Hvis vi kæmper sammen, kan vi få resultater
Kære alle kammerater og venner
I Aftenshowet på DR TV kunne man forleden aften høre følgende udsagn:
”… behovet for at opruste meget og hurtigt er her, og man kan ikke bare blive ved med at øge udgifterne med milliarder efter milliarder efter milliarder uden at finde udgiften et sted…”
Det var uddannelses- og forskningsministerens budskab i Aftenshowet på den dag, hvor titusindvis af uddannelsessøgende gik på gaden med det tydelige budskab: Nej til besparelser.
Christina Egelund, ministeren, sagde sandheden: Det kommer med en pris, når man kaster sit land og sit folk ind i en oprustningsspiral uden ende.
Kommunistisk Parti kommer i aften med et budskab om fred. Ikke fred med kapitalen. Ikke fred med magthaverne. Men fred mellem folkene. Og fred i Europa.
Vi nægter at lade os forføre af koldkrigsretorik og krigspsykoser. Vi nægter at lade hackerangreb, eksisterende eller ikke-eksisterende droner og såkaldt hybridkrig tage magten over vores hjerner. Vi nægter at bære ved til en russofobi, der ene og alene har til formål at holde danskerne i en psykologisk skruestik.
Mette Frederiksen siger, at “man skal være villig til at dø for sit land”. Men den krig, som regeringen og Folketinget føder med milliarder af kroner og våben, vil vi ikke dø for.
Kommunistisk Parti kommer i aften med et budskab om fred. Stop krigen. Ikke flere våben til Ukraine. Ja til velfærd frem for våben.
----- PAUSE -----
På magthaver-tv hører vi ustandseligt, at Ukraine kæmper Europas kamp. Men Ukraines befolkning bliver udnyttet, såret, lemlæstet, gjort til flygtninge og dør for at Vesten - USA, NATO og EU - kan redde deres synkende imperialistiske skude. For hver bevilling, for hver våbenleverance forlænges en krig, der koster hundredtusinder af ukrainske og russiske liv.
Den danske kommunist og forfatter Hans Scherfig sagde få uger før Nazi-Tyskland besatte Danmark i 1940:
"Man må gerne agitere for fred, så længe der er fred. Men under en krig, når fredspropagandaen får betydning, bliver det landsforræderi at tale om fred."
Så kald os landsforrædere! For vores budskab er enkelt: Vi vil ikke i krig med Rusland. Eller Kina for den sags skyld.
Når I om forhåbentlig mange timer går hjem, så tag vores budskab om fred med. Vær med til at forhindre, at krigen spinner ud af kontrol, bliver større, breder sig ud over kontinentet, til flere kontinenter.
Vov det ene øje og tag snakken. På din arbejdsplads. På dit studie. I din fodboldklub. I pensionistforeningen.
Kommunistisk Parti lover, at vi vil sparke tilbage med alt, hvad vi har, mod den omstilling til krigsøkonomi, som foregår overalt.
Der skal ikke forskes med militære formål. Militærfolk skal ikke spankulere rundt på vores uddannelsessteder. Vores unge skal ikke ind i den udvidede værnepligt. Der skal ikke etableres våbenproduktion - og slet ikke på giftgrunde som Harboøre Tange.
Til gengæld skal statsbudgettet vendes på hovedet, så der postes milliarder efter milliarder efter milliarder ud til sundhed, uddannelse, skoler - og ikke til våben.
----- PAUSE -----
Det er i disse dage 20 år siden, at Kommunistisk Parti blev stiftet. Det var på mange måder en anden verden.
Ord som multipolaritet var en sjældenhed. Det vi kaldte Pax Americana, det uantastede amerikanske herredømme, herskede endnu stort set uantastet.
I 2006 havde Danmark stadig soldater i både Irak og Afghanistan. Krigsforbryder og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
100.000 demonstrerede i maj på Christiansborg Slotsplads imod, at pensionsalderen bare skulle vokse og vokse. Det var en af de største demonstrationer i Danmark i mange mange år.
