President of the Rebild Society, Jørgen Bech Madsen,
Chargé d'affaires, Mark Stroh,
Danish-American Friends,
It is a true honour to be here at Rebild once again.
The last time I stood in these hills was back in 2011.
Much has changed since then.
But the reason we are here today has not changed.
Your presence here at Rebild is a reminder of what the relationship between the United States and Denmark is truly built on:
Bonds of friendship.
Family ties.
A shared history.
Those roots run deep and continue to shape our relations today.
Now, allow me to continue in Danish.
*
Rebildfesten er en hyldest til de bånd, der binder vores folk sammen.
Vi kender alle historien:
Dyb fattigdom. Voksende befolkninger. Et land med nye muligheder på den anden side af Atlanten.
For mere end hundrede år siden forlod hver niende dansker Kongeriget for at begynde en ny tilværelse som amerikaner.
Hver niende.
De rejste til et land, de kun havde læst om i aviserne og i de breve, som slægtninge sendte hjem.
Jeg bliver til stadighed fascineret over dét mod, de besad. Tænk at satse alt og ikke vide, hvad man får igen.
De tog en chance, men de glemte ikke deres danske ophav.
Det er jeres tilstedeværelse i dag et vidnesbyrd om.
Det er Rebildfesten et vidnesbyrd om.
*
Vores samfund og kultur er dybt inspireret af den amerikanske. I en sådan grad, at man har talt om ameridanere.
USA er det land i verden, hvor danske virksomheder har placeret flest direkte investeringer.
I 2023 udgjorde investeringerne 274 milliarder kroner. Det svarer til lige knap fire Øresundbroer.
I dag er der næsten 1.000 danske virksomheder i USA.
Deres tilstedeværelse skaber tæt på 200.000 amerikanske jobs.
USA er også det land uden for vores egne grænser, som absolut flest danskere har studeret i de seneste ti år.
Vi kender alle nogen.
Min egen datter Lisa læste et år på en amerikansk high school.
Min hustru Sólrun og jeg besøgte Lisas værtsfamilie i Michigan.
En skøn amerikansk familie. Jeff og Diane. De arbejdede i den amerikanske bilindustri.
Stolte arbejdere, stolte amerikanere.
De kom også til Danmark for at besøge os.
Jeg husker særligt, at Diane udbrød – jamen, her er jo ingen kriminalitet! Jeg spurgte, hvordan hun kunne vide det. Og hun svarede, at der ikke var nogen politibiler.
Det er bare et eksempel på, at vi i mødet med en anden kultur bliver lidt klogere på vores egen.
Vi lærer af hinanden – ser vores land tydeligere med andres blik.
Det gælder begge veje. En af de første, der beskrev den amerikanske kultur med danske øjne, var journalisten Henrik Cavling.
Et eksempel er byen New Sweden i Idaho, hvor Cavling skriver, at:
“…Borgmesteren hedder Hans Hansen. Borgmesterens Fuldmægtig hedder Peter Petersen, og Byraadet er sammensat af D’hrr. Peter Hansen, Hans Petersen, Peter Hans Petersen, Hans Peter Hansen, Hans Petersen og Peter Hansen – Amerikanerne på Stedet tror naturligvis, at alle disse Mennesker tilhører én stor Familie.”
Andre oversætter dåbsattesten, så snart de lærer engelsk, skriver Cavling.
For eksempel bliver Thomas Jeppesen til Thomas Jefferson.
Intet mindre end navnet på en amerikansk præsident kan gøre det.
Og der må være mange, mange flere eksempler.
For de knap 336.00 danskere, der udvandrede, udgør i dag mere end en million amerikanere.
*
Jeg har dvælet en del ved fortiden.
Hvorfor?
Fordi det er vigtigt at huske fortiden, når vi skal navigere i nutiden.
Båndet mellem USA og Danmark strækker sig gennem generationer. Det har holdt gennem generationer. Og det er blevet testet gennem generationer.
Ét eksempel på, at der har været kurrer på tråden:
Islands løsrivelse i 1944.
Amerikanerne støttede Islands fuldstændige uafhængighed fra Danmark. Fordi det var i USA's interesse. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at amerikanernes støtte vakte forargelse i København, hvor man var afskåret fra indflydelse på grund af besættelsen.
Et andet eksempel: Vietnamkrigen.
Der var demonstrationer mod krigen i Danmark – som i andre lande. Også fra officielt hold blev Vietnamkrigen et lavpunkt i forholdet mellem USA og Danmark. Daværende udenrigsminister K.B. Andersen kaldte USA’s politik i Vietnam for ”totalt fejlslagen”.
Et tredje eksempel: Fodnotepolitikken i 1980erne.
Dengang rapporterede den danske ambassadør i Washington hjem til Danmark, at der havde dannet sig et indtryk af vores land som en alliereret, der blot ønskede at nyde godt af det transatlantiske samarbejde og yde mindst muligt selv.
Som i alle venskaber har der altså været uenigheder.
Og der er uenigheder.
I dag bliver forholdet mellem USA og Danmark igen testet.
Jeg kan bare nævne to ord:
Told. Grønland.
