Mange tak for ordet og tak for invitationen til at komme her i dag, det har jeg set frem til.
Det er en fornøjelse at være i godt selskab her i dag, og jeg vil gerne takke jer i fagbevægelsen for år efter år at lave den her vigtige markering. 1. maj er en dag, som jeg har været med til i over 20 år. Hvert år har jeg set frem til det. For det er en vigtig dag. Det har det været i 135 år.
For mig er dagen blevet noget ekstra særligt efter, jeg blev valgt til Folketinget, for det er en dag, hvor jeg er rundt i mit område, i min kreds og har muligheden for at høre, hvad der rører sig. Det sætter jeg stor pris på.
Det er værd i en usikker tid at hæfte sig ved de ting, der er opnået siden 1890, hvor den første 1. maj blev afholdt i Danmark. Resultater, som vi har opnået fordi vi har sat os ned ved et bord og ikke forladt det bord før, der lå en aftale. Tænk bare tilbage på Kanslergadeforliget lavet hos Thorvald Stauning. Stauning, et stort politisk forbillede for mig, som også pryder væggen på mit kontor på Christiansborg. Han formåede at spænde over forskellige interesser og lave en aftale, der for første gang sikrede et socialt sikkerhedsnet. Med Kanslergadeforliget fik vi for første gang indført offentlig hjælp til ældre og handicappede og gratis lægehjælp ligesom arbejdsløshedsunderstøttelsen blev forbedret. Helt konkrete fremskridt til gavn for dem, der har brug for samfundets hjælpende hånd.
Stauning sagde selv efter Kanslergade-forliget, at man havde opgivet nogle principper. Til gengæld havde man reddet landet. Der var noget, der var vigtigere. Netop den balance er vigtig, når man sidder ved et forhandlingsbord. Mange af jer kender det. Man kommer ind med nogle klare ønsker, men man forhandler. Og når et resultat. Ikke et resultat man er hundrede procent tilfreds med, men et resultat, der er et skridt i den rigtige retning.
Når vi bliver ved de usikre tider, så vil jeg også nævne det, der foregår i USA og i den store verden. Når vi ser en amerikansk præsident, som tydeligvis er meget ligeglad med gensidige aftaler, så bliver det vi har i dag særligt vigtigt. For vi hylder og fejrer dels de fremskridt, der er lavet. Men vi markerer også de gode og gensidige aftaler, der er lavet i årenes løb. Hvis arbejdshænder også i fremtiden skal forme verden om til en lysere tid, så må vi insistere på at overholde de aftaler, der er indgået.
Det forstyrrer vores verdensbillede, når Donald Trump bare er ligeglad med det, for hvad er gensidige aftaler, for eksempel i NATO værd, hvis en aftalepart ikke anerkender aftalerne? Det svar kender I godt – og det udfordrer vores tryghed og sikkerhed. Noget helt centralt. Både i vores arbejdsliv. Men også i vores fritids- og familieliv. Derfor skal vi tage det alvorligt. Vi kan ikke være ligeglade, for vi bliver mere og mere afhængige af hinanden på tværs af landegrænser.
Donald Trump blev ikke valgt fordi et flertal af amerikanerne er enige med ham. Som jeg ser det, så blev Trump valgt fordi, der sidder rigtigt mange amerikanere, som ikke har en oplevelse af, at demokraterne forstår deres problemer eller kan løse dem. Og hvis man sidder med to jobs og alligevel må gå fra hus og hjem med sine to børn under armen, hvem stemmer man så på? Dem, der sætter en masse ord på, men ikke for alvor leverer på udfordringerne eller ham, der siger, at han kan løse det?
Det svar kender I godt. Vi skal bruge både det valg og for den sags skyld også valget hos vores naboer i Tyskland som en påmindelse om, at vi politikere skal være relevante og løse de udfordringer, der er. Også på den baggrund er en dag som i dag helt central.
Hjemme i den politiske andedam har vi en bred regering henover midten. Det er ikke nemt, men når jeg kigger på de resultater, der er leveret de sidste 2,5 år, er der rigtig meget at glæde sig over. Jeg er stolt over resultaterne, og jeg mener faktisk, at vi netop adresserer nogle af de udfordringer, der er. Vi får Danmark fremad i en tid, hvor det i mange lande omkring os går tilbage. Lad mig bare nævne en tårnhøj beskæftigelse som et eksempel. Det er historisk at så mange danskere er i arbejde – det kan vi i vores bevægelse være stolte over, for vi har spillet en afgørende rolle i det. Og vi skal holde fast. For det kommer ikke af sig selv.
