til straffesparkstræningen, så man mange gange kan se spilleren tage en dyb indånding for at modvirke lysten til at få det overstået hurtigst muligt. Geirs forskning viser også at 3-4 sekunders reaktionstid er ok for udfaldet, men så heller ikke længere. Geirs tredje fund er at accepten af den ubehagelige følelse også er betydelig for udfaldet af straffesparket. Hvis man accepterer at man er nervøs, at man kan fejle, så er det lettere at holde styr på følelserne og dermed også lettere at handle. Det giver bedre straffespark og mod på et tage det næste – også når det for alvor gælder.
Til slut en kort guide til at finde vej i alle de kram, der venter jer, fra forældre, venner, bekendte, onkler og tanter, for hvor hyggeligt og rart et godt kram er, så kan det gå galt. Et godt kram udløser stoffet oxytocin, kærlighedshormonet, i vores hjerner, der giver en ren følelse af samhørighed og tillid. Jo længere krammet er, des mere oxytocin frigives der. Et voksenkram på bare 20 sekunder sænker stress og højner humøret. Der er forskellige typer af kram. Det korte kram på linje med det franske kindkys eller et håndtryk på under et sekund kan opfattes som koldt og utilfredsstillende. Brug gerne 5-10 sekunder. Et vennekram varer typisk 3 sekunder, mens kærestekrammet typisk varer fra 7 sekunder og længere. Men kram kan også blive akavede, hvis man ikke er helt enig om varigheden, afstanden mellem kroppene eller hvilken side der skal krammes i. Det gode råd er at man skal være opmærksom på, om krammepartneren forsøger at afslutte krammet eller gerne vil blive lidt længere. Opstår kiksede kram, må man smile overbærende eller lave en ommer.
Om lidt når studenterfotoet skal tages udenfor vil jeg gerne se en masse smil – ikke fordi der på jeres indre mentale teleprompter står - Smil, bliv stående, lign en vinder – men fordi I er trådt ind i den lange række af SSG-studenter, der begyndte helt tilbage i sommeren 1941. I skal være stolte af at I klarede eventyrfærden sammen og hver for sig.
Og husk at det hjælper, hvis man tager en dyb indånding, fokuserer på opgaven, accepterer at det kan gå galt, at man kan vælge forkert, når I ude på den anden side af SSGs røde mure skal tage straffespark mod virkelighedens Snedronninger, 8-7-6 fyrster og fristende faldgruber med blot et økonomisk indbringende sabbatår mere. Stå stille et øjeblik, mød udfordringen med smil, mod og den realisme, der kommer af balancen mellem forventninger, muligheder og evner. Så mister I ikke jer selv, og så vil det komme til at gå jer godt. Kom tilbage til galla 2027.
Røverpigen får min tales sidste ord. På hjemturen fra Snedronningens slot møder Gerda og Kay røverpigen, og hun runder deres rejseberetning af med følgende ord: snip-snap-snurre-basselurre.
Hermed dimitterer jeg årgang 2026 fra Struer Statsgymnasium.
I dag er den største dag i Struer Statsgymnasiums årskalender. Vi fejrer den i festklædt gymnasiehal med sange, beviser og en MBP-genereret tale baseret på naturlig intelligens. Den skal sætte et punktum og den skal give studenterne et par gode råd med på vejen.