Det var i den situation, Kommunistisk Parti kom til verden.
Vi blev dannet som et enhedsparti. Kommunister, der var delt op i forskellige organisationer, ja tilmed forskellige strømninger, indså, at meget mere samlede end adskilte os. Vi var nogen - og nogle af jer sidder her i dag - vi var nogen, der sagde: Det skal være løgn.
Uanset hvad vi har ment eller gjort tidligere, så er tiden nu en anden. Der er ikke mere et objektivt, ideologisk og teoretisk grundlag for, at de danske kommunister ikke kan samles i ét parti. Det var vi overbevist om dengang - og det er vi sådan set stadig i dag.
Ikke alle, der dengang bidrog til, at denne samling blev mulig, er her mere. Ikke alle, der bidrog, er med mere. Men tak til alle der har bidraget gennem årene.
Kommunistisk Parti blev stiftet i Malernes Fagforening på Lygten den 12. november 2006. Vi erklærede - og nu citerer jeg - at vi ville “samle de kræfter, som er nødvendige for at danne en bred anti-monopolistisk og anti-imperialistisk bevægelse, der kæmper for fred, national selvbestemmelse, demokrati og velfærd med det mål at skabe betingelserne for overgang til socialismen.”
“... med det mål at skabe betingelserne for overgang til socialismen…"
For ja, vi vil helt klart et andet samfundssystem. Tiden skriger på det. Dengang som nu. Væk med profitmotivet. Væk med techoligarkerne. Ud med krigens købmænd.
Som det er nu, kan den gordiske knude bestående af klimakollaps, krig og kapitalmagt ikke hugges over, hvis ikke vi gør noget radikalt anderledes. Det her samfund må bare styres helt anderledes end i dag. En anden klasse må tage over - kapitalens klasse har spillet fallit.
Kommunistisk Parti er der i den mindste kamp. Men vi er der også i det lange seje træk for et socialistisk samfund.
----- PAUSE -----
Vi lever i skændige tider. Det går tilbage og ikke fremad i vores land. I hvert fald for os almindelige arbejdere. Unge oplever usikkerhed og utryghed. Der er en forståelig frygt for fremtiden. Og for nutiden: Er der råd til varme, mad og medicin?
Klassesamfundet fornægter sig ikke. Uligheden er udtalt. Værdier skabt af arbejdere flyder i rigelige mængder til kapitalistklassen og dens aktionærer.
Kollektive sociale rettigheder, som man kunne tro var hugget i sten, forsvinder for øjnene af os. Kampmuligheder er under pres. Store dele af fagbevægelsen ligger flad. Højreekstreme opfattelser og bevægelser vinder frem.
Og i verden omkring os kidnappes andre landes præsidenter ustraffet. Et lille fredeligt land som Cuba udsultes bevidst, fordi det er “hovedstaden for det 21. århundredes kommunisme”. Sådan skriver USA’s udenrigsministerium faktisk.
I Palæstina fortsætter det folkemord, som i en periode var livetransmitteret, men som nu lever i mainstreammediernes skyggeside. Og i næste uge godkender Folketinget den nye Grønlandsaftale, der reelt vil sælge grønlænderne til amerikansk nykolonialisme.
Hold nu op hvor er der mange kampe at kæmpe! Og hvor er der brug for at stå sammen og organisere sig.
----- PAUSE -----
Men i dagens Danmark ligger det ikke lige for at organisere sig i et fællesskab med en kollektiv vision for samfundsforandring, i et parti og tilmed et kommunistisk et af slagsen.
At erklære sig som kommunist kan opleves som grænseoverskridende i en tid med ensretning og indskrænkning af ytringsfrihed og demokratiske rettigheder.
