Er der nogen fra KFUM? Elev- og studenterbevægelsen?
URK? Ungdomspartierne?
Så lad os lige starte med at tage en skål for jer – for alt det, I laver, og for alle de fællesskaber, som betyder så meget!
Det her er jo bare et lille udsnit af de mange ungdomsfællesskaber, der findes, og som er med til at forme os som unge og vores samfund.
Til mit allerførste folkemøde var jeg til foreningsgullasch. Spændt på, hvad Folkemødet ville byde på, hvorvidt den der Toga-fest virkelig var så vild, som alle sagde, og ærlig talt også lidt i tvivl om, hvad det der gullasch var for noget.
Folkemødet bød heldigvis på solskin, toga-festen levede op til forventningerne, og jeg lærte en ny ret at kende.
Når jeg står her, føles det derfor også lidt som at være hjemme. For selvom vi kommer fra forskellige organisationer, repræsenterer en stor diversitet af holdninger, og er aktive på alverdens måder, så har vi det tilfælles, at vi alle brænder for at skabe forandring, og er formet af foreningslivet.
Ung i dag
Og så er vi alle unge, der har valgt at engagere os.
Og der bliver talt meget om os unge. Hvem vi er, hvad vi mener, hvad vi bør gøre. Tit bliver vi beskrevet meget ensidigt.
Vi bliver enten set som uengagerede, doomscrollende dagdrivere - eller omvendt set som forkælede idealister uden livserfaring, der bare drømmer og håber, men som man ikke behøver tage helt så alvorligt. Nedladende kommentarer og latterliggørelse på de sociale medier er der nok af, når man er ung og engageret. Og det viser, at man som ung desværre stadig skal insistere på at blive taget alvorligt.
Det er både frustrerende og kortsigtet. For vi har brug for, at unge forbliver engagerede, at vores stemmer bliver hørt, og at vores diversitet anerkendes og værdsættes.
Vores generation står med et stort ansvar og et hav af udfordringer.
Unge, både herhjemme og i udlandet, kæmper stadig med at komme ind på bolig- og arbejdsmarkedet. Alt for mange unge oplever ensomhed og mistrivsel. Og samtidig er verden blevet mere usikker.
Retsstaten og civilsamfundet er under pres i flere europæiske lande. Minoriteter fratages basale rettigheder. De menneskelige konsekvenser af klimakrisen vokser – både inden for og uden for Europas grænser. Og kigger vi ud i verden, fylder krig, konflikter og humanitære katastrofer.
Alt det her er ikke små problemer, som man løser med et enkelt møde eller en god kampagne. Det er strukturelle kriser, der kræver modige og fælles løsninger – og dem finder vi kun i fællesskab, på tværs af generationer, grænser og forskelligheder.
Vores opgave er at være med til at forme de løsninger. Det kan føles som et stort ansvar. Måske endda overvældende, og magtesløsheden kan komme snigende. Men husk, vi står her sammen. Og som ungdom har vi lært at organisere os, stille krav og insistere på, at fremtiden ikke bare sker – den formes. Også af os.
Vores og jeres engagement er særlig vigtigt i en tid, hvor ekkokamrene bliver stærkere, og den fælles samtale svinder ind. Og hvor autoritære bevægelser igen for alvor har fået medvind i demokratier verden over, for første gang siden fascismen blev nedkæmpet i Europa for 80 år siden.
Ungdommen som et bolværk mod facisme og apati
Dansk Ungdoms Fællesråd blev stiftet i 1940 for at oplyse, engagere og oplære unge i demokrati som et værn mod nazismen, fascismen og udemokratiske kræfter. Og selvom 1940’erne heldigvis ligger mange årtier tilbage, er vigtigheden af at forsvare demokratiet altid relevant.
Gennem historien er unge igen og igen gået forrest i kampen for retfærdighed og forandring.
Under Anden Verdenskrig var det unge mennesker, der dannede modstandsgrupper og risikerede livet for at kæmpe imod fascismen – i Danmark, i Frankrig, i hele Europa. I 1968 var det danske studenter, der – inspireret af oprøret i Paris og Berlin – satte spørgsmålstegn ved autoriteterne og krævede mere demokrati på universiteterne. Det var ikke bare et ungdomsoprør – det var et opgør med hierarki, med gammeldags tankegang og med en verden, der ikke gav unge indflydelse.
I nyere tid har vi set unge i Hongkong kæmpe med imponerende mod for deres demokratiske rettigheder – ofte med livet som indsats. Og vi har set unge i Iran risikere alt i kampen for frihed og kvinders rettigheder.
Herhjemme har tusindvis af unge engageret sig i klimakampen, kampen for sociale fremskridt, og i civiles ret til at eksistere og være sikker. Det er unge, der skaber bevægelser, ryster magthaverne og minder os om, at forandring altid begynder et sted: med nogen, der nægter at finde sig i uretfærdighed.
For historien har vist os, at ungdommen altid har været det stærkeste bolværk mod fascismen og autoritære bevægelser. Derfor skal vi stå sammen, organisere os og kæmpe for vores demokrati og vores fremtid. Præcis som I gør. Derfor skal denne tale heller ikke være endnu et pessimistisk indspark, men en hyldest til jer, der bruger jeres tid på at diskutere, tage stilling og være aktive.
Trump
For mig, er Trump det mest alvorlige og skræmmende eksempel på de nye autoritære bevægelser, der i disse år slår rod i vores del af verden.
