Skip to content

Jimmi Elley Graversens begrundelsestale til “Årets Nye Stemme 2025”

Rene Skou/Capturing Moments

Om

Taler

Jimmi Elley Nielsen
Jurymedlem og bestyrelsesmedlem i Sind Ungdom

Dato

Sted

Ollerup Demokratifestival, Gymmastikhøjskolen Ollerup Svendborgvej 3 5762 Vester Skerninge Denmark

Tale

Den 5. Juni…
Grundlovsdag…
Fejringen af nogle gulnede paragraffer fra 1849!
Det lyder ærligt talt en smule tørt – men det er det på ingen måde.
Grundloven er fundamentet for det fantastiske samfund vi har bygget op. 
I dag fejere Vi fejrer vi retten til at åbne munden.
Muligheden for at dele hvad hjertet begære, om det er glædeligt, trist eller skørt. Så tillader vi som samfund at alle kan få lov til at skubbe til hinandens verdner med ord. 
Årets Nye Stemme – som jeg repræsenterer for juryen i dag er en hyldest til nogle af sejeste unge mennesker vi har i det danske kongerige!
Vi hylder fem unge individer som igennem de seneste år har mindet os om, at demokratiet ikke blot lever bag murstenene på Christiansborg… men ligeledes i stemmebåndene på samfundets borgere. 
De fem unge vi hylder i dag, tør at hæve stemmen når verden er uretfærdig eller trænger til en opdatering. Alle fem bruger deres stemmer til at løfte andre før sig selv og vise, at mod ikke er at være usårlig, men at tale på trods af sårbarheden.
Deres ord åbner døre for dem, der ellers ville stå udenfor – med ord og kraft åbner de samfundet op og giver plads til nye drømme og visioner for morgendagens samfund. 
Netop derfor fortjener de i dag at stå i spotlyset som vores fem nye forbilleder for demokratiet.
Det at kunne tale er et ældgammelt håndværk.  Et håndværk der skal holdes i hævd og anerkendes. Som jury har vi skulle agere skuemestre for Danmarks nyeste retoriske talentfrø.
Vi har ledt efter sprogligt overskud via inspirerende ordkløveri, evnen til at svinge penslen og male billeder med stemmen og evnen til at kunne levere sine budskaber med en grimmase der kan passe, til det emne man fremføre.
Som skuemestre har juryen særligt holdt øje med tre hovedkrav:
modet til at gribe mikrofonen, når tavsheden virker tryggest
håndværket til at forme sproget, så etos, patos og logos både kan kilde og kradse
og nærværet som kan skabe det fortrolige autentisk rum.
Undervejs har vi ledt efter det store potentiale, den sproglige X-faktor, den faktuelle bund­klang og evnen til at tale på vegne af et større “vi”.
Med de fem som er blevet nomineret er vi som jury virkelig glade for, at afgørelsen – i ægte Grand-Prix-ånd – er delt: halvt jury, halvt publikum. 

Men hvem har i så egentligt kunne stemme på?
Manpreet Singh, den samlende stemme
Manpreet taler med et inkluderende blik, der rækker ud over egne erfaringer og samler publikum i en fælles forståelse af, at mangfoldighed styrker helheden. Hans ord forener hverdagsbilleder og større samfundsperspektiver og skaber et talerum, hvor alle kan genkende sig selv.
Katrine Evelyn Jensen - Retfærdighedens stemme
Katrine formidler sociale og grønne spørgsmål med præcision og engagement. Hun gør komplekse temaer vedkommende ved at koble dem til menneskelige historier og viser, at retfærdighed og bæredygtighed er to sider af samme sag.
Sakinah-Michelle Ahmed – Den ansvarlige stemme
Sakinah-Michelle forener personlige beretninger med globale problemstillinger og giver stemme til dem, der ofte mangler taletid. Hun behandler sårbare emner uden at miste håbet og demonstrerer et tydeligt ansvar for at tale på vegne af et større fællesskab.
Dana Hamio – Hverdagens Stemme
Dana bruger hverdagens scener til at belyse spørgsmål om racisme, tilhørsforhold og repræsentation. Hun forvandler personlige iagttagelser til fælles refleksion og arbejder målrettet for, at flere kan føle sig set og hørt i samfundsdebatten.
Emily Olander Christiansen – Den Kampklare stemme
Emily kombinerer stærk argumentation med rytmisk fremdrift og gør det klart, at “Pride er politisk”. Hun taler med både autoritet og empati og minder os om, at kampen for lige rettigheder er en fælles opgave, der berører os alle.

Til fælles for jer alle fem, er at i hver især formår at bruge jeres stemmer på inspirerende vis. 
I er med til at tegne morgendagens Danmark når i udbasunere jeres budskaber på landets talerstole og fra hele juryen skal i modtage en klar opfordring til at blive ved. 
Grib ordet, sæt fokus på jeres mærkesager og så har i evnerne til at forandre samfundet til det bedre.
Brug jeres stemmer, for de er smukke og meningsfulde. 
I fortjener alle sammen en stor hånd for jeres deltagelse i den offentlige debat – og skal vi ikke give dem det?
 

Men Årets Nye Stemme
Det er en pris som kun kan tilfalde en enkelt af jer.
Årets Nye Stemme…
Er en stemme som for alvor har mindet os om at ingen rettigheder er evigt givne.
Som har lært os at kampen for alles kærligheden er evigt aktuel…
Og som har fået budskabet om at ”Pride er politisk” mejslet i granit i vores sind.
 Årets nye stemme… er… 
…. Emily Olander Christensen!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags

Relateret