Lars Chr. Lilleholdts båltale

Kære alle sammen, 

Tak, fordi jeg må være med til at fejre denne smukke sommeraften sammen med jer. Og lad os begynde dér, hvor Sankt Hans altid begynder – med sangen. “Vi elsker vort land…” – ja, vi kender ordene, og vi kender melodien. 

Midsommervisen samler os som få andre sange kan. 

Den minder os om sommerens skønhed, om fællesskabet – og om lyset, som står stærkest netop nu, hvor dagen er længst. 

Det er ikke kun naturen, der blomstrer i juni – det gør fællesskabet også. Rundt omkring i landet mødes vi på torve og strande, ved havne og i baghaver. 

Vi griller, vi synger, vi ser på bål. Og måske vigtigst af alt: Vi er sammen. I fællesskab. 

Men netop i en tid, hvor vi mærker mørkere vinde blæse udenfor vores egne grænser, bliver det her fællesskab endnu vigtigere at holde fast i. 

I skyggen af bålets flammer lever en anden virkelighed. Vi står midt i en ny verdensorden. 

Krigen raser stadig i Europa. Ukrainske familier må søge beskyttelse under jorden. 

Hver eneste dag kæmper ukrainerne for deres frihed – den frihed, vi nogle gange tager for givet. Men som vi ikke må glemme, at andre betaler en høj pris for. 

Det minder os om, hvor skrøbelig freden er. Og hvor vigtigt det er, at vi i Danmark står sammen – og står fast – om det, vi tror på: Frihed. Demokrati. Menneskelig værdighed. 

Vi skal støtte Ukraine. Vi skal tage ansvar for vores forsvar og sikkerhed. Og vi skal værne om det Danmark, som giver os friheden til at samles, synge og mene det, vi vil. 

Men samtidig skal vi huske, at den styrke, vi har som samfund, ikke alene kommer fra militær eller politik. Den kommer fra noget dybere. Den kommer fra sammenhold. Fra det, vi oplever her i aften. 

For Danmark er bygget på fællesskab. På tillid. På naboer, der hjælper hinanden. På foreninger, hvor man løfter i flok. På en kultur, hvor vi ikke vender ryggen til dem, der har det svært – men rækker hånden ud. 

Når vi tænder bålet her i aften, tænder vi ikke bare for flammerne. Vi tænder for håbet. For lyset i mørket. For troen på, at vi sammen kan overvinde de udfordringer, vi står overfor. 

Og det er måske det stærkeste budskab, vi kan sende videre: 

At vi står stærkest, når vi står sammen. 

At fællesskab ikke er noget, vi bare taler om – men noget vi gør. 

At vi har en forpligtelse, ikke kun over for hinanden her og nu – men også for de næste generationer. 

Vores børn og børnebørn skal også have et land, hvor de kan fejre midsommeren trygt, frit og med håb i hjertet. 

For mig har Sankt Hans altid haft en særlig betydning. Det er minderne om barndommens sommeraftener. Duften af bål og lyden af latter. Det er en aften, hvor Danmark føles allermest dansk. Og hvor jeg mærker, hvor meget jeg holder af det her land – og af de mennesker, jeg deler det med. 

Så lad os løfte blikket og glæde os over, at vi kan være her – frie, trygge og sammen. Og lad os love hinanden at passe på det. Ikke kun i aften. Men også i morgen. 

Glædelig Sankt Hans – og god sommer til jer alle.