I dag er ikke bare endnu en tilfældig fredag i Lectio. Uanset hvor mange gange man klikker på den højre pil i skemaet, så kommer der ikke en ny uge og en ny fredag frem på skærmen. Det her er den sidste og den vigtigste. Forud for denne fredag er gået 6 ugers eksamensperiode og før det mere end 160.000 modulers undervisning på HHX, HTX, STX, HF, EUD og EUX. 7.2 mill. minutters opgavefordelt, skemalagt, forberedt og gennemført undervisning, hvor eleverne af og til har drømt sig langt væk, lærerne har set de fjerne blikke og kaldt dem tilbage til økonomiske modeller, resenese-bøjning på tavlen, matematiske formler i TI inspire, genrekrav i skriftlig dansk, samfundsfaglig statistik og historisk kildemateriale osv. Faglig fordybelse og fantasiens flugtveje, fredagslette eftermiddagsmoduler og mandagstunge morgenmoduler, indsigter og udsigter, motivation og resignation, opladte pc’ere og afladte hjerner. Sjove stunder, opløftede øjeblikke og surt slid, der alt sammen satte spor. For I har lært mere end I troede I kunne, skulle og måske også selv ville. Det viser jeres eksamensresultater. Uden for klasselokalet fællestimer med Martin Lidegaard, bunkernørden Karsten Hvam Pedersen, med SSG-student Claus Høgholm fra Novo Nordisk, Stand Up komiker Conrad Molden, Daniel Rye, eksrocker og nuværende virksomhedsejer og opstarter af HeadOn.dk Torben Villekjær. Aktivitetsdage, studieture og ekskursioner, skoleforestillingerne Barselsstuen, Sådan tæmmer man en trold og Footloose, forårsfestival, Go Morn SSG, PNYX fester, caféer, fodboldtrøjefredag, sidste skoledag og selvfølgelig gallafesten i januar.
For familie og gæster er det også en helt særlig fredag. Ikke bare en normal fredag som kalendervendertage lader blive til lørdag om små 14 timer. Kunne man tage et screen shot af følelserne og tankerne her i salen, så ville man se lettelse, glæde, stolthed, beundring og måske endda også forundring over, at ens barn lige pludseligt sidder der med hue på hovedet og ligner en næsten voksen. På en gang magisk, eventyrligt og rørende, for hvor blev tiden dog af?
Onsdag 10.6 overværede jeg det kongelige teaters opsætning af Snedronningen ved Moesgaard. Hans Christian Andersen har skrevet eventyret, som udkom i 1844 og nu har Kim Fupz Aakeson genskrevet fortællingen, så eventyret kan vises på en scene i et nutidigt sprog. Det kan klart anbefales. Sidste chance er i morgen aften.
Originalteksten er opdelt i syv historier. Første historie om spejlet og stumperne fortæller hvordan Djævelen har skabt et troldspejl, der lader alt smukt og godt fremtræde dårligt og det uduelige endnu ringere. Eleverne i troldskolen har fordrejet hele verdenen for menneskene med spejlet, men da de vil gøre nar af englene og Vor Herre splintres spejlet i billioner af stykker. Splinterne rammer folk i øjne, så alt de ser forvrænges, og i hjerterne, der fryser og møder verden med kulde.
I anden historie præsenteres læseren for Gerda og Kay – de to nabobørn – der er glade for hinanden og for roserne på rosenbusken, men Kay får en splint af spejlet i øjet og et gran lige ind i hjertet. Og med ét er verden fordrejet for Kay. Rosen er skæv og ormstukken, Gerda skydeskive for hånlige kommentarer og Kays før naturlige hjertelige tilgang til verden er blevet forstandig. Snedronningen bortfører Kay med isnende kys ind i den lange vinternat med skrigende krager, hylende ulve og kold blæst. Smuk, fuldkommen og klog som hun er i Kays øjne.
Og nu begynder Gerdas søgen efter Kay. I tredje historie føres hun af floden til en gammel sukkersød kone, der gerne vil beholde hende i sin blomsterverden, som er så indtagende, at Gerda er ved at glemme sin mission. I fjerde historie ledes Gerda af en krage til et rigt kongerige med en prinsesse og en prins, der måske er Kay. Gerda takker nej til en rig og tryg tilværelse på slottet og drager videre i guldkaret i sin søgen efter den eneste rigtige Kay. I femte historie er det tæt på at gå galt i en mørk skov med kannibalske røvere og en forkælet besidderisk røverpige, der overvejer at fortære Gerda lækker som hun er, men lader hende søge videre på ryggen af en ren, der ved hvor Snedronningens rige er. Mod isen, kulden og mørket det går. I sjette historie når Gerda til Lapland og Finnekonen, der giver hende tolvmandsstyrke og kontrollen over de vilde vinde til det kommende opgør mod Snedronningen. Syvende historie fortæller hvordan Gerdas fromme tårer optør Kays hjerte, hvordan Kays egne tårer skyller spejlkornet ud af hans øjne. I sit fangenskab hos Snedronningen har Kay forsøgt at lægge ordet evigheden med figurer af is uden held, men isstykkerne danser sig nu på rette plads, og Kay løses af sin forbandelse. Da de kommer hjem igen, er Gerda og Kay blevet voksne, men stadig børn i hjertet. Og uden for var det sommer, den varme, velsignede sommer.
