Skip to content

Liselott Blixts grundlovstale

Steen Brogaard

Om

Taler

Liselott Blixt
Viceborgmester i Greve for Dansk Folkeparti; MF for Dansk Folkeparti

Dato

Sted

Greve Museum

Omstændigheder

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance arrangerer hvert år grundlovsfest på Greve Museum.

Tale

Tak for invitationen her på Greves museum der oser af alt der er dansk.
I dag er en festdag, en festdag for demokratiet. 
Vi fejrer Grundloven – Danmarks forfatning.
Jeg har som Folketingsmedlem på tro og love skrevet under / sværget på, at jeg vil overholde Grundloven – og det gør jeg i mit arbejde for den danske befolkning. 
Men hvorfor er det egentlig den 5 Juni at Grundloven blev skrevet under?
Som en del af folketingsarbejdet er vi også rundviser på Christiansborg, og her lærer vi nogle af de historier som sætter lidt krydderi på historien.
5 juni 1849 blev grundloven underskrevet af kong Frederik d.7
Årsagen var at kong Frederik giftede sig med grevinde Danner og hun havde en uægte søn, hvilket var meget ilde set på det tidspunkt. Så for at påskønne lille Carl som han hed, så blev grundloven underskrevet på Carls fødselsdag. 
Onde tunger påstår at Grevinde Danner krævede at det blev den dag, blot for at han ikke glemte lille Carls fødselsdag – så også dengang var det kutyme for mænd at glemme datoer 
Så kunne man jo godt tro at det også var derfor vi kalder det fars dag, fordi at Frederik tog faderrollen på sig. Men der blev jeg lidt skuffet, det er ikke derfor. Det er faktisk en amerikansk skik fra 1909, men det er da nu lidt af et sammentræf.
Hvad er Grundloven for mig?
Grundloven er for mig folkets lov, og den skal sikre, at ingen enkelt instans kan tage magten over hele samfundet. Hverken en statsminister eller en konge eller et militær eller en politidirektør. Der er klart definerede roller, og hver skal udfylde sin rolle. 
Derfor har det også været ekstra svært her under coronakrisen. Da vi først i marts skulle gribe hurtigt ind pga en voksende pandemi,  troede vi at det var noget vi var fælles om. Det viste sig hurtigt ikke var tilfældet, Det blev hurtigt hverdag at regeringen og specielt sundhedsministeren i pressemøder jævnligt kom med nye restriktioner eller oplysninger om hvad der skulle ske. Uden at have inddraget andre partier, vi fik hvis vi var heldige, oplysningerne samtidig med journalisterne. Det var uholdbart og derfor gik et flertal imod regeringen og krævede at der kom en ny epidemilov der inddrog hele folketinget.
Men endnu engang viste regeringen sin enegang og trak det så langt, så da man kom med et nyt oplæg til epidemilov, så var den slet ikke forandret, endnu engang rasede vi, og de kom så med et nyt oplæg som de ønskede vi skulle sige ja tak allerede inden den kom i høring. Det var lige før jul. Det ville vi i Dansk folkeparti ikke være en del af, for der var stadig mange ting som vi mente stødte på netop mange af de rettigheder som vi fejrer i dag. Så vi stemte imod epidemiloven.
Igen igen en hastelov der skulle fremskyndes for at den kunne fungere når den anden ifølge solnedgangsklausulen kom. Vi oplevede også store demonstrationer netop imod mange af de ting der var i loven, men desværre, flertallet stemte for, og det var så grunden til at vi mente det skulle til en folkeafstemning. Den har vi lige haft oppe i salen, men også den blev stemt ned.
Noget af det vi var enige i loven, var at der skulle oprettes et epidemiudvalg. Der sidder jeg som en af dem som repræsenterer Dansk folkeparti og vi har siden da haft to møder ugentligt. Men vi havde gerne set at det var en anden afstemningsform. Den er nemlig noget anderledes normalt. Her går det ud på at der ikke må være et flertal imod den enkelte bekendtgørelse. Samtidig får vi ofte bekendtgørelserne lige op til mødet, det er kun os der kan gå ind og se den, og det skal være på pc eller ipad. Vi har oplevet at få skriftlige bekendtgørelser en søndag aften og den skulle vi nå at tage stilling til inden mandag morgen kl.9.00-
Så ærgerligt for dem der nu var væk hjemmefra lige den søndag. For når man ikke kan tage stilling, så kan man heller ikke stemme imod.
Så dybt kritisk den måde det fungerer på.
Grundloven beskriver den enkelte borgers rettigheder og pligter og herunder ligger faktisk også sundheden, udover ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt og andre emner.
Ytringsfriheden er en stor del af grundloven som vi værner om i Danmark. Men de seneste år har vi set den stærkt truet. Det gælder både når vi ser på hele metoo bevægelsen, som i starten handlede om overgreb som vi helt sikkert tager afstand fra, men inden længe handlede den om blikke der blev sendt, eller et klap på skulderen, eller en kvik bemærkning. 
Her mener vi bestemt at man er gået for langt. Stakkels de unge mennesker der vil lægge op til en partner, man skal virkelig vægte sine ord og handlinger for ikke at blive udstillet som en krænker.
 I Dansk folkeparti synes vi at man går for langt i forhold til den krænkelseskultur som har indfundet sig. Historiebøger skrives om, sange og historier bliver ændret og det sidste jeg læste var at nogen mente at vores danske ord ”hygge” var racistisk og ekskluderende.