Jeg ved, at mange af jer, der er her i eftermiddag, er bekymrede. Måske for om jeres børn skal studere i USA. Måske for om jeres virksomhed kan eksportere til USA. Måske for noget helt tredje?
Jeg har også tænkt mit...
Men jeg er håbefuld.
Hvorfor?
Fordi de menneskelige relationer består – uanset uenighederne. Det er I, som er her i dag et bevis på.
Jeg tror, det er ekstra vigtigt, at I er her i dag.
At vi er her.
At Rebildfesten bliver afholdt.
Jeg ved, det har været diskuteret, om Rebildfesten skulle aflyses i år. Det blev den tydeligvis ikke. Det er jeg glad for.
Venskabet mellem USA og Danmark har stået meget igennem. Det er efter min opfattelse, hvad der definerer et ægte venskab.
Rigtige venner stiller krav til hinanden.
Rigtige venner kan sige hinanden imod.
Derfor vil jeg også sige det klart og tydeligt i dag:
Derfor vil jeg også sige det klart og tydeligt i dag:
De amerikanske forsøg på at splitte Kongeriget har ikke været vores venskab værdigt.
Vi vil gerne et endnu tættere partnerskab med USA i Arktis. Men det skal ske i gensidig respekt.
Grønlands fremtid tilhører ingen andre end det grønlandske folk.
Og rigsfællesskabets fremtid afgøres i rigsfællesskabet – ikke i noget andet rige.
Det her ligger mig meget på sinde, så lad mig gentage det på engelsk:
We are ready for an even stronger partnership with the United States in the Arctic.
But we want to be treated with respect.
The future of Greenland belongs to no one but the people of Greenland.
And the future of the Kingdom of Denmark is determined within the Kingdom of Denmark – not by any other nation.
*
Sådan må det naturligvis være.
Og rigtige venner siger tingene lige ud til hinanden.
Det erfarede jeg selv til et Nato-topmøde med præsident Trump i hans første præsidentperiode. Trump læste op fra et stykke papir med alle NATO-landenes forsvarsudgifter. Udskammede dem, der ikke levede op til målet om to procent.
Jeg bad om ordet og lagde mine papirer væk.
I Afghanistan betalte 44 danskere den højeste pris, ofrede deres liv. Ligeså mange soldater som USA mistede i forhold til landets størrelse.
Jeg ville ikke kunne se de efterladte i øjnene, hvis det kun blev et spørgsmål om, hvor mange penge vi bruger – og ikke vores parathed til at stille op.
Det kunne jeg ikke acceptere, sagde jeg.
Bagefter kom præsident Trump hen til mig og sagde: You made a good point.
Og det synes jeg i al beskedenhed også selv. For vi skal kunne sige hinanden imod.
Stille krav og sige fra.
Det gør præsident Trump, når han kræver, at vi i Europa stepper op. Her kan jeg passende gøre præsidentens ord til mine egne: You made a good point, Mr. President.
Da NATO-landene i sidste uge mødtes til topmøde i Haag, fortalte jeg præsident Trump, at vi i Danmark har mere end fordoblet vores forsvarsudgifter siden vores ordveksling dengang i 2018.
Det er nødvendigt. Det har amerikanske præsidenter bedt os om siden Eisenhower. Og det er kun rimeligt, at USA skubber på.
Og Europa leverer.
I dag lever alle NATO-lande op til de to procent. Og vi er enige om en ny målsætning på fem.
Europa skal være i stand til at forsvare sig selv. Så vil vi også stå endnu stærkere sammen med USA.
For det frie og åbne demokrati.
Og mod dem, der vil os ondt.
Det budskab vil jeg tage med mig, når jeg rejser til Washington i morgen.
For det er noget andet at mødes ansigt til ansigt end at læse en opdatering på sociale medier. Ligesom det har en særlig værdi, at vi samles her i dag. Mærker fællesskabet – alt det, der binder os sammen.
For det er noget andet at mødes ansigt til ansigt end at læse en opdatering på sociale medier. Ligesom det har en særlig værdi, at vi samles her i dag. Mærker fællesskabet – alt det, der binder os sammen.
*
I dag fejrer vi venskabet og gensynsglæden. Vi fejrer de danske udvandrere, som var drevet af et ønske om bedre muligheder for deres børn, børnebørn og oldebørn. For flere af jer, der er her i dag.
“Life, Liberty and the pursuit of Happiness.”
Menneskets ret til “liv, frihed og stræben efter lykke.”
I dag fejrer vi friheden og demokratiet.
Det enkelte menneskets ret til at sige magten midt imod.
Det adskiller lande som USA og Danmark fra lande som Rusland og Nordkorea.
Den frihed må vi aldrig tage for givet.
Den frihed må vi aldrig glemme.
Den frihed skal vi altid kæmpe for.
*
Dear Danish-American friends,
Today is a celebration of freedom and democracy, of friendship and family, of the joy of reunion.
Let us not forget the most fundamental principles of our democracies. Let us remember the real value of our friendship.
I wish you all the very best on the Independence Day of the United States of America.
Rigtig glædelig 4. juli og fortsat god fest i Rebild Bakker!