Jimmi Elley Nielsens 1. maj-tale

Glædelige 1. maj! 

Min tale skal starte med et stort tak!

Tak til alle jer fagforeningsaktive som jeg og alle mine medlærlinge står på skulderne af.

1. Maj handler meget mere om jer – end det handler om mig

1. Maj er en hyldest til lige netop jer

1. Maj handler om de mere end 1,3 millioner danskere som er organiseret i en rigtig fagforening

Uden jer – fagforenings aktive arbejdere, ville jeg, som person lærling og taler – bare stå her og se dum ud. 
Uden publikum, uden et godt arbejdsliv, ja formentligt faktisk helt huden et arbejde.

Vi er intet, 

uden det fællesskab 

som er fagbevægelsen

At vi

Lærlingene

står på skulderne af lige netop fagbevægelsen, 
på skuldrene er jer, 
det er noget vi i sandhed har mærket det seneste år!

For hvilket år det har været for os lærlinge

For lidt over et år siden sad vi, forbundets ungdomsudvalg i Dansk Metal, og talte om ”studenteroprøret 22” – kort fortalt var det en række Universitetsstuderende som mente at det nu var tid til 

Et oprør mod udflytninger af studiepladser, dalende trivsel og nedskæringer… på UNI VERSI TETERNE 

Og!  

Med studenteroprørets egne ord – så var det også et oprør mod 

--> ”At studerende blev uddannet som de ”bare” skulle ud og bidrage til arbejdsmarkedet”

Lad den lige synke ind. 

Et oprør mod at skulle ud og bidrage?!

Jeg tror ikke jeg behøver at fremlægge hvad sådan små 15 unge metaller mente om den udtalelse!

Hvis jeg nu skal komme med min helt ærlige holdning – så havde de universitetsstuderende faktisk en række gode pointer  men for fanden hvor er det skævt. 

Hvorfor var det, at det ALTID var universiteter og gymnasier det skulle omhandle i medierne?

 
Spørgsmålet tændte en ild i os.

vi begyndte at udveksle vores egne historier

Historier såsom:

Julius, som på sin teknisk skole skulle bruge en valse som var så fyldt af hakker, at finish var en by i Rusland.

Kristoffer som selv måtte tage måleudstyr med, fordi skolens ikke var kalibreret 

Helene som fik at vide, at hun intet havde at gøre på en fabrikken fordi hun var kvinde

Om mig selv, Mathias, Carl Emil, Amanda og de mange andre, som grundet gode karakterer, aldrig blev anbefalet andet end gymnasier og universiteter

For slet ikke at tale om den af mine historier der gik viralt:

Som kun sådan en flok unge mennesker nu kan, med et par bajere i blodet – så vi talte vi os varme. 

Ilden blev til et bål

Vi påtalte mange af de urimeligheder vi oplevede, samtidig med at vi talte vores faglig stolthed op.

På en og samme tid talte vi medierne og politikerne ned – for de dækker sgu sjældent vores hverdag – og det skulle sgu være løgn!

Hvorfor er det ikke alle de historier, som vi delte med hinanden som rydder avisernes forsider, fremfor historier om SU, udflytning af studiepladser og hvilke studier der kræver det højeste snit

Hvorfor er det kun superstudenterne og ikke supersvendende vi hylder?

Faktisk – så behøver det slet ikke være et enten eller 

For vi bliver slet ikke studenter og svende samtidig

Derfor både bør og skal der være plads til os begge mediebilledet – og det blev der!

Dette blev starten på det vi kaldte Lærlingeoprøret.

Jeg vil tillade mig at gå så langt som at kalde det for en succes

Vi ønskede et større fokus på os faglærte

Et fokus på vores skoler, som vi alle oplever kæmper med næb og kløer for at give os de bedste rammer, med alt for få midler

Et fokus på den massive mangel på faglærte 

Og et generelt fokus på den manglende dækning af FH’s fag i både medierne, i folkeskolen og på Christiansborg

Partierne på tværs af hele det politiske spektre anerkendte behovet for oprøret

Vi blev sågar nævnt i regeringsgrundlaget 

Og jeg har en følelse af, at vi oftere end før, ser historier om både unge, middelalderende og modne faglærte i mediebilledet. 

Jeg har stor en tiltro og et stort håb for en mere faglært fremtid!

Uden opbakning fra hele den samlede fagbevægelse havde vores opråb nok aldrig blevet til mere end fuldemandssnak ved ølkassen i kælderen på metalskolen. 

Uden de grundsten i har lagt, så havde vi ikke haft en mulighed for at gøre det vi gjorde. 

Og kærlighedsforholdet til jer fagforeningsaktive blev kun større her med OK23.

Lærlingene blev i den grad huset. 

Igen – tusind tak

Alt i alt har det her år givet mig så uendelig meget håb.

Håb for ungdommen

Håb for at flere unge vælger erhvervsuddannelser i fremtiden

Håb for at de unge får bedre forhold på vores erhvervsuddannelser

Vigtigst af alt, så står jeg her med en kæmpe tiltro og et kæmpe håb for fagbevægelsen som helhed.
 

I har illustreret over for os alle lærlinge at med fagbevægelsen i ryggen så kan man ændre samfundet.

I vores fællesskab er det muligt at skabe et bedre i morgen

Og det tager i alvorligt

 

Fagbevægelsen kæmper mange kampe

Fagbevægelsen sikrer mange sejre 

Og Fagbevægelsen bakker op om vores - Lærlingenes kamp for et bedre faglært Danmark

Og den kamp kommer vi også til at vinde sammen. 

Glædelig 1. maj

Glædelig kampdag