Jesper Kjeldsens tale i anledning af Grønlands nationaldag

Asasara kalaaleq Aarhusimi najugalik

Kære alle sammen.
Først og fremmest:
Det er virkelig dejligt at se jer. Og dejligt at være her – blandt venner.

I dag fejrer vi Grønlands nationaldag.

Vi fejrer jeres land. Jeres store, fantastiske, smukke land.
Et land, som jeg efter mange år i jeres selskab, efter mange samtaler, møder og rejser, i al beskedenhed tillader mig at kalde mit andet hjem.

Tak fordi jeg har fået lov at låne et lille stykke af Grønland i mit hjerte.

Det seneste år har vist, hvor vigtigt det er at stå sammen.
Hvem havde forudset den opvågning og den nærmest abstrakte virkelighed , vi har været vidner til?
Det har ramt os alle - Den har ramt mig – og det har også ramt min familie. 

Derfor tog jeg også min Søn Sigurd med til demonstration her i foråret- det var med til sin første demonstration sidste år – nogle af jer har måske set ham: lille, blond, med sin papskilt i hænderne.

Da vi talte om, hvorfor det var vigtigt at støtte op, sagde jeg til ham:
"Grønland er vores ven – og når vores venner har brug for det, så stiller vi os ved deres side."

Da vi så sammen skrev "Grønland tilhører Grønland", kiggede han op og sagde:
"Men far… hvem skulle det ellers tilhøre?"

Og jeg må indrømme, at det ramte mig.
For der er en knude dér, når samtalen falder på forholdet mellem Danmark og Grønland.
Ikke fordi jeg ikke holder af relation. Tværtimod – jeg elsker Grønland. Men fordi jeg bærer på på en skam over måde Danmark har behandlet Grønland på. En skam som ikke er blevet mindre, men måske er blevet afløst af et lille håb.

Vi må til stadighed erkende at danskerne må erkende, at vi ved alt for lidt.
Der er et stort, nationalt blindt punkt, som vi i min generation – og i den næste – er nødt til at gøre op med.

Lige nu er der opmærksomhed som aldrig får fra dansk side

Men kan vi være tilfredse med, at det først er, når USA kaster alle regler, konventioner og pli over nakken, at Danmark rykker på alle de fejl man har og til stadighed laver når det kommer til Grønland?
Nej.

Er det forståeligt, at mange grønlændere møder den danske interesse med skepsis?
Måske.

Skal vi så tage det alvorligt og handle på det – ikke bare med ord, men med ægte respekt, nysgerrighed og vilje til at lytte og lære?
Ja. Selvfølgelig.

Lad os bruge den her opmærksomhed til at lave nogle virkelig ændringer stedet for at lade muligheden løbe ud som sand mellem hænderne

Det har vi bla. jer til at hjælpe med. Huset her, hvor jeg gerne vil sige jer alle tak for den stor indsats i gør for at passe på hianden, informere og være den stærke skuldre man kan læne sit hoved på hvis savner eller sjælen bakser. Særlig tak til nu afgående direktør Tanja Nielsen for dit stor arbejde her i huset. Du har været helt utrolig i rollen, vores veje professionelt skilles for nu, men jeg er stolt af at kunne kalde dig for min ven. Gi lige Tanja en stor hånd. 

Kære venner – Jeg nægter at være generationen der bare så til. Jeg sagde til jer alle da jeg blev valgt at herboende Grønlændere nu havde fået en ven i byrådet - men det kræver at man også arbejder aktivt for at levere. også på de små men vigtie tilng 

Derfor har jeg også, sammen med Avalak og Det Grønlandske Hus, taget initiativ til at ændre navnet på Eskimovej.
Jeg ved godt, at det kan splitte. Ikke bare her, men også i Grønland.
Men tiden er ikke til splittelse.
Tiden er til opbygning.
og jeg anerlender ikke argumentet som nogle stædigt holder fast i at "det var en anden tid". Det kan godt være det var en anden tid, men var det en særlig god tid? 

Man kan ikke ændre historien siger nogen, nej det kan man ikke. Men man kan heller ikke bruge det faktum som en ansvarsfraskrivelse for tage handling og ansvar for fremtiden. Nogle taler om historien som fortid, men historien er ikke slut op spoler vi 100 år frem er min påstand at man vil beskrive den tid vi lever i netop nu som en ganske afgørende tid i vores historie. Vi kan ikke ændre historien, men vi kan skabe en ny … og det skal vi sammen. 

Sammen skal vi skabe en ny historie, men vi skal også skabe hver vores. Jeg bakker op om et selvstændigt Grønland. Jeg bakker op om en statsdannelse - jeg bakker op om et Grønland, der på egne præmisser i efter tempo tager tagtfaste skridt mod selvstændighed. Og uanset om Grønland er en del af kongeriet, vil jeg altid kæmpe for vores relation. Danmarks skal være Grønlandsk bedste ven, ikke en bedrevidende storebror.  

Det løfte står jeg ved. Jeg håber, I kan mærke det.
Jeg er jeres stemme, når I har brug for den.

Og i dag vil jeg gerne sige noget særligt til jer, der dimitterer fra Det Grønlandske Hus:
Stort, stort tillykke!
I er dybt imponerende – og I er hjerteligt velkomne her i Aarhus .
Men Grønland har brug for jer.

Vi har brug for jeres stemmer, jeres historier og jeres drømme.
I kan ikke bare være fremtiden for Grønland – I er også en uvurderlig del af fremtiden for Aarhus og Danmark.

Tak for jeres mod. Tak for jeres indsats. Og tak fordi I er her.

Inuiattut ullorsiornissinni pilluaritsi
Glædelig national dag