Kære Carl Emil
Jeg har gået og tænkt på, om du mon – på sådan en fornem dag som i dag – ville møde op i en sweatshirt med Metal Ungdom-logo.
Det kunne du sagtens have fundet på.
For ved siden af dit enorme arbejde i DSU – i mere end 10 år – der har du samtidig båret tunge tillidsposter i Metal Ungdom.
Og du gjorde kritikerne til skamme, dem der mente, at man ikke både kunne være formand for Metal Ungdom og næstformand i DSU.
“Det er at blande tingene sammen,” sagde de.
Men nej. Du stod fast.
For DSU og ungdomsfagbevægelsen er ikke modsætninger. De er to halvdele af den samme arbejderbevægelse.
Derfor er det vigtigt for mig at begynde med at sige:
I dag er det ikke kun DSU, der siger farvel til sin næstformand. Det er i lige så høj grad os i ungdomsfagbevægelsen, der siger farvel til en højt værdsat DSU’er.
--------------------------------
Det fineste eksempel på det er neongrønt.
Og bærer teksten: “Vi sikrer Danmark. Hvem sikrer os?”
Lærlingeoprøret.
Med faglighed som sværd. Og stolthed som skjold.
Der stod du i spidsen for en hær af fagligt aktive og DSU’ere, som slag for slag gjorde op med det uddannelsessnobberi, vi alt for længe har accepteret i Danmark.
Lærlingeoprøret slog så hårdt i bordet, at det rungede på Christiansborg. Rungede i fagbevægelsen og rungede hos arbejdsgiverne.
Det som startede i kælderen på Metalskolen gav endda genlyd på Amalienborg.
For da Kongen holdt nytårstale sidste år, talte han også om behovet for flere faglærte, om faglig stolthed og om EM i Skills.
Jeg har gået og tænkt på, om du mon – på sådan en fornem dag som i dag – ville møde op i en sweatshirt med Metal Ungdom-logo.
Det kunne du sagtens have fundet på.
For ved siden af dit enorme arbejde i DSU – i mere end 10 år – der har du samtidig båret tunge tillidsposter i Metal Ungdom.
Og du gjorde kritikerne til skamme, dem der mente, at man ikke både kunne være formand for Metal Ungdom og næstformand i DSU.
“Det er at blande tingene sammen,” sagde de.
Men nej. Du stod fast.
For DSU og ungdomsfagbevægelsen er ikke modsætninger. De er to halvdele af den samme arbejderbevægelse.
Derfor er det vigtigt for mig at begynde med at sige:
I dag er det ikke kun DSU, der siger farvel til sin næstformand. Det er i lige så høj grad os i ungdomsfagbevægelsen, der siger farvel til en højt værdsat DSU’er.
--------------------------------
Det fineste eksempel på det er neongrønt.
Og bærer teksten: “Vi sikrer Danmark. Hvem sikrer os?”
Lærlingeoprøret.
Med faglighed som sværd. Og stolthed som skjold.
Der stod du i spidsen for en hær af fagligt aktive og DSU’ere, som slag for slag gjorde op med det uddannelsessnobberi, vi alt for længe har accepteret i Danmark.
Lærlingeoprøret slog så hårdt i bordet, at det rungede på Christiansborg. Rungede i fagbevægelsen og rungede hos arbejdsgiverne.
Det som startede i kælderen på Metalskolen gav endda genlyd på Amalienborg.
For da Kongen holdt nytårstale sidste år, talte han også om behovet for flere faglærte, om faglig stolthed og om EM i Skills.
----------------
Carl Emil. Du har ikke bare skubbet lidt til en sag.
Du har taget den, bundet den fast til en fodbold og sparket den langt frem mod horisonten.
Sammen med alle andre i Lærlingeoprøret har du skabt politiske forandringer og ændret hverdagen for tusindvis af unge.
Med flere lærepladser.
Med et nyt erhvervsrettet gymnasium.
Med 900 millioner kroner til erhvervsuddannelserne.
TAK FOR DET, CARL EMIL!