For tre år siden stod jeg ude i klasselokalerne i den danske folkeskole. En tid jeg husker tilbage på med stor glæde. Nogle af de elever jeg særligt husker, er dem, der havde krudt i røven. De elever, der havde brug for mere praktisk undervisning. For de elever er det rigtig godt, at der nu er aftalt obligatorisk erhvervspraktik og mere praktisk undervisning. For blot at nævne et eksempel på noget, der er blevet gennemført. Vi har i vores bevægelse en gensidig aftale med hinanden om, at vi skal have en stærk folkeskole i Danmark. En skole, hvor børn med forskellig baggrund kan mødes. Et sted, hvor mennesker kan dannes. Den skole er blevet for akademisk, og vi får nu puttet mere praksis ind. Det er rigtig godt.
Og lad mig blive i den hjemlige, nationale andedam. Det bliver ind i mellem sagt, at det er svært at se forskellene i dansk politik. I den forbindelse er det værd at nævne Liberal Alliance. Partiet, hvis primære budskab til danskerne er: Du kan godt. Det er beskeden til den nedslidte murer eller den udbrændte pædagog. Men det er ikke det eneste budskab. Liberal Alliance vil også give de 100 rigeste danskere en skattelettelse på 11,8 millioner kroner hvert år, og de vil halvere dagpengeperioden. Det er pilskævt – og lige her, ser vi nogle klare forskelle i dansk politik. Når man mister sit arbejde, skal der være et sikkerhedsnet. Det vil vi hælde stædigt fast i, ligesom vi vil holde fast i sammenhængskraften, som er så afgørende for det danske samfund. Den sammenhængskraft bliver udfordret, hvis Liberal Alliance får magt, som de har agt.
Ligesom vi stædigt vil holde fast i, at der skal være gode pensionsordninger. Alle har ret til et godt liv, når livet på arbejdsmarkedet ophører. Derfor lavede vi Arne-pensionen, og derfor siger vi, at der skal laves en ny ordning i stedet for velfærdsforliget fra 2006. Vi kan ikke blive ved med at hæve pensionsalderen. Vi skal gøre det ordentligt, for det handler om menneskers tryghed og sikkerhed for, at man får en god tredje alder. Derfor er der ingen nemme løsninger, men vi får det løst. Ligesom vi gjorde med Arne-pensionen, som jeg er meget stolt over.
Jeg er ikke helt færdig med Liberal Alliance i denne aftale. Du kan godt, siger de. Men på et punkt, kan Alex Vanopslagh ikke selv – for når det handler om at være statsministerkandidat, så bliver budskaberne meget uklare. Alex Vanopslagh gemmer sig bag sine rige venner, når han får det spørgsmål. Det er skammeligt. For politik handler det i sidste ende om at tage ansvar. Både lokalt, regionalt og nationalt. Derfor er budskabet herfra klart til lederen af Liberal Alliance: Kom nu Alex – kig op fra Rolex-uret og meld dig på banen – du kan godt!
Der er nok at kæmpe med. Nok at kæmpe for. Når jeg hører Liberal Alliances politik, bliver jeg bestyrket i, hvorfor vores bevægelse er vigtig. Vores land og for den sags skyld kommune er for vigtig til at overlade til simple budskaber, nemme løsninger og en total undvigelse, når det handler om at tage ansvar. Tænk sig hvis fagbevægelsen igennem tiden havde gjort det samme. Så havde vi slet ikke haft de rettigheder, som vi hylder og markerer i dag. Husk på det. Også når du står i stemmeboksen til november ved kommunal- og regionsrådsvalget.
Kære venner. Tak for at I lyttede. Tak for de gode og konstruktive samtaler. Det er vejen frem, så vi også fremover kan sikre sejre til gavn for dem, der står op om morgenen og passer deres arbejde. Det er dem, vi er her for. Ikke for dem, der har Rolex-ure og har i overflod.
Vi fortsætter kampen. Vi kæmper den sammen – og jeg ser frem til fortsat at kæmpe den sammen med jer, ligesom jeg ser frem til at vi mødes derude. Hvis ikke før så er jeg helt sikker på, at vi ses til 1. maj næste år. Den tradition skal vi nemlig holde fast i – også i de næste 135 år – for der er fortsat meget kæmpe for og stå vagt om. Husk på at fremtiden er gemt i folderne på vores fane, som vi synger i ”Når jeg ser rødt flag smælde”.
