Tak til Statsministeren for redegørelsen.
Og tak til ordførerne fra partierne, for at fremlægge partiernes forskellige positioner på en bred vifte af spørgsmål.
Det er første gang at jeg står her til en afslutningsdebat som politisk ordfører.
Og det har de seneste dage fået mig til at tænke lidt mere over hvad der er det store ved det danske Folketing og det danske folkestyre.
Én af de ting der i disse år fylder mig med stolthed, det er det sammenhold vi har udvist i forhold til hjælpen til Ukraine.
Et sammenhold jeg ville ønske vi også havde når det kommer til krigen i Gaza. Jeg vil gerne takke Statsministeren for hendes melding i forgårs om at der skal lægges ekstra pres på Israel.
***
Jeg er stolt af det sammenhold vi har udvist i forhold til at ville styrke det danske forsvar.
Det står klart for enhver, at vi – kollektivt – har svigtet dansk forsvar i mange år.
Det står også klart, at hverken Danmark eller Europa har prioriteret vores egen forsvarsevne godt nok og højt nok i mange, mange år.
Jeg – og SF – er glade for at vi nu, sammen, lægger en anden vilje for dagen.
Men…
Det efterlader mig også med en bekymring.
Hvis vi i en årrække negligerede forsvaret, og overså problemerne, så er det en dybere erkendelse vi skal gøre os.
Vi skal ikke gentage den fejl på andre områder.
Der er gode grunde til at vi ikke – mens vi vælter penge ind i vores forsvar og sikkerhed – glemmer at tage ordentlig hånd om vores klima og vores velfærd.
I al sin enkelthed – og al sin besværlighed – kan der godt være flere og store opgaver, på samme tid.
Hvis man forsømmer dem nu – så kommer der en stor efterregning. Og den kommer sjældent belejligt.
Det er jo det vi ser med Forsvaret i dag.
***
Det USA der sidste år valgte Trump, var et USA hvor millioner af mennesker har mistet tilliden til politik.
Et USA, hvor millioner har mistet troen på demokratiet.
Et USA, der har mistet troen til at staten også er til for dem.
Hvor beslutninger, indflydelse, fremtidshåb har trukket sig tilbage og væk fra millioner og atter millioner.
Hvor de politiske eliters diskussioner kom længere og længere væk fra flere og fleres hverdag.
Et USA, hvor ulighed og uretfærdighed findes overalt. Hvor drømmen er brast og lykken uopnåelig.
Dér er Danmark ikke. Og dér må vi aldrig havne.
Men det kræver jo en kontinuerlig indsats. Det kræver viljen til at ville det anderledes.
Og det kræver den opmærksomhed og den, ja, nænsomhed, i beslutningerne, der ikke skubber flere væk – men trækker flere ind i fællesskabet.
Og det starter med familier, med balance i hverdagen.
Det starter med gode institutioner og skoler til børnene – og som både giver tryghed hos forældrene. Og som giver spillerummet til vores arbejdsmarked.
Det kræver gode uddannelser, i alle længder og til alle fagområder.
Det kræver tryghed, for de syge, både dem med et brækket ben, og dem med ondt i sjælen.
Det kræver at vi har tillid til at udredningen af vores børn kommer hurtigt, at der er reel omsorg for vores bedsteforældre, og for vores søn, der lever med et handicap.
Det kræver også at danskerne oplever at politiet har ressourcer til at tage vores anmeldelser alvorligt.
Og at vi tager det alvorligt, når deres smides asbest i naturen, eller børn og unge sættes til at rydde asbest op uden beskyttelse i deres fritidsjob.
Det kræver at vi tager klimaet alvorligt, fordi konsekvenserne giver vores børn ondt i maven, vores udgifter til boligen vokser når kælderen for tredje gang står under vand. Vi skal passe meget bedre på vores klode, hvor arter forsvinder og hvor fiskene gisper efter ilt i vores døde farvande.