Men er det ikke lige det som vi gør i dag. Hygger os med hinanden, småsludrer og snupper en kop kaffe eller en øl, med folk som vi møder.
For mig er Grundlovsdag altid hyggeligt, og jeg hygger mig meget med de mennesker jeg møder, på kryds og tværs af partier, religion, køn eller andet.
Men hvad er det folk bliver krænket over? Ja at skuespiller Nikolaj Lie Kaas skulle lægge stemme til en sort animationsfigurselvom  Christopher Læssøe (som har en afrikansk far) spillede Robin Hood på Folketeateret i slutningen af sidste år, ja, så var der sjovt nok ikke nogen, der lod sig krænke af det.
Nogen lader sig krænke af sangen: ”Den danske sang er en ung blond pige”, hvorfor krænkelsen selvfølgelig bliver tilgodeset, for sådan en sang kan man ikke synge med på, hvis man ikke er hvid, blond og en pige.
Andre blev krænket af temafesten på Københavns Universitet hvor de studerende ufrivilligt havde overtrådt den gode moral ved at klæde sig ud som mexicanere. Det er åbenbart nedsættende, fordi så kan man tro, at alle mexicanere render rundt med ponchoer og stor stråhat.
Eller eskimo-is-krænkelserne, som lod isen lide den kranke skæbne at blive udfaset til ære for de krænkede. At der så siden 1961 – og altså stadigvæk – bliver afholdt ”World Eskimo – Indian Olympics” i Alaska, er så fuldkommen ligegyldigt.
Så mon vi skal lade de 4.500 år gamle pyramider rive ned i Egypten. For de blev formentlig opført ved hjælp af slaver. Og arbejdstiden? Nok ikke 37 timer ugentligt. Brugte de egentlig sikkerhedssko?
Og så skal vi lige forbyde de partier i folketinget som var med til at fattige børn kunne sælges som slaver til gårdmændene, som min oldefar blev og som jeg lige har skrevet en bod om.
Den enkelte borgers rettighed gælder også religionsfrihed, som ikke betyder frihed for religion, men at hvert individ kan dyrke sin egen religion, dog uden at det er i konflikt med den offentlig orden og de øvrige paragraffer i Grundloven. 
Religionsfriheden er dog ikke det samme som religionslighed. 
Og det er nok mere aktuelt end nogensinde før, at den præciseres tydeligt i sin fortolkning. 
Hvorfor skal vi som kristeligt folkefærd tvinges til kun at købe halalcertificeret varer, når vi ved at der går penge til muslimske organisationer? Det er noget som vi har stillet mange forslag om i Folketinget, der dog bliver nedstemt. Vi så gerne det helt væk, men vi vil gerne imødekomme andre partier, så vi skal i det mindste have lov til at kunne fravælge varer som er halalcertificeret.
Derfor har vi i Dansk folkeparti her i Greve lavet et forslag om at vi i vores indkøbspolitik skal kunne købe halalfrit, vi sætter også gerne flere penge af til det, da det desværre er sådan at halalprodukter ofte er billiger, fordi det laves hos de store virksomheder som ønsker salg til Mellemøsten.
Jeg har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti i 12 år under 11 forskellige sundhedsministre. Faktisk er jeg den længst siddende nuværende sundhedsordfører.
Jeg arbejder for, at sundheden i den danske befolkning bliver taget mere alvorligt. Helt praktisk vil det være en god idé, at sundhedsministeren kommer til at sidde med i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.
Sunde borgere bør altid være blandt de allervigtigste politiske prioriteringer.
Sundhed skal prioriteres mere end det bliver i dag.
Og specielt på psykiatriområdet halter det gevaldigt i Danmark. Det er ikke værdigt den måde, vi behandler mennesker med psykiatriske sygdomme i Danmark. Det arbejder jeg hårdt for at forbedre inde i Folketinget. Så derfor arbejder vi i partiet på at komme med vores 10 måske 15 årsplan for en psykiatri som er værdig overfor den enkelte, fra vugge til grav.
Grundloven gælder også sundhed og velfærd for den enkelte borger – og det er mit udgangspunkt i mit arbejde i Folketinget. Jeg er ofte ude i samfundet hos dem, der af en eller anden grund bliver pressede eller føler sig ramte. 
Hvis det var populisme, jeg var interesseret i, ville jeg nok ikke have kæmpet for de mange små patientgrupper uden magt. De ligger derhjemme og dør, fordi ingen læger vil kigge på dem. Gå selv ud og mød de mennesker. Det gør et kæmpe indtryk.
Jeg har kæmpet for de overhørte og de marginaliseredes rettigheder i det danske sundhedsvæsen. Jeg har fået indført handlingsplaner til mange millioner kroner og ændret lovgivningen for at sikre ældre og svækkede borgeres rettigheder. Det har været en hård kamp.
Og jeg er ikke bange at gå stik imod danske myndigheder og fagfolks anbefalinger. Det gælder så forskellige emner som sygdommen ME, funktionelle lidelser, dyr medicin og medicinsk cannabis.
Ja jeg kunne sagtens blive ved, men dette er kun et lille udpluk af hvad vi i Dansk folkeparti mener er vigtigt at kæmpe for, og for os er ensbetydende med at vi støtter vores gamle grundlov samt de rettigheder der er forbundet hermed.
Så tak igen og håber at i alle vil få en pragtfuld grundlovsdag.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags