Et ungt demokrati som det grønlandske kan blive udsat for mange faldgruber.
Vi må holde øjnene åbne for, at vi ikke straks fra starten gaber over mere, end vi kan magte.
At indføre et hjemmestyre tager tid. Grønland har, trods al vore gode vilje, kun beskedne ressourcer at sætte ind.
Ressourcer, som er langt mindre, end hvad der normalt findes i samfund, som styrer deres egne indre anliggender.
Grønland vil aldrig kunne bære en stærkt specialiseret administration, og det må vi tilrettelægge vores samfundsliv efter.
Samtidig med at vi nøje må overveje, hvor det så er bedst at hente den specialviden, vi ikke selv kan fremskaffe.
Grønland har gennem det sidste kvarte århundrede gennemgået en meget hastig udvikling, og alle gode forhåbninger til trods vil det næppe være menneskeligt muligt eller forsvarligt yderligere at forcere udviklingen.
Gør man sig ikke dette på forhånd klart, vil hjemmestyret let – alle fremskridt til trods – blive følt som en desillusionerende ventetilstand.
At erkende sin egen begrænsning betyder ikke, at man er svag, giver op eller overlader ansvaret til andre. Men den erkendelse er styrke, da den får os til at handle ansvarsbevidst.
Grønlands historie og folkesagn indeholder en lang række beretninger om storfangere, åndemanere og kraftfulde kvinder, som kunne og ville noget selv og altid under hensyntagen til naturens kræfter.
Hele Grønlands natur og klima udstråler sine krav om menneskelig snilde, hårdførhed og gåpåmod for at mennesker i det hele taget skal kunne overleve.
Det er derved, at vores forfædre har overlevet. Og selv om vi i dag materielt er mere forkælet end nogensinde i vores fortid, har vi som folk så store indre kræfter, at jeg er overbevist om, at vi også vil klare fremtiden med disse egenskaber.
Mange af os har set og lært af den store verden rundt omkring, og mange mange flere har i dag fået en uddannelse eller står i et uddannelsesforløb, som vore forældre i deres ungdom ikke ville have drømt var muligt.
Den oprindelige grønlandske hårdførhed suppleret med nutidens faglige viden, er de bedste garanter for Grønlands fremtid.
