Tak fordi jeg har fået lov til at sige et par ord her ved genindvielsen af Fredsstenen.
Fagbevægelsen for fred i Nordsjælland og andre gode kræfter rejste denne sten i 1987
'Borgere i Nordsjælland rejste dette minde over vor vilje til liv og fred'
I dag, 4. maj, befrielsesdagen, hvor vi fejrer friheden, friheden fra det nazistiske åg
Men lige så vigtigt mindes de frihedskæmpere der turde sige fra, der turde gøre noget.
Det minder os om at vi skal træde et skridt frem og gøre noget selv.
Det er altid vigtigt at turde stå på mål for en bedre verden.
Men desværre har de senere år har det været krigens sprog, krigens retorik der gælder.
Et par dage efter at jeg havde sagt ja til at komme her i dag, var vi til koncert med Savage Rose.
Da Annisette sang “Where have all the flowers gone” berørte det mig dybt og jeg lovede mig selv at have noget af sangen med i dag.
Where have all the soldiers gone?
Long time ago
Where have all the soldiers gone?
Gone to graveyards every one
When will they ever learn?
When will they ever learn?
Long time ago
Where have all the soldiers gone?
Gone to graveyards every one
When will they ever learn?
When will they ever learn?
Jeg er blevet inviteret til at tale på baggrund af 3F København arrangerede en fredskonference i starten af februar.
Vi har på vores generalforsamlinger og bestyrelsesmøder diskuteret de forfærdelige krige i Gaza og i Ukraine.
Vi har været fortvivlet over at det internationale samfund ikke har været i stand til at skabe fred.
Vi har været fortvivlet over at der kun tales oprustning, oprustning og oprustning.
Derfor arrangerede vi en fredskonference
– der kom mere end 100 deltagere.
Hvorfor gør vi det som fagforening?
4 gode grunde – mindst:
- Oprustning koster på velfærden
- Det er arbejderne og deres børn der dør i krigene
- Fagbevægelsen er bygget på solidaritet
- Fagbevægelsen er en bevægelse og har derfor en ekstra forpligtelse til at reagere
Fagbevægelsen har tidligere reageret.
Efter 1. verdenskrig gik arbejderbevægelsen i Europa sammen om at skabe fred.
”En universel og varig fred, kan kun etableres, hvis den er baseret på social retfærdighed”
Dette samarbejde blev desværre ødelagt med nazisternes magtovertagelse i 1933.
De nazister, som er årsag til at vi står her netop 4. maj.
I 1980’erne gik fagbevægelsen igen forrest, sammen med en række andre organisationer.
- Stop for oprustning
- Stop for atomraketter.
SID’s formand Hardy Hansen udtalte;
»Hvad skal vi med gevinsterne i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?«
Det var ikke de mange raketter i Europa der stoppede oprustningen den gang.
Det var ikke afskrækning, med mangedobling af våben og baser, der skaffede fred.
Det var de mange fredsinitiativer der sikrede fred, nedrustning og fokus på velfærdssamfundet.
Initiativer, som denne sten fra 1987 også er udtryk for.
Vi står samme sted som vi gjorde i starten af 1980’erne.
Oven i købet værre – der er krig i Europa.
De mange, mange milliarder og mange, mange våben vi har sendt til Ukraine har ikke stoppet Putin.
Derfor burde det også stå klart for alle at vi har brug for fred, ikke øget oprustning.
- Skal den forfærdelige krig i Ukraine stoppes
- Skal folkemordet og overgrebene i Gaza stoppes
- Skal de mange krige verden over stoppes
så er der brug for at det internationale samfund reagerer.
Vi har ikke brug for en større NATO-hær, en EU-hær.
Vi har/havde en stolt tradition for fredsbevarende styrker, med FN i spidsen.
Der skal vi hen igen
Danmark skal, sammen med Norge og Sverige, sætte freden på dagsorden og sætte freden forrest.
Vores regering er ikke der i dag, men vi skal hjælpe dem på vej.
Derfor er det også med glæde at se at I,
borgere i Hillerød og Nordsjælland, Byrådet og andre gode kræfter,
har besluttet at denne fredssten skal frem i lyset igen.
Tak for at få lov at være med til genindvielsen.