Rigtig god 1. maj!
Det er en fornøjelse at være i godt selskab her i dag, og jeg vil gerne takke jer i fagbevægelsen for år efter år at lave den her vigtige markering. 1. maj er en dag, som jeg har været med til i over 20 år. Hvert år har jeg set frem til det. For det er en vigtig dag. Det har det været i 135 år.
For mig er dagen blevet noget ekstra særligt efter, jeg blev valgt til Folketinget, for det er en dag, hvor jeg er rundt i mit område, i min kreds og har muligheden for at høre, hvad der rører sig. Det sætter jeg stor pris på.
Det er værd i en usikker tid at hæfte sig ved de ting, der er opnået siden 1890, hvor den første 1. maj blev afholdt i Danmark. Resultater, som vi har opnået fordi vi har sat os ned ved et bord og ikke forladt det bord før, der lå en aftale. Tænk bare tilbage på Kanslergadeforliget lavet hos Thorvald Stauning. Stauning, et stort politisk forbillede for mig, som også pryder væggen på mit kontor på Christiansborg. Han formåede at spænde over forskellige interesser og lave en aftale, der for første gang sikrede et socialt sikkerhedsnet. Med Kanslergadeforliget fik vi for første gang indført offentlig hjælp til ældre og handicappede og gratis lægehjælp ligesom arbejdsløshedsunderstøttelsen blev forbedret. Helt konkrete fremskridt til gavn for dem, der har brug for samfundets hjælpende hånd.
Stauning sagde selv efter Kanslergade-forliget, at man havde opgivet nogle principper. Til gengæld havde man reddet landet. Der var noget, der var vigtigere. Netop den balance er vigtig, når man sidder ved et forhandlingsbord. Mange af jer kender det. Man kommer ind med nogle klare ønsker, men man forhandler. Og når et resultat. Ikke et resultat man er hundrede procent tilfreds med, men et resultat, der er et skridt i den rigtige retning.
Når vi bliver ved de usikre tider, så vil jeg også nævne det, der foregår i USA og i den store verden. Når vi ser en amerikansk præsident, som tydeligvis er meget ligeglad med gensidige aftaler, så bliver det vi har i dag særligt vigtigt. For vi hylder og fejrer dels de fremskridt, der er lavet. Men vi markerer også de gode og gensidige aftaler, der er lavet i årenes løb. Hvis arbejdshænder også i fremtiden skal forme verden om til en lysere tid, så må vi insistere på at overholde de aftaler, der er indgået.
Det forstyrrer vores verdensbillede, når Donald Trump bare er ligeglad med det, for hvad er gensidige aftaler, for eksempel i NATO værd, hvis en aftalepart ikke anerkender aftalerne? Det svar kender I godt – og det udfordrer vores tryghed og sikkerhed. Noget helt centralt. Både i vores arbejdsliv. Men også i vores fritids- og familieliv. Derfor skal vi tage det alvorligt. Vi kan ikke være ligeglade, for vi bliver mere og mere afhængige af hinanden på tværs af landegrænser.
Donald Trump blev ikke valgt fordi et flertal af amerikanerne er enige med ham. Som jeg ser det, så blev Trump valgt fordi, der sidder rigtigt mange amerikanere, som ikke har en oplevelse af, at demokraterne forstår deres problemer eller kan løse dem. Og hvis man sidder med to jobs og alligevel må gå fra hus og hjem med sine to børn under armen, hvem stemmer man så på? Dem, der sætter en masse ord på, men ikke for alvor leverer på udfordringerne eller ham, der siger, at han kan løse det?
Det svar kender I godt. Vi skal bruge både det valg og for den sags skyld også valget hos vores naboer i Tyskland som en påmindelse om, at vi politikere skal være relevante og løse de udfordringer, der er. Også på den baggrund er en dag som i dag helt central.
Hjemme i den politiske andedam har vi en bred regering henover midten. Det er ikke nemt, men når jeg kigger på de resultater, der er leveret de sidste 2,5 år, er der rigtig meget at glæde sig over. Jeg er stolt over resultaterne, og jeg mener faktisk, at vi netop adresserer nogle af de udfordringer, der er. Vi får Danmark fremad i en tid, hvor det i mange lande omkring os går tilbage. Lad mig bare nævne en tårnhøj beskæftigelse som et eksempel. Det er historisk at så mange danskere er i arbejde – det kan vi i vores bevægelse være stolte over, for vi har spillet en afgørende rolle i det. Og vi skal holde fast. For det kommer ikke af sig selv.