Set med aktantmodellens briller lykkes det lille Gerda at befri sit objekt Kay fra sin frosne forbandelse trods fristelser, prøvelser og faretruende modstandere. Man kan måske endda også sige at Gerda og Kay redder sig selv og verdenen fra Snedronningens forsøg på at fordreje alles hjerter. En anden model – kontraktmodellen opererer med en harmoniske hjemmefase – en konfliktfyldt eller farlig udefase og en hjemmefase til slut, hvor harmonien genoprettes. Pointen er at personerne som gennemgår forløbet nok kommer hjem igen, men at de udvikler sig undervejs. Anvendt på Snedronningen bryder det knuste troldspejl harmonien i Kay og Gerdas verden. Udefasen med alle dens genvordigheder modner eller udvikler Gerda og Kay til voksne mennesker.
Man må spørge, hvor Gerda får sin styrke fra? Var Gerda barn af 2020’erne, ville svaret være at hendes styrke kom inde fra hende selv. Hun ville have realiseret sit indre jeg, fordi hun er i ægte kontakt med sine følelser, og det giver stor styrke at sætte disse følelser fri. Opfattelsen kan ifølge Svend Brinkmann spores tilbage til ungdomsoprørets tid og opgøret med autoriteterne. I dag er denne feminine følelsesetik suppleret af en mere maskulin selvoptimeringsetik. ”Tro på dig selv” hedder det nu. Her handler det mindre om at frisætte følelser, men om at vække en indre vilje og motivation. I centrum står forestillingen om, at man ved at tænke positivt kan forme viljen, så man kan opnå stort set hvad som helst. Ens succes i livet afgøres med andre ord af éns tanker om virkeligheden og ikke af virkeligheden som sådan i form af eksterne faktorer som arv, klasse og konjunkturer. Man bliver sin egen lykkes smed. Internationalt kan man se denne selvudviklingskultur udfolde sig i fænomener som f.eks. bro culture, kritik af woke og det stemningsskift, der fulgte i kølvandet på genvalget af Donald Trump. I Louis Therouxs dokumentar ”Inside the Manosphere” på Netflix som udkom i foråret 2026 møder man en af de ekstreme eksempler ved navn Harrisson Sullivan, der vil frelse unge mænd fra et korrupt og feminiseret system der kontrollerer dem og gør dem til slaver af 9-17 arbejde. Pejlemærkerne for Sullivans handlinger er ikke om de er gode eller dårlige i moralsk forstand. Det moralske kompas er erstattet af salgstal og evnen til at slå igennem algoritmerne på de sociale medier.
I Danmark er 2/3 af de unge jf. Brinkmann enige i udsagnet om at ”jeg kan blive præcist det, jeg vil, så længe jeg tager mig sammen”. De unge i dag ved som Gerda i Snedronningen, at de har og skal tage et ansvar. At dedikation og indsats betyder noget. Det er godt for dem. Men når selvsamme dedikation tillægges den altafgørende betydning for ens succes i livet, så kan det få den slagside, at man underkender betydningen af talent, arv, sociale omstændigheder, at man stiller urealistiske krav til sig selv, at man til stadighed oplever sig selv som bagud på point i det store livslykkeregnskab med skole, krop, viden, økonomi, udseende osv. og at man i den her selvoptimering glemmer menneskene omkring sig. Ingen er ikke forbundet med andre. Alle er vi gensidigt afhængige. Alle er vi påvirket af eksterne faktorer.