Jeg ved godt, at I nok er mætte af at høre om Trump. Det er jeg også selv. Men det er vigtigt, vi bliver ved med at fastholde opmærksomheden, når magthaverne overskrider deres beføjelser.
For Trumps politik er ikke bare politik på den hårde måde – det er et systematisk angreb på demokratiets grundprincipper og en tilbagevenden til autoritære, fascistiske træk, som vi troede, vi havde lagt bag os. Det handler om en stat, der tiltagende bruger vold, frygt og undertrykkelse som politiske redskaber.
Under Trumps første periode så vi, hvordan han satte hårdt mod hårdt i konfrontationen med Black Lives Matter-protester mod systemisk racisme. Og i de her dage ser vi ham indsætte marinesoldater og bruge vold mod egne borgere, der demonstrerer i Los Angeles.
Vi har set Trump true med at arrestere politiske modstandere, nægte at erkende et demokratisk valgnederlag, og hvordan han, den 6. januar 2021, opildnede sine støtter til at begå et voldeligt kupforsøg mod folkevalgte i den amerikanske kongres.
Vi har set hvordan man nu arresterer studerende og aktivister, fordi de kæmper for retfærdighed – unge mennesker, der viser solidaritet med undertrykte folk, bliver jaget, fængslet og deporteret.
Trump bruger frygten for ‘indre fjender’ som en undskyldning for at undergrave rettigheder og friheder. Han mobiliserer og beskytter de højreekstreme grupper, der udfordrer lov og orden, og han gør volden legitim ved at kalde aktivisme for terrorisme.
Det vi ser, er ikke bare hård politik – det er en bevægelse, der ønsker at knuse sociale fællesskaber, tilintetgøre de folkelige bevægelser og genindføre en tid, hvor magt alene hvilede hos en lille, privilegeret skare af hvide mænd.
For mig er han antitesen til alt det, jeg har lært af et helt liv i DUF.
En hyldest til DUF og ungdommen
Som I sikkert ved, var Hal Koch den første formand for DUF. Han har sagt mange kloge ting, men noget af det mest rammende står i hans tekst “Ordet eller Sværdet” fra 1945, skrevet mens Europa lå i ruiner:
“Demokratiets væsen beror på, at man mødes og tales ved, at man gennem samtaler når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager hensyn til helheden. I de fleste politiske spørgsmål – hvor det ikke gælder et absolut enten-eller, men et mere eller mindre – vil det sige, at man når til et kompromis.”
Det er netop i de foreninger og fællesskaber, jeg har været en del af, at jeg har lært, at politik ikke er sort/hvid. At man kommer længere med at lytte end med at afvise. Og at selv de største uenigheder kan bygge bro til løsninger – hvis vi tør række hånden frem.
Og det er jo det, I gør i dag. Det, DUF gør. Det, ungdommen gør, når den organiserer sig.
I disse uger kører DUF kampagnen “foreningslivet har formet mig”. Jeg stemmer i. Det var på Vibevej, at jeg gennem elev- og studenterbevægelsen fik min aktivistiske dannelse, og mødte et utal af holdninger til alt fra SU, fremdriftsreform og niveauopdelte klasser. Det var også her, jeg fik min første tillidspost og min første kæreste.
Det var i ungdomspolitik, jeg fik nogle af de bedste venner, fandt et politisk fællesskab, og lærte, at selv konservative og liberale faktisk kan være helt ok - og sågar nogle gange have ret. Det var også gennem ungdomspolitik, at jeg fik mulighed for at stå her i dag.
Og det var gennem DUF, at jeg fik en forståelse for, at ungdomsengagement kan se ud på mange forskellige måder, og at spejderfamilien og civilsamfundsorganisationer som URK og DFUNK spiller en afgørende rolle for at sikre stærke, lokale fællesskaber.
Ligesom ungdomsengagement kan se ud på mange forskellige måder, så kan forsvaret for demokratiet også se ud på mange forskellige måder.
Mens ungdommen i de mørkeste perioder af vores historie har været nødt til at føre kampen for demokratiet i bevæbnede modstandsgrupper, så er forsvaret for demokratiet i dag et spørgsmål om at fastholde og udvide de demokratiske friheder, vi har.
Civilsamfundet og foreningslivet er selve demokratiets rygrad.
Det er her, vi lærer, at vi godt kan være venner, selvom vi er uenige. At vi bliver nødt til at samarbejde med hinanden, hvis vi skal indfri vores mål. Og at fremskridt ikke nås - med Hal Kochs ord - ved at insistere på et absolut enten-eller, men gennem samtale og kompromisets kunst.
Kort sagt: I foreningslivet lærer og praktiserer vi alt det, som fascismen og de ekstreme ideologier er imod.
I dag er det frivillige engagement den måske vigtigste frontlinje i forsvaret for vores demokrati mod autoritære strømninger.
Derfor er mit vigtigste budskab her i dag, at når unge som jer engagerer jer i foreningslivet, så får I ikke bare nye venner og oplevelser, hvor I kan hygge jer og drikke øl. I er også med til at nære demokratiets flammer, så I selv - og dem som kommer efter jer - også får muligheden for at leve i et frit samfund.
Og jeg håber, I vil love jer selv og hinanden, at I aldrig giver op. At I aldrig besvarer modstand med apati og magtesløshed, men med håb og forandringsvilje. For som vi sang tidligere: “hvis ej der var noget at kæmpe for, hvad var så du og jeg?”
Tak for jeres engagement. Jeg håber, I får et rigtig godt Folkemøde! Skål!