For tre år siden stod jeg ude i klasselokalerne i den danske folkeskole. En tid jeg husker tilbage på med stor glæde. Nogle af de elever jeg særligt husker, er dem, der havde krudt i røven. De elever, der havde brug for mere praktisk undervisning. For de elever er det rigtig godt, at der nu er aftalt obligatorisk erhvervspraktik og mere praktisk undervisning. For blot at nævne et eksempel på noget, der er blevet gennemført. Vi har i vores bevægelse en gensidig aftale med hinanden om, at vi skal have en stærk folkeskole i Danmark. En skole, hvor børn med forskellig baggrund kan mødes. Et sted, hvor mennesker kan dannes. Den skole er blevet for akademisk, og vi får nu puttet mere praksis ind. Det er rigtig godt.
Og lad mig blive i den hjemlige, nationale andedam. Det bliver ind i mellem sagt, at det er svært at se forskellene i dansk politik. I den forbindelse er det værd at nævne Liberal Alliance. Partiet, hvis primære budskab til danskerne er: Du kan godt. Det er beskeden til den nedslidte murer eller den udbrændte pædagog. Men det er ikke det eneste budskab. Liberal Alliance vil også give de 100 rigeste danskere en skattelettelse på 11,8 millioner kroner hvert år, og de vil halvere dagpengeperioden. Det er pilskævt – og lige her, ser vi nogle klare forskelle i dansk politik. Når man mister sit arbejde, skal der være et sikkerhedsnet. Det vil vi hælde stædigt fast i, ligesom vi vil holde fast i sammenhængskraften, som er så afgørende for det danske samfund. Den sammenhængskraft bliver udfordret, hvis Liberal Alliance får magt, som de har agt.
Ligesom vi stædigt vil holde fast i, at der skal være gode pensionsordninger. Alle har ret til et godt liv, når livet på arbejdsmarkedet ophører. Derfor lavede vi Arne-pensionen, og derfor siger vi, at der skal laves en ny ordning i stedet for velfærdsforliget fra 2006. Vi kan ikke blive ved med at hæve pensionsalderen. Vi skal gøre det ordentligt, for det handler om menneskers tryghed og sikkerhed for, at man får en god tredje alder. Derfor er der ingen nemme løsninger, men vi får det løst. Ligesom vi gjorde med Arne-pensionen, som jeg er meget stolt over.
Jeg er ikke helt færdig med Liberal Alliance i denne aftale. Du kan godt, siger de. Men på et punkt, kan Alex Vanopslagh ikke selv – for når det handler om at være statsministerkandidat, så bliver budskaberne meget uklare. Alex Vanopslagh gemmer sig bag sine rige venner, når han får det spørgsmål. Det er skammeligt. For politik handler det i sidste ende om at tage ansvar. Både lokalt, regionalt og nationalt. Derfor er budskabet herfra klart til lederen af Liberal Alliance: Kom nu Alex – kig op fra Rolex-uret og meld dig på banen – du kan godt!
Der er nok at kæmpe med. Nok at kæmpe for. Når jeg hører Liberal Alliances politik, bliver jeg bestyrket i, hvorfor vores bevægelse er vigtig. Vores land og for den sags skyld kommune er for vigtig til at overlade til simple budskaber, nemme løsninger og en total undvigelse, når det handler om at tage ansvar. Tænk sig hvis fagbevægelsen igennem tiden havde gjort det samme. Så havde vi slet ikke haft de rettigheder, som vi hylder og markerer i dag. Husk på det. Også når du står i stemmeboksen til november ved kommunal- og regionsrådsvalget.
Kære venner. Tak for at I lyttede. Tak for de gode og konstruktive samtaler. Det er vejen frem, så vi også fremover kan sikre sejre til gavn for dem, der står op om morgenen og passer deres arbejde. Det er dem, vi er her for. Ikke for dem, der har Rolex-ure og har i overflod.
Vi fortsætter kampen. Vi kæmper den sammen – og jeg ser frem til fortsat at kæmpe den sammen med jer, ligesom jeg ser frem til at vi mødes derude. Hvis ikke før så er jeg helt sikker på, at vi ses til 1. maj næste år. Den tradition skal vi nemlig holde fast i – også i de næste 135 år – for der er fortsat meget kæmpe for og stå vagt om. Husk på at fremtiden er gemt i folderne på vores fane, som vi synger i ”Når jeg ser rødt flag smælde”.
Rigtig god 1. maj!