Finnekonen giver svaret på hvor Gerdas styrke kommer fra:
Jeg kan ikke give hende større magt end hun allerede har! Ser du ikke hvor stor den er? Ser du ikke hvor mennesker og dyr må tjene hende, hvorledes hun på bare ben er kommet så vel frem i verden? Hun må ikke af os vide sin magt, den sidder i hendes hjerte, den sidder i, hun er et sødt uskyldigt barn.
Gerda lykkes nemlig ikke alene. Hun bærer troen i hjertet og har dermed Gud på sin side, og får derfor dyrenes og menneskenes hjælp til at finde Kay. I Kim Fupz Aakesons genfortælling er hun en stærk selvstændig kvinde med det rette værdisæt, der vender modstandere til hjælpere på sin vej.
Studentereksamensbeviset er også jeres duelighedsbevis på veloverstået farefuld færd. For 1, 2 eller 3 år siden kom I en augustdag som små forpjuskede, forsigtige og måske også lidt forskræmte piger og drenge. I dag, en solbeskinnet junidag med blå himmel og mågeskrig over Struers røde tage, sidder I nu her som nyudklækkede, flyvefærdige om end lidt vingeskudte studenter, brave svende og stolte kvinder, klar til at indtage verden. Det er en ren transformation, personlig dannelse og faglig uddannelse, hver især og mindst lige så vigtigt i fællesskab.
Universet for jeres eventyr var ikke et vinterlandskab, men SSGs snirkelgange, labyrintiske bygningsmasse med hemmelige trapper, skjulte lokaler og rum i kælderen – endda et beskyttelsesrum – mærkelige trin med mærkelige højder, den lange hvide bro, sukkenes bro (ind til rektors kontor), klasseværelser, der en forunderlig fredag i januar forandrede sig til fantastiske universer, Stuen i Vejledningscenteret og alskens afkroge. Den daglige udfordring var konflikten mellem lysten og pligten, måske også mellem AI’s fristelser om at være færdig i en fart og den langsommelige men i længden mere frugtbare faglige fordybelse. Var Mona (kantinebestyrer) jeres hjælper? Var I på besøg hos de grumme 8-7-6 fyrster alias Donslund og Brinkmann? Og hvad med lærerholdet bestående af trivselssnedkere, strikse strammere, reformpædagoger a la Arne fra Terkel i knibe, demokraterne der vil inddrage jer i alt, fageksperterne som Rita, der har stort fokus på præstationer og målinger? Hvor står de i aktantmodellen? Modstandere, hjælpere eller måske lidt af begge dele?
Studenterårgang 2026 har sat det aftryk i SSGs erindring, at I har været gode til at bruge jeres muligheder for at få indflydelse. I kantineudvalg, indretningsudvalg med projekterne om forskønnelse af Vandrehallen og den igangværende renovering af Blå Sal, elevråd med radikale forandringer af måden at være elevråd på til det bedre, PNYX om fede fester, elevaktivitetsudvalg om fællesaktiviteter, bestyrelsesarbejde, julepyntning af klasser, gallaforberedelser, studietursplanlægning osv. Når vi giver eleverne plads til at arbejde sammen om noget uden for timerne, så gør vi det ikke for sjov eller af pligt, men for at eleverne kan prøve sig selv af.
Det kan opleves mere besværligt og bøvlet, for man kunne jo bare gøre det selv, men for det meste når man længere i teams, grupper, i flok. Glæden over at lykkes med en fest er forhøjet, når det lykkes som team. Her har I som årgang virkelig vist, at I er hinandens lykkes smede. Om lidt får I eksamensbeviser med vidnesbyrd om individuelle præstationer til videre uddannelse, men det er også et bevis for at have været del af en klasse, en årgang og en skole.
Jeg håber også at I har mærket uddannelsesglæden. Ikke forstået som en konstant opløftet følelse over at skulle til time eller til bøgerne, men at I en gang imellem har fornemmet at det at tumle med stoffet, at blive opslugt af det faglige har givet jer en glæde. En glæde, der måske er særlig stor, når man har klatret op af de rigtigt skrappe stigningsprocenter på læringskurven. Momenter, hvor uddannelse ikke er noget man skal overkomme og have overstået, men noget der har stimuleret jer, jeres videbegær og nysgerrighed.