På den anden side: Verdens udvikling er så voldsom, så skændig, at flere – især yngre – tyer til kollektiv organisering. Det kan ganske enkelt være svært at se sig selv i spejlet uden at gøre noget eller organisere sig.
Det mærker vi i Kommunistisk Parti.
Kommunistisk Parti har fastholdt sin kommunistiske identitet og ideologi lige siden sin stiftelse for 20 år siden. Vores kommunistiske projekt står intakt. Og vi har ikke blot holdt stand under vanskelige omstændigheder. Vi har udviklet os og står bedre i dag end længe. Det er noget af en bedrift.
Vi er stadig i stand til at udgive et professionelt medie på dagsbasis - Arbejderen. Husk lige at tegne abonnement.
Men vi er også et andet parti end for 20 eller bare ti år siden. I dag udgør vi, der var med til at stifte partiet, et mindretal i vores parti.
Kun omkring en tredjedel af Kommunistisk Partis medlemmer har en fortid i en eller anden form for kommunistisk organisation. For resten - to tredjedele - er vores parti deres første kommunistiske organisering.
Partiet er blevet et parti, der forener generationer. Boomere, generation X, generation Z - du finder dem alle i vores parti.
Hos os er mangfoldighed en styrke. Vi marcherer ikke i takt, men vi går skulder ved skulder. Vi lader os ikke splitte op i lejre. Fordi vi er samlet om et fælles mål. Vi er samlet om fælles klasseinteresser, arbejderklasseinteresser.
Og så er vi kammerater. Hvis man slår ordet kammerat op, betyder det noget i retning af “ligesindet i et fællesskab”. Sådan er det i Kommunistisk Parti. Vi er ligesindede i et fællesskab.
Vi er klar over, at der er forskel på, om du er industriarbejder på Danish Crown i Jylland, it-ingeniør ved Novo Nordisk i Kalundborg, sygehjælper på Odense Universitetshospital, wolt-bud i København eller førtidspensionist på Lolland. Eller om du bor og arbejder på Nørrebro eller i Nørre Snede.
Om du er sort, brun eller hvid. Om du tilhører det store heteroseksuelle flertal eller har andre seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter. Kæmp med om vores fælles mål. Solidaritet og enhed på tværs binder os sammen.
Vi er for enhed mellem alle dele af arbejderklassen. Vi er for enhed mellem arbejdere og akademikere. Vi er for enhed uanset hudfarve, religion, køn eller seksualitet.
Det er vejen frem for at smække døren i for kapitalens splittelsesforsøg.
----- PAUSE -----
Enorme kræfter er sat i svingninger i Europa i denne tid. Og det er ikke kun højrekræfter og nyfascister, jeg tænker på.
Hundredtusinder af mennesker over hele Europa er i de seneste uger gået på gaden for at gøre modstand mod de spareforanstaltninger, der er indført for at finansiere krig og militarisering.
Studerende i Tyskland og Frankrig. Fagforeninger i Portugal og Belgien. Lejerforeninger i Spanien. Havnearbejdere mod krig. Strejker i Italien. Generalstrejke i Spanien.
Måske det ikke er kommunismens spøgelse, der går gennem Europa. Endnu. Men der løber en rød tråd ned over vores kontinent: De nationale budgetter skal prioritere sundhed, uddannelse, boliger, pensioner og lønninger frem for missiler og droner.
Så tiden er ikke til at miste modet. Den er til at samle sig og slå tilbage. Det ulmer. Noget nyt er på vej.
Kommunistisk Parti er ikke perfekt. Så langtfra. Og vi er slet ikke mange nok. Men vi er her. Vi er aktive. Vi har en vision.
Hvis vi kæmper sammen, kan vi få resultater. Og selv om vi ikke vinder hver gang, er der ikke anden vej end kampens vej, hvis vi skal vinde i sidste ende. Og det skal vi.
Gå med så det kan blive virkelighed. 20 år er ikke nok. Lad os sammen tage 20 mere. Mindst!
