Jeg er glad for at unge har muligheden for at være her i dag, og sige deres meninger om Grønlands fremtid. For at få den fremtid vi gerne vil have, skal vi først snakke om de problemer vi har lige nu.
Blandt dem har vi mentalt helbred og misbrug. Jeg har en ven der går gennem dem lige nu, og jeg har besluttet at skrive et brev, som jeg gerne vil dele med jer.
Kære A,
Du ved selv at jeg elsker dig, at du er en af de sødeste mennesker jeg har mødt i mit liv og at jeg aldrig kommer til at fortryde at have mødt dig, men nogle gange har jeg det hårdt ved at være så tæt på dig, især når du insisterer på ikke at have det problem.
Du ved selv at jeg elsker dig, at du er en af de sødeste mennesker jeg har mødt i mit liv og at jeg aldrig kommer til at fortryde at have mødt dig, men nogle gange har jeg det hårdt ved at være så tæt på dig, især når du insisterer på ikke at have det problem.
Vi har kendt hinanden i flere år, og jeg ved alle de hårde ting du har mødt i livet, og hvor stærk du er for at være her stadig væk.
Der er dog tider hvor du skubber mig væk, selvom du ved jeg kun vil hjælpe dig. Det har været psykisk hårdt at skulle føle som om jeg er ansvarligt for dig, at hvis jeg ikke svarer på dine beskeder det samme minut, kommer du til at gøre noget der aldrig kunne tages tilbage.
Selvfølgeligt vil jeg gerne hjælpe dig og være der for dig, men du skal forstå at jeg ikke er det hjælp du har brug for. Jeg har forslået igen og igen at du skal snakke med en professionel for de ting du har på hjertet, fordi det er dem der faktisk kender til hvordan man hjælper andre som dig.
Jeg kommer altid til at være der for dig, men jeg kan ikke altid droppe ting fra mit eget liv for at bede dig om at få hjælp, det gør ondt at sige det, men det er sandheden. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal sige det til dig, om du overhovedet kommer til at lytte, men det er et problem at du ser misbrug som en flugtvej.
Det er ikke pinligt at søge hjælp, ingen kommer til at dømme dig. Det er modigt, det viser at du er stærk, at du gerne vil blive bedre, og det er noget at beundre. Du er en utrolig person, og jeg hader at se dig miste dig selv til misbrug, og den skamkultur der er iblandt unge.
Sådan lyder brevet jeg har skrevet. Min veninde er ikke den eneste her i Grønland med de problemer, der er mange unge der går gennem alkohol eller stofmisbrug for at glemme virkeligheden.
Hvis vi skal have et bedre samfund i fremtiden, skal vi snakke om de problemer vi har i dag. Jeg er ikke den eneste der kender nogen, som har problemer med misbrug, måske kender i også en der kæmper med problemet.
Jeg er bare en elev i 2.a på GUX Sisimiut, men mange af jer har indflydelse, I kan gøre mere end at skrive et brev. Jeg håber at i alle vil gøre hvad I kan for at skabe en lysere fremtid for min veninde, og for alle Grønlands unge.
Qujanaq!