Doven og uengageret! Sådan kunne man godt opsummere den offentlige tone om ungdommen anno 2025.
Jeg hedder Joachim Federspiel og er formand for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, også kaldet DGS. Jeg har selv gået på Aurehøj Gymnasium, som ligger lige rundt om hjørnet. DGS er en politisk organisation bestående af elever, der bl.a. varetager gymnasieelevernes interesser over for politikerne på Christiansborg – men vigtigst af alt arbejder vi for at forstærke unge stemmer.
Jeg har holdt taler i mange år – om både store og små emner – og har lært at bruge talen som et værktøj. Talen er nemlig som et multitool. Den kan bruges til at skabe forståelse, overbevise, opfordre til handling, undskylde – eller bare få noget fra hjertet. Personligt bruger jeg den især til at fremme forståelse og overbevise, når jeg deltager i samfundsdebatten for at formidle unges perspektiver – eller mine egne.
Den 11. november sidste år stod jeg foran 4.000 mennesker, på ladet af en lastbil foran Folketinget. Jeg skulle holde den første tale ved en demonstration imod nedskæringer på gymnasierne. Jeg kunne mærke hjertet banke helt oppe i halsen og kriblen i hele kroppen – sikkert samme følelse, som I kender, når I selv skal op og tale. Jeg var virkelig nervøs, selvom jeg har talt foran mange mennesker før – ofte med samme budskab. Jeg havde øvet talen igen og igen. Alligevel kunne jeg mærke, at netop denne tale var vigtig. Den skulle ud. Det var nok også derfor, jeg var så nervøs.
For nervøsitet kan faktisk være et sundhedstegn. Det viser, at man mener det, man siger. At hjertet er med, og at noget er på spil. Jeg var også nervøs, da jeg trådte op her i dag – for det er vigtigt for mig at inspirere andre unge til at bruge deres stemme i demokratiet. Som unge har vi ofte længere vej til talerstolen. Vi ser, at færre og færre unge deltager i den offentlige debat, bl.a. fordi tonen er hård. Man kan hurtigt blive affejet som en "naiv teenager", når man byder ind. Det har jeg selv oplevet.
Men vores stemmer har altid værdi. Dine holdninger har betydning – også selvom det ikke altid føles sådan. I kan bidrage med nye perspektiver. Kun I kan sætte ord på jeres hverdag – og hvis man mestrer ordet, er der ofte ikke langt til handling.
Efter demonstrationen den 11. november rullede politikerne flere af besparelserne på gymnasierne tilbage. Det viste os, at vores stemmer gjorde en forskel. At ungdommens stemme havde betydning.
For det er os, der skal ud og arbejde, forandre, forbruge – og vigtigst af alt: betale skat. Så selvom man endnu ikke har stemmeret, har I stadig en investering i samfundet. Det er jer, der skal forme fremtiden. I er uundværlige for demokratiet.
Og ja – det er ofte sværere at deltage i demokratiet, end det lyder. Mange ved ikke, hvor de skal starte. Dagsordener som Palæstina og klimakrisen er store og vigtige, men de kan virke uoverskuelige. Men man behøver ikke at begynde dér.
Mit bedste råd er at starte i det små. Find en lokal mærkesag, I brænder for, og grib fat i den. Begynd ved spisebordet derhjemme, i klasselokalet eller til jeres fritidsaktivitet – også dér findes demokratiet. Gå ud og vis at vi ikke er uengagerede og dovne.
Gå ud og hvis at vi er guld værd for demokratiet, for det er vi virkelig.