EMK: Vi vil gerne starte med en påstand:
Samarbejde er ikke en selvfølge.
Det lyder måske mærkeligt.
For vi taler hele tiden om samarbejde.
Politikere taler om det.
Virksomheder taler om det.
Internationale organisationer taler om det.
Men vi taler sjældnere om noget andet:
At samarbejde er en færdighed.
Noget man skal lære.
Noget man skal øve.
Noget man kan blive god til.
Og noget man også kan miste.
Det er vigtigt at huske i en tid, hvor verden virker mere splittet.
Krig i Europa.
Stormagter, der trækker sig væk fra hinanden.
Internationale institutioner under pres.
Netop derfor har vi brug for mennesker, der kan samarbejde.
Ikke kun med dem, de er enige med. Tale ved Ølkassen på Folkemødet den 12. juni 2026
Men også med dem, de er uenige med.
JTH: Og her kommer ungdomsforeningerne ind.
For hvad er det egentlig, vi laver i ungdomsforeninger?
Vi mødes med mennesker, ofte med mennesker, der er anderledes end os selv.
Som kommer fra andre uddannelser.
Andre byer.
Andre baggrunde.
Vi diskuterer.
Vi planlægger.
Vi organiserer.
Vi bliver uenige.
Og så prøver vi igen.
Måske lyder det ikke særligt revolutionerende.
Men det er det faktisk.
For det er præcis den samme evne, som vores demokrati bygger på.
Det er den samme evne, som EU og FN bygger på.
Når internationale organisationer fungerer, er det ikke fordi alle er enige.
Det er fordi nogen bliver ved med at sætte sig ved bordet.
Bliver ved med at lytte.
Bliver ved med at lede efter fælles løsninger.
Og den evne opstår ikke ud af ingenting. Tale ved Ølkassen på Folkemødet den 12. juni 2026
Den skal læres.
Derfor undrer det os lidt, når unge konstant bliver omtalt som nogen, der skal “bidrage”.
Unge er ikke bare nogen, der skal bidrage til andres beslutninger.
Vi er den generation, der snart selv skal træffe dem.
For om 30 år sidder mange af os med beslutningsansvaret.
Så når vi engagerer os i ungdomsforeninger, er det ikke bare fritidsaktivitet.
Det er træning i demokrati, i ansvar og i samarbejde.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad unge kan bidrage med.
Spørgsmålet er, hvilken generation vi ønsker at blive.
En generation, der vender sig væk fra hinanden?
Eller en generation, der kan samarbejde på tværs af forskelle?
EMK: Hvis der er én ting, vi har lært i ungdomsforeninger, så er det dette:
Demokrati handler ikke om at være enig.
Det handler om at kunne arbejde sammen, selv når man ikke er det.
Og måske er det netop derfor, at ungdomsforeninger er noget af det vigtigste, vi har.
For de uddanner fremtidens samarbejdspartnere.
Tak for ordet!
