Nu står jeg her igen. Synes jeg har holdt mange taler den seneste tid. Årsmødetale. Grundlovstale. Taler til arrangementer med dansk erhvervsliv. Taler på rejser ude i verden. Jeg har fået ordet ved mange lejligheder, og nu har jeg det så igen.
Heldigvis er jeg ikke den eneste her på Folkemødet. Her kan alle dele af vores samfund komme til orde: Højskolerne, ADHD-foreningen, Dansk Erhverv, Folkekirken, Danske Tandplejere og jeg kunne blive ved.
***
Det er en stor fornøjelse. Fælles for de fleste taler og debatter her på Bornholm er, at de søger at finde frem til nogle løsninger på udfordringer i samfundet.
Og jeg har med glæde noteret mig, at der er debatter, der handler om de faldende fødselstal, og hvad Danmark skal leve af i 2050. Man skulle næsten tro, at det var Moderaterne, der havde planlagt dem.
Jeg har rejst problematikken flere gange før. Og det er jo nemt nok, at tale om dét.
Løsningerne mangler vi stadig.
***
Der fødes i dag kun 1,5 barn per kvinde i Danmark. Langt fra de 2,1, der skal til, hvis vi skal opretholde befolkningstallet.
Da jeg første gang blev statsminister i 2009 hed det tal 1,9. Da jeg sidst blev statsminister lød det på 1,7. Vi har stille og roligt bevæget os længere og længere væk fra den magiske grænse på 2,1.
Vi lever længere. Og godt for det. Og vi kommer selvfølgelig til – selvom alle ikke kan lide at høre det – at invitere flere udlændinge ind i vores danske fællesskab.
For gør vi ikke noget, så vil der være markant færre børn og unge om 25 – 30 år. Skoler vil lukke. Institutioner overflødiggøres.
***
De børn, der skulle have befolket skolerne og senere blive voksne på arbejdsmarkedet, vil være markant færre. Og på sigt vil Danmark se helt anderledes ud.
Vi ser allerede tendenserne til det rundt i landet.
Befolkningstilbagegangen rammer hårdere i de små samfund end i storbyerne. Det vil nogle af Moderaternes lokale folk sige mere om om lidt.
***
Når vi kan se konturerne af et forandret Danmark, skal vi turde begynde at handle på det – og ikke vente på, at det står så indlysende klart for den sidste, at det bliver for sent at gøre noget ved det.
Det er det, der er Moderaternes opgave i dansk politik. At være den stemme, der insisterer på, at det skal holde mere end vores tid ud. At forbedringer forudsætter forandringer, selvom alle elsker det første og hader det andet.
***
Og de forandringer indebærer også mere international arbejdskraft.
I 2023 bidrog international arbejdskraft med 322 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt – det svarer til 11,6 procent af vores samlede BNP. Sidste år, 2024, bidrog international arbejdskraft med 361 milliarder kroner til vores BNP. Det svarer til cirka 12 procent af den samlede BNP.
Og hvis vi ikke skal fortabe os for meget i store tal og procenter, så kan vi blot konkludere, at det er rigtig mange penge.
Og et meget væsentligt bidrag til vores velstand og velfærd.
Et positivt bidrag til det danske samfund.
Men det er ikke nok. Hvis vi ser frem mod bare 2030, så kommer vi til at mangle 90.000 fuldtidsbeskæftigede. Og allerede nu mangler vi hænder. I en grad så de danske virksomheder vurderer, at de har tabt omsætning på mindst 176 milliarder kroner forrige år.
***
Men desværre er den hårde tone i udlændingedebatten ved at stikke sit grimme hoved frem igen. Og flere er begyndt at debattere antal, oprindelse og religion.
Jeg er ikke helt sikker på om de mennesker, der går meget op i den slags, har forstået, at Danmark er i skarp konkurrence med alle andre vestlige lande om at TILTRÆKKE international arbejdskraft. Alle vestlige og velstående lande, fra USA til Sydkorea og med Europa midt imellem, har faldende fødselstal og deraf dystre fremskrivninger i befolkningstallene. Så det er ikke fordi Danmark bare kan sidde og sige ’Duer ikke, næste’, når dygtige folk med en anden hudfarve eller et andet sprog rækker hånden op.
***
Alle har nok deres eget billede af, hvordan arbejdskraft fra udlandet ser ud. Buddet, der kommer med pizzaen? Opvaskeren i restaurantens køkken? Den indiske kirurg på hospitalet?
Hos virksomheden Milestone Systems i Brøndby er mere end halvdelen af de 550 medarbejdere fra udlandet. Og de er fordelt på alle niveauer fra topledelsen og ned. Det er nødvendigt, for at virksomheden kan gøre sig gældende på den globale scene.
Virksomheden Tactile i København er et internationalt mobilspilfirma.
De har 218 medarbejdere, hvoraf 75 procent af dem er internationale. Der er en flok fra forskellige EU-lande. Men der er også uundværlige medarbejdere fra hele verden: Deres Head of Production kommer fra Argentina, head of growth kommer fra England, chefen for rekruttering kommer fra Slovenien, chefen for data marketing kommer fra Spanien…
Fakta er, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan se ud på alle tænkelige måder og er beskæftiget i alle brancher.
71.000 inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.
58.000 inden for industrien.
49.000 inden for handel.
32.000 inden for bygge og anlæg.
25.000 inden for vidensservice.
17.000 inden for information og kommunikation
7.000 inden for finans og forsikring.
For ti år siden, i 2015, der var det samlede antal internationale lønmodtagere i Danmark på 208.072.
Nu 10 år senere i 2025 er der 409.000.
I dag vil vi gerne vise jer nogle af de ansigter, der gemmer sig bag de tal, som jeg har remset op. Og sige tak for, at de har valgt Danmark til. Og bidraget positivt til vores velfærdssamfund.
*Talen afsluttes med, at Lars Løkke Rasmussen inviterer en række internationale arbejdere op på scenen, hvorefter de i fællesskab har en løs snak om international arbejdskraft*
*Talen afsluttes med, at Lars Løkke Rasmussen inviterer en række internationale arbejdere op på scenen, hvorefter de i fællesskab har en løs snak om international arbejdskraft*