Gymnasielærernes Fagforening har interviewet gymnasielærere om arbejdsglæde, og på den baggrund lavet et sæt talekort, som gymnasierne så kan bruge til den lokale drøftelse om arbejdsmiljø. Et af dem bærer overskriften ”Når arbejdslivet bare skal overstås” og citatet stammer fra en mand i halvtredserne:
Jeg må desværre sige at resten af mit arbejdsliv bare skal overstås. Jeg mener stadig at jeg gør mit arbejde godt nok, men arbejdsglæden er væk. Jeg har faktisk overvejet, om jeg kunne finde et helt andet job, men jeg kan ikke se hvad det skulle være.
En anden lærer, en kvinde ligeledes i 50’erne sætter disse ord på de situationer, ”når det hele går op i en højere enhed”:
Når jeg mærker, at de knækker koden (fagligt), Når jeg småsludrer med dem i pauserne. Når jeg møder eleverne (nuværende og tidligere) i min fritid og mærker glæden ved at se dem (og at de er glade for at se mig). Når mine kolleger og jeg hænger ud efter arbejde og hyggesnakker om løst og fast – vi finder næsten altid plads til et godt grin.
Kære studenter. For jer er fritid mere end den tid, der er til overs når arbejdsdagen er slut. For jer skal der være en anden balance mellem arbejde og fritid, og arbejdsliv og arbejdstidstilrettelæggelse må forme sig efter jeres interesser, venskaber osv. Og det er rigtigt godt. Men reducer ikke arbejdet eller uddannelse til noget der bare skal overstås. Så er timerne for lange. Interviewer man jer om 30 år, er det vores håb, at jeres arbejdsliv løfter og ikke sænker jeres livskvalitet og at I har evnerne til at forbedre det, hvis det gør.
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 46% af studenterårgangen 2023 er i gang med det 3 sabbatår eller mere. Ifølge Freja Sinclair (forperson for Danske Gymnasieelevers sammenslutning), er årsagen, at tvivlen fylder. Man skal vælge den rette uddannelse i første hug. Tallet er en fordobling på ti år, naturligvis fodret af en højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Lige nu er 7000 studenter landet over dog i gang med det 6 sabbatår. Med så lang tids pause er der en formodning om at det snarere er et fravalg af videre uddannelse. Anne Fløe fra Dansk Industri udtaler:
Jeg kan ikke lade være med at tænke, om vi har fået lavet et uddannelsessystem, som gør, at de unge ikke har så meget uddannelsesglæde, at de unge ikke har så meget lyst til at komme i gang med at læse videre.
Rockwoolfondens forskningsenhed har studeret de ansøgere til de videregående uddannelser, som kommer ind via kvote 2 og fundet frem til, at kvote 2 ansøgerne er bedre til at gennemføre deres uddannelse end ansøgere fra kvote 1 med samme gennemsnit på deres eksamensbevis. Forklaringen er måske at kvote 2 ansøgerne i ansøgningsprocessen har været mere fokuserede på at lave et bedre match mellem adgangsmulighed og egne drømme og at de derfor brænder mere for det. Så kære studenter: Tag gerne et sabbatår eller to, inden I fortsætter jeres uddannelsesrejse. Vælg med realistisk blik for jeres evner, muligheder og drømme.