Kære alle kammerater og venner
I Aftenshowet på DR TV kunne man forleden aften høre følgende udsagn:
”… behovet for at opruste meget og hurtigt er her, og man kan ikke bare blive ved med at øge udgifterne med milliarder efter milliarder efter milliarder uden at finde udgiften et sted…”
Det var uddannelses- og forskningsministerens budskab i Aftenshowet på den dag, hvor titusindvis af uddannelsessøgende gik på gaden med det tydelige budskab: Nej til besparelser.
Christina Egelund, ministeren, sagde sandheden: Det kommer med en pris, når man kaster sit land og sit folk ind i en oprustningsspiral uden ende.
Kommunistisk Parti kommer i aften med et budskab om fred. Ikke fred med kapitalen. Ikke fred med magthaverne. Men fred mellem folkene. Og fred i Europa.
Vi nægter at lade os forføre af koldkrigsretorik og krigspsykoser. Vi nægter at lade hackerangreb, eksisterende eller ikke-eksisterende droner og såkaldt hybridkrig tage magten over vores hjerner. Vi nægter at bære ved til en russofobi, der ene og alene har til formål at holde danskerne i en psykologisk skruestik.
Mette Frederiksen siger, at “man skal være villig til at dø for sit land”. Men den krig, som regeringen og Folketinget føder med milliarder af kroner og våben, vil vi ikke dø for.
Kommunistisk Parti kommer i aften med et budskab om fred. Stop krigen. Ikke flere våben til Ukraine. Ja til velfærd frem for våben.
----- PAUSE -----
På magthaver-tv hører vi ustandseligt, at Ukraine kæmper Europas kamp. Men Ukraines befolkning bliver udnyttet, såret, lemlæstet, gjort til flygtninge og dør for at Vesten - USA, NATO og EU - kan redde deres synkende imperialistiske skude. For hver bevilling, for hver våbenleverance forlænges en krig, der koster hundredtusinder af ukrainske og russiske liv.
Den danske kommunist og forfatter Hans Scherfig sagde få uger før Nazi-Tyskland besatte Danmark i 1940:
"Man må gerne agitere for fred, så længe der er fred. Men under en krig, når fredspropagandaen får betydning, bliver det landsforræderi at tale om fred."
Så kald os landsforrædere! For vores budskab er enkelt: Vi vil ikke i krig med Rusland. Eller Kina for den sags skyld.
Når I om forhåbentlig mange timer går hjem, så tag vores budskab om fred med. Vær med til at forhindre, at krigen spinner ud af kontrol, bliver større, breder sig ud over kontinentet, til flere kontinenter.
Vov det ene øje og tag snakken. På din arbejdsplads. På dit studie. I din fodboldklub. I pensionistforeningen.
Kommunistisk Parti lover, at vi vil sparke tilbage med alt, hvad vi har, mod den omstilling til krigsøkonomi, som foregår overalt.
Der skal ikke forskes med militære formål. Militærfolk skal ikke spankulere rundt på vores uddannelsessteder. Vores unge skal ikke ind i den udvidede værnepligt. Der skal ikke etableres våbenproduktion - og slet ikke på giftgrunde som Harboøre Tange.
Til gengæld skal statsbudgettet vendes på hovedet, så der postes milliarder efter milliarder efter milliarder ud til sundhed, uddannelse, skoler - og ikke til våben.
----- PAUSE -----
Det er i disse dage 20 år siden, at Kommunistisk Parti blev stiftet. Det var på mange måder en anden verden.
Ord som multipolaritet var en sjældenhed. Det vi kaldte Pax Americana, det uantastede amerikanske herredømme, herskede endnu stort set uantastet.
I 2006 havde Danmark stadig soldater i både Irak og Afghanistan. Krigsforbryder og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
100.000 demonstrerede i maj på Christiansborg Slotsplads imod, at pensionsalderen bare skulle vokse og vokse. Det var en af de største demonstrationer i Danmark i mange mange år.
