Jørgen Kvists prædiken ved Folkemøde-gudstjeneste

Bøn: Kom Gud Helligånd – gør prædikantens tomme ord og Bibelens blækbogstaver levende. Amen.

***

’Gør det, så skal du leve’, sagde Jesus. -  Altså elsk din Gud og dit medmenneske.

Så kort. Så enkelt. Kristendom er alligevel ikke så kompliceret. 

Men livet kan godt være det. Altså….kompliceret, fyldt med dilemmaer og modsætninger, og hvad er det lige man skal gøre i situationen?

***

Uanset hvilket politisk parti, vi stemmer på, er vi i Danmark enige om, at de syge og de fattige skal behandles ordentligt. 

Inspirationen til dén fælles samfundsforståelse har vi ikke mindst hentet i dagens tekst om den barmhjertige samaritaner. Fortællingen er - så at sige - urhistorien for vores velfærdssamfund.

- Det er fortællingen om, at vores næste ikke blot er vores nærmeste, men kan være alle og enhver, der hvor vi møder ham/hende på vores vej. 

Næsten er ikke kun dem vi er i familie med, bor på gade med, ligner, går i klasse med, går i kirke med, eller går på arbejde sammen med. Vores næste er det menneske, vi møder, når vi går på vores vej.

Ham og hende skal du ikke modgå, men gå sammen med.

***

Bornholms Frivillige Samaritter har altid været til stede på Folkemøde. Også i år har de været her med telte og gået rundt i deres orange tøj, og været opmærksomme på, om nogen havde brug for en hånd. På deres rygge har der stået samaritter. På den måde har de gået rundt og gen-brandet samaritaneren fra Lukas evangeliet.

Man kunne også sige, at Bornholms Frivillige Samarittere har gået rundt på Folkemødet som lysets engel. Sammen med mange andre engle har de gjort Folkemødet ikke bare til en succes udfra forskellige kriterier, men også til en himmerigets forgård.

Himmerigets forgård – det er her vi lever. Midt i Guds skabte verden.

Hvordan er det så, vi skal leve med hinanden her? Det er det fortællingen om Samaritaneren drejer sig om. 

***

Tekstens heeelt store overraskelse er, at det er en samaritaner, som Jesus stiller frem som rollemodel for hele menneskeheden på, hvordan man er medmenneske.

En fra Samaria var en udenfor: - et tvivlsomt område og med en forkert etnicitet. Deres tro var forkert og de levede på den forkerte måde.

En gang var de et folkefærd på over en million, men pga tvangskonverteringer og blodige krige, er der i dag færre end 1000 samaritanere tilbage. 

Og tilbage står også, at Jesus gør en fremmed fra det forkerte folk, med en forkert religion og levemåde til rollemodel for, hvordan man er medmenneske. – En samaritaner var en af de uægte, som faldt udenfor stregen, - som vi sang før.

Den fremmede og forkerte bliver rollemodel. – Tror pokker, at de korsfæstede ham Jesus, når han sådan lavede om på, hvad der ellers var op og ned, rigtigt og forkert.

***

Teksten starter med spørgsmålet fra ham, der var ekspert i Gud. Det var et selvoptaget og derfor dårligt spørgsmål: ’Hvad skal jeg gøre for at få det evige liv?’ 

’Elsk din Gud og dit medmenneske’, svarede Jesus kort.

Det var han ikke tilfreds med og replicerede lidt frisk-fyr agtigt:

’Yes, det er jeg med på. Det har jeg gjort. Det gjorde jeg her i formiddags. Men hvad er så det næste, jeg skal gøre? Nu vil jeg gerne videre til næste step på min vej mod mit evige liv.’ 

Og det er så her, at Jesus træder til og stopper os – nå nej, stopper ham – ved at fortælle historien om, hvordan vi skal være medmenneske for hinanden. 

Hvis du vil have evigt liv, skal du ikke tænke på engang i fremtiden eller på dig selv. Du skal handle nu, og ift den, der spørger efter dig.

Det evige liv starter lige nu, hvor du møder dit medmenneske.

***

Vi føler meget i dag/2026. Og vi fortæller meget om, hvad vi føler, og hvordan det var at føle som vi følte.

Også det at elske er blevet overtaget af det at føle. Med samaritaneren peger Jesus i en anden retning. At elske er at handle, at gøre.

Elske er ikke et føle-ord. Det er et gøre-ord. Den nødstedte i grøften fik det bedre af at blive hjulpet. Ikke af at nogen kun følte noget.

Et medmenneske er en, der hjælper. Sådan skal du også gøre. 

SOSU’er er nogle af hverdagens engle i det danske samfund. Derfor er det godt, at der på det seneste er kommet film om SOSUernes hverdag. Sidste år kom filmen ’Hjem kære hjem’ og serien ’Løgnen’, hvor Tessa spiller hovedrollen. Den ene er fra Sønderjylland – den anden fra Vestegnen. 

I filmen fra Sønderjylland siger en af SOSU’er om de gamle: ’Vi skal ikke få dem til at overleve, men få dem til at leve, mens de er her’.

Både filmen og serien giver både hjertevarme og realistiske billeder af, hvordan det at elske ser ud, når man ikke har lyst, men skal. Fordi et andet menneske har brug for det. Derfor!

Se filmene og mød engles gang gennem vores samfund.

***

Velkommen til evigheden. Den starter lige nu, hvor du har mødt dit medmenneske.

Må din daglige engle-gang være din livslykke.

Amen!