------------------------
Du blev ansigtet på en kamp. Men du tog aldrig hele rampelyset selv. Du lod mediernes spotlys ramme dig, så det kunne give genskin til mange flere.
For du har aldrig kun kæmpet for din egen sag. Ikke kun lærlinge. Ikke kun for DSU’ere.
Du har også turde stå fast der, hvor stormen blæser, men hvor andre har brug for hjælp.
Jeg tænker særligt på din smukke i et mørkt historisk kapitel.
Ved mindehøjtideligheden i den jødiske synagoge i København efter Hamas’ terrorangreb på uskyldige israelere.
Din stålsatte insisteren på, at danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark, fortjener dyb respekt.
Du blev bannerfører for en stolt tradition i DSU:
At vi står fast på vores løfte om tryghed for danske jøder. Historien må aldrig gentage sig.
-------------------
Du har taget din viden og engagement med som underviser på 100vis af kurser og workshops. I DSU og i fagbevægelsen. Ikke mindst på vores fantastiske Ankersminde, der er opkaldt efter Anker Jørgensen.
Han var en mand, som var formet af fagbevægelsen.
Med et varmt og bankende rødt hjerte.
En lille mand. Lidt tæt af statur.
Du må selv afgøre, hvor lighederne mellem jer starter og slutter.
Men da Ankers tid som statsminister var forbi, fortsatte han resten af sit liv som aktiv socialdemokrat i kampen for et mere retfærdigt samfund.
Jeg er sikker på, at også der minder du om Anker.
For vi siger ikke farvel til dig i dag, Carl Emil. Du fortsætter.
Din kamp er ikke slut. Den er kun lige begyndt. Og vi glæder os til fortsat at være en del af den.
Tak for alt, du har givet.
Tak for alt, du har skabt.
Tak for dig, kammerat.
Du har taget den, bundet den fast til en fodbold og sparket den langt frem mod horisonten.
Sammen med alle andre i Lærlingeoprøret har du skabt politiske forandringer og ændret hverdagen for tusindvis af unge.
Med flere lærepladser.
Med et nyt erhvervsrettet gymnasium.
Med 900 millioner kroner til erhvervsuddannelserne.
TAK FOR DET, CARL EMIL!
------------------------
Du blev ansigtet på en kamp. Men du tog aldrig hele rampelyset selv. Du lod mediernes spotlys ramme dig, så det kunne give genskin til mange flere.
For du har aldrig kun kæmpet for din egen sag. Ikke kun lærlinge. Ikke kun for DSU’ere.
Du har også turde stå fast der, hvor stormen blæser, men hvor andre har brug for hjælp.
Jeg tænker særligt på din smukke i et mørkt historisk kapitel.
Ved mindehøjtideligheden i den jødiske synagoge i København efter Hamas’ terrorangreb på uskyldige israelere.
Din stålsatte insisteren på, at danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark, fortjener dyb respekt.
Du blev bannerfører for en stolt tradition i DSU:
At vi står fast på vores løfte om tryghed for danske jøder. Historien må aldrig gentage sig.
-------------------
Du har taget din viden og engagement med som underviser på 100vis af kurser og workshops. I DSU og i fagbevægelsen. Ikke mindst på vores fantastiske Ankersminde, der er opkaldt efter Anker Jørgensen.
Han var en mand, som var formet af fagbevægelsen.
Med et varmt og bankende rødt hjerte.
En lille mand. Lidt tæt af statur.
Du må selv afgøre, hvor lighederne mellem jer starter og slutter.
Men da Ankers tid som statsminister var forbi, fortsatte han resten af sit liv som aktiv socialdemokrat i kampen for et mere retfærdigt samfund.
Jeg er sikker på, at også der minder du om Anker.
For vi siger ikke farvel til dig i dag, Carl Emil. Du fortsætter.
Din kamp er ikke slut. Den er kun lige begyndt. Og vi glæder os til fortsat at være en del af den.
Tak for alt, du har givet.
Tak for alt, du har skabt.
Tak for dig, kammerat.