Det var i den situation, Kommunistisk Parti kom til verden.
Vi blev dannet som et enhedsparti. Kommunister, der var delt op i forskellige organisationer, ja tilmed forskellige strømninger, indså, at meget mere samlede end adskilte os. Vi var nogen - og nogle af jer sidder her i dag - vi var nogen, der sagde: Det skal være løgn.
Uanset hvad vi har ment eller gjort tidligere, så er tiden nu en anden. Der er ikke mere et objektivt, ideologisk og teoretisk grundlag for, at de danske kommunister ikke kan samles i ét parti. Det var vi overbevist om dengang - og det er vi sådan set stadig i dag.
Ikke alle, der dengang bidrog til, at denne samling blev mulig, er her mere. Ikke alle, der bidrog, er med mere. Men tak til alle der har bidraget gennem årene.
Kommunistisk Parti blev stiftet i Malernes Fagforening på Lygten den 12. november 2006. Vi erklærede - og nu citerer jeg - at vi ville “samle de kræfter, som er nødvendige for at danne en bred anti-monopolistisk og anti-imperialistisk bevægelse, der kæmper for fred, national selvbestemmelse, demokrati og velfærd med det mål at skabe betingelserne for overgang til socialismen.”
“... med det mål at skabe betingelserne for overgang til socialismen…"
For ja, vi vil helt klart et andet samfundssystem. Tiden skriger på det. Dengang som nu. Væk med profitmotivet. Væk med techoligarkerne. Ud med krigens købmænd.
Som det er nu, kan den gordiske knude bestående af klimakollaps, krig og kapitalmagt ikke hugges over, hvis ikke vi gør noget radikalt anderledes. Det her samfund må bare styres helt anderledes end i dag. En anden klasse må tage over - kapitalens klasse har spillet fallit.
Kommunistisk Parti er der i den mindste kamp. Men vi er der også i det lange seje træk for et socialistisk samfund.
----- PAUSE -----
Vi lever i skændige tider. Det går tilbage og ikke fremad i vores land. I hvert fald for os almindelige arbejdere. Unge oplever usikkerhed og utryghed. Der er en forståelig frygt for fremtiden. Og for nutiden: Er der råd til varme, mad og medicin?
Klassesamfundet fornægter sig ikke. Uligheden er udtalt. Værdier skabt af arbejdere flyder i rigelige mængder til kapitalistklassen og dens aktionærer.
Kollektive sociale rettigheder, som man kunne tro var hugget i sten, forsvinder for øjnene af os. Kampmuligheder er under pres. Store dele af fagbevægelsen ligger flad. Højreekstreme opfattelser og bevægelser vinder frem.
Og i verden omkring os kidnappes andre landes præsidenter ustraffet. Et lille fredeligt land som Cuba udsultes bevidst, fordi det er “hovedstaden for det 21. århundredes kommunisme”. Sådan skriver USA’s udenrigsministerium faktisk.
I Palæstina fortsætter det folkemord, som i en periode var livetransmitteret, men som nu lever i mainstreammediernes skyggeside. Og i næste uge godkender Folketinget den nye Grønlandsaftale, der reelt vil sælge grønlænderne til amerikansk nykolonialisme.
Hold nu op hvor er der mange kampe at kæmpe! Og hvor er der brug for at stå sammen og organisere sig.
----- PAUSE -----
Men i dagens Danmark ligger det ikke lige for at organisere sig i et fællesskab med en kollektiv vision for samfundsforandring, i et parti og tilmed et kommunistisk et af slagsen.
At erklære sig som kommunist kan opleves som grænseoverskridende i en tid med ensretning og indskrænkning af ytringsfrihed og demokratiske rettigheder.