Og når I står der og skal træffe det svære valg, oplever I så frihedens svimmelhed, hvor det der skræmmer, er erkendelsen af at man kan tage et valg, der ender med et styrt ned på klipperne, ja så er der her et par råd. Topprofessionelle fodboldspillere gribes nemlig også af frihedens svimmelhed, når de står ved straffesparkspletten, forklarer den norske idehistoriker Magnus Helgerud, der i maj 2026 har udgivet bogen Fodbold forklarer livet. Helgerud referer til Geir Jordet, den første nordmand med en doktorgrad i fodbold. Geir har i sit studie af engelske og tyske landsholdsspillere identificeret tre forhold, der er afgørende for om læderkuglen ryger i nettet eller ej. Spillere der brænder, udviser for det første ofte avoidance behavior. De vender ryggen til målmanden efter at have lagt bolden til rette på pletten og kigger ned i jorden før sparket for at undgå synet af den faretruende målmand. Engelske spillere udviste avoidence behavior i 57% af sparkene, mens blot 30% af de tyske spillere viste samme adfærd. Og hvor de engelske straffespark opnåede en succesrate på 66%, ja så gik hele 93% af de tyske spark i mål. Geirs konklusion er at spillere med avoidance behavior bruger for meget fokus på at få ubehaget til at forsvinde og mindre på at løse opgave. En anden udslagsgivende faktor er spillernes reaktionstid på dommerfløjtet. Hvor de engelske spillere løb til bolden blot 0,28 sekunder efter dommerfløjtet svarende til supersprinteres reaktionstid i blokken, ventede de tyske spillere i snit 0,64 sekunder med at gå til bolden. Observationen har fundet vej til straffesparkstræningen, så man mange gange kan se spilleren tage en dyb indånding for at modvirke lysten til at få det overstået hurtigst muligt. Geirs forskning viser også at 3-4 sekunders reaktionstid er ok for udfaldet, men så heller ikke længere. Geirs tredje fund er at accepten af den ubehagelige følelse også er betydelig for udfaldet af straffesparket. Hvis man accepterer at man er nervøs, at man kan fejle, så er det lettere at holde styr på følelserne og dermed også lettere at handle. Det giver bedre straffespark og mod på et tage det næste – også når det for alvor gælder.
Til slut en kort guide til at finde vej i alle de kram, der venter jer, fra forældre, venner, bekendte, onkler og tanter, for hvor hyggeligt og rart et godt kram er, så kan det gå galt. Et godt kram udløser stoffet oxytocin, kærlighedshormonet, i vores hjerner, der giver en ren følelse af samhørighed og tillid. Jo længere krammet er, des mere oxytocin frigives der. Et voksenkram på bare 20 sekunder sænker stress og højner humøret. Der er forskellige typer af kram. Det korte kram på linje med det franske kindkys eller et håndtryk på under et sekund kan opfattes som koldt og utilfredsstillende. Brug gerne 5-10 sekunder. Et vennekram varer typisk 3 sekunder, mens kærestekrammet typisk varer fra 7 sekunder og længere. Men kram kan også blive akavede, hvis man ikke er helt enig om varigheden, afstanden mellem kroppene eller hvilken side der skal krammes i. Det gode råd er at man skal være opmærksom på, om krammepartneren forsøger at afslutte krammet eller gerne vil blive lidt længere. Opstår kiksede kram, må man smile overbærende eller lave en ommer.
Om lidt når studenterfotoet skal tages udenfor vil jeg gerne se en masse smil – ikke fordi der på jeres indre mentale teleprompter står - Smil, bliv stående, lign en vinder – men fordi I er trådt ind i den lange række af SSG-studenter, der begyndte helt tilbage i sommeren 1941. I skal være stolte af at I klarede eventyrfærden sammen og hver for sig.
Og husk at det hjælper, hvis man tager en dyb indånding, fokuserer på opgaven, accepterer at det kan gå galt, at man kan vælge forkert, når I ude på den anden side af SSGs røde mure skal tage straffespark mod virkelighedens Snedronninger, 8-7-6 fyrster og fristende faldgruber med blot et økonomisk indbringende sabbatår mere. Stå stille et øjeblik, mød udfordringen med smil, mod og den realisme, der kommer af balancen mellem forventninger, muligheder og evner. Så mister I ikke jer selv, og så vil det komme til at gå jer godt. Kom tilbage til galla 2027.
Røverpigen får min tales sidste ord. På hjemturen fra Snedronningens slot møder Gerda og Kay røverpigen, og hun runder deres rejseberetning af med følgende ord: snip-snap-snurre-basselurre.
Hermed dimitterer jeg årgang 2026 fra Struer Statsgymnasium.