Kære Kasper
Først og fremmest et kæmpestort tillykke. Jeg kunne ikke forestille mig en mere værdig kandidat.
Dine faglige kvaliteter er ubestridelige. Dem har du papir på – bogstavelig talt – med dine udgivelser i prestigefulde tidsskrifter og din sølvmedaljer fra Videnskabernes Selskab. Din viden er omfattende, og din intuitive forståelse af komplekst stof er i særklasse. Dine kollegaer og samarbejdspartnere vil utvivlsomt kunne bekræfte, at du besidder et særligt talent inden for sprogvidenskaben. Men én ting er at have en stor faglig viden, noget andet er at kunne lære fra sig.
Det kræver en dyb forståelse af sit stof at forklare noget komplekst på en simpel og tilgængelig måde. Det er noget, du mestrer! Hvad du ikke har formået at formidle med sætninger som ‘Ib svømmer’ og ‘jeg skal ha’ noget nordmand’!
Som underviser er du imødekommende, inddragende og inspirerende. Du er grundig:
Du laver detaljerige undervisningsnoter til hver eneste undervisningsgang. Du underviser med et smil – også når der ikke er meget at smile af, som når man f.eks. skal lære sydaserbajdsjansk morfologi i grammatisk analyse – yikes!
Dine menneskelige kvaliteter er også i særklasse. Man er aldrig i tvivl om, at du bekymrer dig om dine studerende, og at du mener det helt oprigtigt, når du spørger til, hvordan man egentlig går og har det. Heldigvis er du ikke den eneste: Vi har et omsorgsfuldt, hjertevarmt, fagligt sublimt miljø her på lingvistik. “Vi” er ‘en gammel vane’, nu da jeg selv er dimitteret og fløjet fra reden.
Og apropos det: Havde det ikke været for dig, var jeg fløjet fra reden tidligere – før det var meningen, at jeg skulle det.
Du var en stor grund til, at jeg i det hele taget blev på studiet, for din undervisning var altid noget at frem til, og jeg var aldrig i tvivl om, at du troede på mig og ønskede at hjælpe, hvor end du kunne gøre det.
Jeg var også heldig at have dig som min bachelorvejleder, og jeg glemmer aldrig den vejledning på dit kontor, hvor du sagde til mig, at jeg nu havde mere viden på det område, jeg beskæftigede mig med, end du havde. Det var første gang, jeg følte, at jeg havde opnået noget inden for mit felt – om det så var helt sandt eller ej… men jeg var ikke i tvivl om, at du mente det oprigtigt.
For dig er missionen at løfte de studerende, at løfte faget, at løfte videnskaben – ikke at løfte dig selv. Jeg tror du ser dig selv som et middel til at gøre de førnævnte ting.
ßEndnu en gang stort tillykke. Det er dejligt at se, at KU er klar over, hvor heldige de er at have dig. Tak for årene, som er gået, og må du få mange gode år fremover – nu som professor i lingvistik.