Så: Selv om vi har en enorm udfordring foran os med at styrke Forsvaret og vores sikkerhed – både når det kommer til krudt og kugler og til cybersikkerhed - så er det afgørende vigtigt at vi ikke lader værdierne i vores samfund erodere i processen.
Vores soldater har jo også familier.
Vores soldater har børn, der skal have gode tilbud.
Vores soldater har forældre, der måske får brug for en plejehjemsplads eller hjælp i hjemmet.
Vores soldater får også kræft eller Parkinsons eller noget helt andet, som ikke relaterer sig til deres profession.
Vores velfærd hænger sammen med vores forsvar. Og vores evne til at passe på klimaet og vores evne til at passe på velfærden er så nøje forbundet med alt det, som vores Forsvar er sat i verden for at passe på. Vores eneste hjem på denne klode, vores velfærd, det fineste samfund der er skabt på denne jord.
Så det nytter ikke noget, at vi lader skattelettelserne flyde, når helt almindelige danskere oplever at deres tillid til at samfundet også er til for dem, smuldrer.
Når de kan se åbenlyse uretfærdigheder vokse. Når de på egen krop oplever uligheden vokse.
For så skærer vi den gren over, som tilliden og sammenholdet, sidder på.
Så skærer vi i alt det, der ellers værner om vores tillid, fremtid og frihed.
Det gør mig stolt at vi – uanset uenighed og vores models fejl og mangler – alligevel grundlæggende enes om så meget.
Også mange af de svære ting.
Det tror jeg faktisk også mange af jer her i Salen vil nikke genkendende til.
Men jeg synes der er grund til at minde om, at prioriteringen af vores Forsvar – på et tidspunkt i historien hvor milliarderne triller ind i Finansministeriet – ikke må svigte dét, som skal holde os sammen.
Alt det, der er båret af både fællesskabets tillid og den enkeltes frihed. Og omkring dét – et stærkt forsvar.
Sandheden er, helt enkelt, at et samfund uden tillid, ikke har nogen sammenhængskraft.
Og derfor er balancerne vigtige:
At folk på landet ikke må opleve at velfærdssamfundet trækker sig tilbage.
At dem med mindst, ikke forbigås, mens de rigeste skovler ind og begunstiges politisk. At uligheden ikke fortsætter med at vokse – tværtimod.
At dem der skal forsvare os mod Rusland, ikke oplever at deres vilkår ikke står mål med risikoen eller at deres familier ikke får den hjælp de har behov for.
At alle dem, der har knoklet fra de var helt unge og hvor kroppen værker, bare får skruet op for pensionsalderen uden hensyn til hvad de har ydet.
Vi skal passe på balancerne. Det vil være min appel herfra i dag.
For vi har meget at være stolte af. Og vi har derfor også meget, vi skal passe på.
Jeg skal i forlængelse af dette, på vegne af SF, Enhedslisten og Alternativet, stille følgende forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der med store huller i flere hjørner af velfærden, med gigantiske og voksende klima- og miljøproblemer samt en dramatisk forværret forsvars- og sikkerhedspolitisk situation, ikke er råd til skattelettelser.
Tværtimod er tiden til investeringer i vores fælles velfærd, grønne fremtid og vores fælles sikkerhed.
Folketinget konstaterer, at tiderne kalder på skærpet opmærksomhed på god regeringsførelse, gennemsigtighed i de politiske processer samt tillid mellem regering og Folketing.
Danmark kan meget vel stå foran en periode med økonomisk ustabilitet og tilbagegang som følge af internationale konflikter samt USA’s forandrede tilgang til samhandel. Det kræver maksimalt fokus på kerneopgaverne.
Der går en lige linje fra hverdagens tryghed omkring en velfungerende velfærd, reel indsats overfor klimaforandringer og den trussel de udgør, til viljen til at sikre et stærkt dansk forsvar i stærke og troværdige alliancer med vores naboer i Norden, i Europa, ligesindede demokratier i verden og vores frænder i Rigsfællesskabet.