”Møde hvad der venter os,
og ingen ve hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det blir ved.
Søge fred, idet vi ved
at vi har ingen krav på fred.”
og ingen ve hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det blir ved.
Søge fred, idet vi ved
at vi har ingen krav på fred.”
Indtil for få måneder siden kendte jeg ikke sangen ”Man binder os på mund og hånd”. Den blev skrevet kort efter besættelsen i 1940 og handler om frihed og modstandskraft.
De fleste af os – især os unge – spekulerer sjældent på, hvad frihed egentlig betyder. Vi er vokset op i trygge tider, uden krig og trusler på vores egen jord.
Men over de sidste år er mit verdensbillede krakeleret. Der er krig i Europa. Ukrainerne forsvarer retten til deres land og frihed, mens Rusland får støtte fra Nordkorea, Iran og Kina til at destabilisere vores del af verden.
Vi lever i den mest usikre tid siden 2. verdenskrig. Jeg tror ikke, vi har forstået alvoren. Endnu mærker vi det ikke i hverdagen – men det kan vi komme til. For de mener det. For dem handler det ikke kun om landegrænser, men om værdier.
I Danmark kan man sige, hvad man vil. Mødes med, hvem man vil. Tro på, hvad man vil. Elske, hvem man vil.
Det er så banalt. Så ligetil for os. Men sådan er det ikke ude i verden og der findes kræfter, som er villige til at ødelægge og slå ihjel for at bekæmpe netop de frihedsrettigheder, vi har bygget vores samfund på.
Men det skal de aldrig få lov til!
Derfor er mit budskab i dag: Mens vi opruster militært, skal vi også ruste os mentalt og åndeligt. Vi skal forstå, at frihed, demokrati og ligestilling aldrig er en selvfølge.
For få måneder siden kendte jeg ikke sangen ”Man binder os på mund og hånd.” I dag lytter jeg ofte til den, for den giver mig håb og styrke. Som der står i andel del af tredje vers:
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka’ li.
Alle har et ansvar for at styrke vores indre fæstning nu. Om det så er at melde sig til Hjemmeværnet, hjælpe naboen med prepping, arrangere fællessang på skolen eller noget helt fjerde - det er underordnet.
Meget dårligt er der at sige om verdens tilstand. Men det er også vores chance. Chance for at genoplive samtalen om vores idealer. Chance for at komme ud af vores navlepillende TikTok-univers og gøre noget godt for andre. Det er vores chance for at styrke fællesskabet.
For drømmen om frihed. Om verdens bedste land – Danmark – den lever. Og den vil vi slås for.
Tak for ordet – og god grundlovsdag!
De fleste af os – især os unge – spekulerer sjældent på, hvad frihed egentlig betyder. Vi er vokset op i trygge tider, uden krig og trusler på vores egen jord.
Men over de sidste år er mit verdensbillede krakeleret. Der er krig i Europa. Ukrainerne forsvarer retten til deres land og frihed, mens Rusland får støtte fra Nordkorea, Iran og Kina til at destabilisere vores del af verden.
Vi lever i den mest usikre tid siden 2. verdenskrig. Jeg tror ikke, vi har forstået alvoren. Endnu mærker vi det ikke i hverdagen – men det kan vi komme til. For de mener det. For dem handler det ikke kun om landegrænser, men om værdier.
I Danmark kan man sige, hvad man vil. Mødes med, hvem man vil. Tro på, hvad man vil. Elske, hvem man vil.
Det er så banalt. Så ligetil for os. Men sådan er det ikke ude i verden og der findes kræfter, som er villige til at ødelægge og slå ihjel for at bekæmpe netop de frihedsrettigheder, vi har bygget vores samfund på.
Men det skal de aldrig få lov til!
Derfor er mit budskab i dag: Mens vi opruster militært, skal vi også ruste os mentalt og åndeligt. Vi skal forstå, at frihed, demokrati og ligestilling aldrig er en selvfølge.
For få måneder siden kendte jeg ikke sangen ”Man binder os på mund og hånd.” I dag lytter jeg ofte til den, for den giver mig håb og styrke. Som der står i andel del af tredje vers:
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka’ li.
Alle har et ansvar for at styrke vores indre fæstning nu. Om det så er at melde sig til Hjemmeværnet, hjælpe naboen med prepping, arrangere fællessang på skolen eller noget helt fjerde - det er underordnet.
Meget dårligt er der at sige om verdens tilstand. Men det er også vores chance. Chance for at genoplive samtalen om vores idealer. Chance for at komme ud af vores navlepillende TikTok-univers og gøre noget godt for andre. Det er vores chance for at styrke fællesskabet.
For drømmen om frihed. Om verdens bedste land – Danmark – den lever. Og den vil vi slås for.
Tak for ordet – og god grundlovsdag!