På den anden side: Verdens udvikling er så voldsom, så skændig, at flere – især yngre – tyer til kollektiv organisering. Det kan ganske enkelt være svært at se sig selv i spejlet uden at gøre noget eller organisere sig.
Det mærker vi i Kommunistisk Parti.
Kommunistisk Parti har fastholdt sin kommunistiske identitet og ideologi lige siden sin stiftelse for 20 år siden. Vores kommunistiske projekt står intakt. Og vi har ikke blot holdt stand under vanskelige omstændigheder. Vi har udviklet os og står bedre i dag end længe. Det er noget af en bedrift.
Vi er stadig i stand til at udgive et professionelt medie på dagsbasis - Arbejderen. Husk lige at tegne abonnement.
Men vi er også et andet parti end for 20 eller bare ti år siden. I dag udgør vi, der var med til at stifte partiet, et mindretal i vores parti.
Kun omkring en tredjedel af Kommunistisk Partis medlemmer har en fortid i en eller anden form for kommunistisk organisation. For resten - to tredjedele - er vores parti deres første kommunistiske organisering.
Partiet er blevet et parti, der forener generationer. Boomere, generation X, generation Z - du finder dem alle i vores parti.
Hos os er mangfoldighed en styrke. Vi marcherer ikke i takt, men vi går skulder ved skulder. Vi lader os ikke splitte op i lejre. Fordi vi er samlet om et fælles mål. Vi er samlet om fælles klasseinteresser, arbejderklasseinteresser.
Og så er vi kammerater. Hvis man slår ordet kammerat op, betyder det noget i retning af “ligesindet i et fællesskab”. Sådan er det i Kommunistisk Parti. Vi er ligesindede i et fællesskab.
Vi er klar over, at der er forskel på, om du er industriarbejder på Danish Crown i Jylland, it-ingeniør ved Novo Nordisk i Kalundborg, sygehjælper på Odense Universitetshospital, wolt-bud i København eller førtidspensionist på Lolland. Eller om du bor og arbejder på Nørrebro eller i Nørre Snede.
Om du er sort, brun eller hvid. Om du tilhører det store heteroseksuelle flertal eller har andre seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter. Kæmp med om vores fælles mål. Solidaritet og enhed på tværs binder os sammen.
Vi er for enhed mellem alle dele af arbejderklassen. Vi er for enhed mellem arbejdere og akademikere. Vi er for enhed uanset hudfarve, religion, køn eller seksualitet.
Det er vejen frem for at smække døren i for kapitalens splittelsesforsøg.
----- PAUSE -----
Enorme kræfter er sat i svingninger i Europa i denne tid. Og det er ikke kun højrekræfter og nyfascister, jeg tænker på.
Hundredtusinder af mennesker over hele Europa er i de seneste uger gået på gaden for at gøre modstand mod de spareforanstaltninger, der er indført for at finansiere krig og militarisering.
Studerende i Tyskland og Frankrig. Fagforeninger i Portugal og Belgien. Lejerforeninger i Spanien. Havnearbejdere mod krig. Strejker i Italien. Generalstrejke i Spanien.
Måske det ikke er kommunismens spøgelse, der går gennem Europa. Endnu. Men der løber en rød tråd ned over vores kontinent: De nationale budgetter skal prioritere sundhed, uddannelse, boliger, pensioner og lønninger frem for missiler og droner.
Så tiden er ikke til at miste modet. Den er til at samle sig og slå tilbage. Det ulmer. Noget nyt er på vej.
Kommunistisk Parti er ikke perfekt. Så langtfra. Og vi er slet ikke mange nok. Men vi er her. Vi er aktive. Vi har en vision.
Hvis vi kæmper sammen, kan vi få resultater. Og selv om vi ikke vinder hver gang, er der ikke anden vej end kampens vej, hvis vi skal vinde i sidste ende. Og det skal vi.
Gå med så det kan blive virkelighed. 20 år er ikke nok. Lad os sammen tage 20 mere. Mindst!
