Skip to content

Lovis Hübner og Melisa Tuncels tale ved de danske årsmøder i Sydslesvig

Privatfoto

Om

Taler

Melisa Tuncel
Elev på Jes Kruse-Skolen
Lilli Lovis Hübner
Elev på Jes Kruse-Skolen

Dato

Sted

Flensborg by

Tale

Mindretallet længe leve. Men hvad betyder det egentlig?

For os som forskellige personer betyder mindretallet fuldstændig forskellige ting.
(Lovis): Jeg har oplevet det danske mindretal som et åbent og fordomsfrit fællesskab, hvor alle er velkomne, uanset baggrund og forskelligheder. 
Selvom min familie ikke har en stærk dansk tilknytning, havde mine forældre muligheden for at vælge en dansk skole til mig, en beslutning, jeg er meget taknemmelig for. På grund af denne mulighed, blev jeg del af det danske mindretal og  oplevede siden første klasse et stærkt fællesskab, både på skolen og i det danske mindretal. 
Jeg har lært vigtigheden af åbenhed, respekt og ansvar, samt at vokse gennem udfordringer. Derfor står jeg her nu og holder tale i dag. Det danske mindretal udfordrer os og motiverer os til at udvikle os. At være en del af det danske mindretal giver os mulighed for at udvide vores horisonter og tænkemåder.
Og i sidste ende er det ikke afgørende, hvilket mindretal der er tale om. Mindretal handler nemlig ikke kun om sprog, men i høj grad også om værdier, fællesskab, sammenhold og om at lære af hinanden.  Derfor siger jeg midretal længe leve. Fordi vi skal bevare det danskemindretal vi har her og er del af.

(Melisa): For mig betyder mindretallet, at jeg ikke behøver vælge mellem sider af mig selv. Jeg er vokset op med tre kulturer – den danske, den tyrkiske og den tyske – og det danske mindretal har været det sted, hvor det hele kunne mødes.
Her har jeg lært, at det ikke er en svaghed at være anderledes – det er en styrke. Det er netop dét, mindretallet står for: at der skal være plads til forskellighed. At vi ikke alle skal være ens – men at vi godt kan stå sammen alligevel.
Mindretallet har givet mig plads til at vokse. Til at tænke bredere. Til at være nysgerrig på både hvor jeg kommer fra – og hvor jeg vil hen. Det er derfor jeg siger: “Mindretallet længe leve” – fordi det er her, jeg har lært at stå ved mig selv og samtidig være en del af noget større. Ikke kun dansk, ikke kun tyrkisk eller tysk – men mig. Og det er værd at bevare.
(Lovis): Vi er et bevis på, at mindretal ikke kun handler om sprog – men om værdier. Det handler om åbenhed, respekt og ansvar.

Det danske mindretal lærer os at tage ansvar – for os selv og for hinanden. Det handler ikke kun om at tale dansk. Det handler om at stå for noget. At skabe et trygt og åbent samfund.!!!

(Melisa): Forskellighed er ikke en trussel – det er en mulighed. Når vi møder hinandens historier og erfaringer, så vokser vi. Vi bliver klogere. Mere rummelige. Lad os skabe et sted, hvor et flerkulturelt samfund er en styrke, og hvor man både kan være dansk, tyrkisk, tysk eller noget helt andet– og stadig høre til.

(Lovis): Og når vi siger “mindretallet længe leve” mener vi ikke kun at bevare det, vi har – men at bygge videre.

Fremtiden for det danske mindretal i Sydslesvig er ikke noget, der bare sker. Det er noget, vi er med til at forme. Os unge, vores forældre, lærere, venner – alle.

(Melisa): Hvis mindretallet skal leve længe endnu, skal vi blive ved med at være åbne, nysgerrige og synlige. Vi skal stå fast ved vores værdier – dansk kultur/sprog, fællesskab og ansvar – men også være klar til at udvikle os og følge med tiden.

Og det kræver, at vi også står op for andre. At vi viser, at respekt og ansvar gælder for alle, ikke kun os selv.!!!

(Lovis): Det kræver, at vi tør udvikle os. Lytte til hinanden. Blive ved med at være synlige og relevante – i skolen, på nettet, i kulturen.

(Melisa): Og at vi bevarer de værdier, som det danske mindretal er bygget på. Disse værdier minder os om vores oprindelse, rødder og om, hvorfor vi står her. Vores historie er ikke kun en del af vores fortid, men også en væsentlig del af vores nutid og fremtid.

(Lovis): Og det er dét, det danske mindretal står for:

(Melisa): At vi ikke skal ligne hinanden – for at høre sammen

(Lovis): At forskellighed ikke splitter – men samler.

(Melisa): At vi tør være os selv – og stadig være en del af noget større.

(Lovis): Og derfor siger vi:

(Begge): Mindretallet – længe leve!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags