Ungdommen kan godt tale om Palæstina
147 ud af 193 lande, har allerede anerkendt Palæstina som en selvstændig stat.
Men her i Danmark må vi ikke engang tale om det.
Jeg lover, at jeg nok skal lade være med at snakke for mange tal og statistikker, men for lige at tilføje
Vidste I, at ifølge demokrati indekset, har Danmark verdens stærkeste demokrati?
Det er jo lidt ironisk, når vi så er mødt op her, for at kæmpe for noget så basalt, som vores ytringsfrihed.
Og udover det, så er Danmark blandt de top tre lande i verden, hvor unge har det bedste kendskab til deres demokrati, og politiske landskab
Men på trods af det, så er det faktisk over halvdelen af de unge, som har en lav demokratisk selvtillid.
Jeg har aldrig kunne forstå. Jeg har aldrig fået det til at hænge sammen. Hvordan kan det være, nu hvor vi har sådan et stærkt demokrati, stærkt politisk kendskab, vi har et skolevalg og et foreningsliv osv osv osv
Hvordan giver det mening? Jeg har aldrig kunne forstå det, indtil at Folketingets præsidium valgte at blande sig i vores skolevalg, og forbyde os fra at debattere Palæstina.
Et emne som stadigvæk til den dag i dag er så aktuelt, er så relevant og fylder så meget for mange af os unge.
En beslutning som ikke er blevet truffet sammen med de unge, men for os unge.
For det er jo selvfølgelig folketingets formand, Søren på 62, som ved hvad der er bedst for os unge.
Snak om unges demokratiske selvtillid, jamen hvad med vores eget folketings tillid til os?
Årsagen til, at de har censureret Palæstina debatten, er angiveligt, at det er for følsomt. At det kan være stødende, og at det er et komplekst og svært emne at tale om.
Men det er ikke nogen grund til at forbyde debatten. Det er lige netop, at når det er lidt kompliceret, når det er lidt hårdt, følsomt og især, når det kan være svært at tale om tingene, så er det lige præcis der, hvor det er allervigtigst at tage debatten op. For at blive klogere på emnet, og klogere på hinanden.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg bare synes at alt det her er en smule ærgerligt. Men det er ikke “bare en smule ærgerligt”. Det er farligt.
For når man indskrænker ytringsfriheden, indskrænker man demokratiet, og når man forbyder debatten, skader man demokratiet.
Nu ved jeg godt, at det her kan virke som et meget internt problem, og meget fjernt for mange, men hvis man åbner øjnene i 2 sekunder og ser på den verden vi lever i nu, så ser man et folkedrab i Palæstina, som ingen ord kan beskrive, et folkemord i Armenien, som ingen snakker om konflikt efter konflikt, og USA der til dagligt bryder deres grundlov for at tage tilbage til tyskland i 1930’erne.
vores demokrati er i tilbagegang, men på trods af alle de ting jeg lige har nævnt, så er det der skræmmer mig mest, at verdens stærkeste demokrati, vælger at censurere de unge, frem for at vælge den demokratiske vej, bygget på samtale og dialog.
I Palæstina bliver flere bragt til tavshed hver en eneste dag, og nu gør vi også. Det er derfor, at det er mere vigtigt nu, end nogensinde før, at vi råber op, at vi kæmper imod, og vi bruger vores stemmer til at styrke deres!
Tusind tak for ordet!