Jeg taler på vegne af TiD TIL FRED – aktiv mod krig
Vi taler her for at slå fast at kvindekamp er fredskamp.
Mens diplomater sad ved forhandlingsbordet i Genève, valgte USA og Israel at bombe Iran.
Endnu et eksempel på skin-forhandlinger, hvor krigen er bestemt på forhånd.
For hver konflikt, der eskalerer, vokser våbenindustriens milliardkontrakter.
For hver oprustningspakke stiger aktiekurserne.
Krig er ikke bare geopolitik – Det er økonomi.
Og hvad gør den danske regering, når verden brænder?
Den investerer.
Milliarder flyttes fra velfærd til våben.
Fra hospitaler til kanoner.
Fra pædagoger til kampfly.
Vi får at vide, at det er ansvarligt.
At det er nødvendigt – At det er realisme.
Men realismen er denne:
Der er altid penge til krig – Men aldrig penge nok til omsorg.
Det er ikke tilfældigt – Det er prioritering.
Militariseringen rykker tættere på.
Militæret ind på gymnasierne.
Rekruttering forklædt som oplysning.
Unge mennesker omtalt som “ressourcer”.
Og nu kalder de det ligestilling, at kvinder også skal omfattes af værnepligt.
Som om feminisme betyder lige ret til at blive sendt i krig for statens og kapitalens interesser.
Folketinget vedtog juni måned sidste år baseaftalen med USA.
De kalder det sikkerhed – Men det er desværre ikke sikkerhed for befolkningen de taler om.
Det er sikkerhed for USA's base-imperium, sikkerhed for en global våbenøkonomi, der kræver konstant spænding for at vokse, det er sikkerhed for et kæmpemæssigt miljø-svineri, sikkerhed for en enorm regning til den danske befolkning for at sikre infrastruktur til det amerikanske militær, sikkerhed for at amerikanske soldater kan begå kriminalitet i Danmark uden at kunne blive retsforfulgt at de danske domstole, sikkerhed for at borgere i landet kan blive antastet og anholdt af det amerikanske militær – hvis de finder de nødvendigt, sikkerhed for at der på ingen måde kan føres kontrol med base-aktiviteter, hverken i forbindelse med deres politiske fanger eller ved deres udstationering af atomvåben, sikkerhed for at der vil kunne føres amerikansk krig fra dansk jord, og ja – sikkerhed for at der vil være tre legitime amerikanske bombemål i Danmark. Derfor må og skal kampen mod de amerikanske baser fortsætte hvor den kan.
Vi ser ind i et kommende folketingsvalg, Rosa Luxemburg skrev, at man ikke kan stemme sig til frihed, hvis magtforholdene forbliver urørte.
Og vi kan tilføje: Man kan heller ikke stemme sig til fred, hvis krigsøkonomien fortsætter uantastet.
Når pensionskasser investerer i våbenproduktion.
Når arbejdspladser gøres afhængige af militære kontrakter.
Når politisk ansvar måles i, hvor meget man kan levere til oprustning.
Så bliver krig ikke en undtagelse – Så bliver den en struktur.
Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre til at skrive under på Fredsinitiativets nystartede underskriftsindsamling mod de amerikanske baser på dansk jord. Der er desuden underskriftsindsamlingen for Stop af ATP’s investeringer i våbenproducenter, der medvirker til folkeretsbrud, og et borgerforslag for at vores tvungne pensionsmidler (ATP) skal investeres etisk og ansvarligt. TID TIL FRED – aktiv mod krig fortsætter vores banner-kampagne mod baserne, så alle er også velkomne til at sætte en underskrift på 8. marts 2026 banneret.
D. 8. marts er kampdag og kvindekamp uden fredskamp er halvt arbejde.
For når der oprustes, skæres der i velfærd.
Når der investeres i krig, underinvesteres der i liv.
Det rammer alle - og presser endnu mere på dem der løfter og holder samfundet sammen, mens politikere hensynsløst taler om nødvendighedens strategiske interesser.
De siger, vi skal være realistiske.
Så lad os være realistiske, for herude i den virkelige verden er det åbenlyst
Et system, der tjener på krig, vil producere krige.
Et system, der måler styrke i militær dominans, vil skabe fjender.
Et system, der sætter profit over mennesker, vil ofre mennesker.
Militariseringen sker ikke, fordi vi mangler alternativer.
Den sker, fordi nogen tjener på den.
Hvis vi vil stoppe den, kræver det mere end at være enige.
Magt flytter sig ikke af gode argumenter alene.
Den flytter sig, når mennesker organiserer sig.
Vi siger Nej til kvindelig værnepligt.
Nej til militarisering af vores uddannelser.
Nej til amerikanske krigsbaser på dansk jord.
Nej til at gøre Danmark til brik i en global krigsøkonomi.
Ja til gensidig respekt og ansvar, ja til velfærd, retfærdighed og fred.
Det ønsker vi for alle folkeslag, fra Mellemøsten til Mellem- og Sydamerika, fra Asien til Arktis, fra
USA til Rusland, fra Australien til Europa, fra Vest-Sahara til Venezuela, fra Cuba til Canada, fra
floden til havet, fra Gaza til Grønland, fra Libanon til lille Danmark - Lad os styrke den internationale solidaritet
Vi bliver alle sammen nødt til at finde ud af, hvordan vi finder tid, overskud og kræfter til at handle i et samfund, der presser os til grænsen.
Tak for ordet