At jeg skulle stå her i dag foran den amerikanske ambassade ved en protestdemonstration havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig skulle ske nogensinde.
Aldrig.
For jeg har altid holdt med USA. Jeg var her efter det forfærdelige terrorangreb 9/11 for at lægge blomster. Jeg har været på Arlington kirkegården i Washington DC. På kirkegårdene i Normandiet, hvor amerikanske soldater ligger begravet. Unge mænd, der ofrede sig for Europas frihed. Jeg har været ved museet og mindesmærket for 9/11 i New York og fældet ikke bare en, men mange tårer.
Angrebet på USA dengang er i øvrigt den eneste gang, hvor den solidariske artikel 5 i NATO traktaten er blevet aktiveret. Aftalen om, at et angreb på et NATO land er et angreb på hele NATO alliancen. USA blev angrebet. Danmark mødte op og forsvarede USA.
Danmark har støttet USA – som USA har støttet Danmark.
USA har altid stået for frihed og var gennem den kolde krig vores værn mod kommunismen øst for jerntæppet.
Vores venner. Vores allierede. Vores værdier.
Men nu er noget ændret. Og det gør mig ked af det. Skuffet.
Det gør ondt, når Danmark bliver kaldt en dårlig allieret. Vi er ikke en dårlig allieret. Vi er en allieret, der som Præsident Obama beskrev det, bokser over vores vægtklasse. Danske soldater har mistet livet skulder ved skulder med amerikanske soldater i krige langt fra Danmarks grænser.
Nu hører vi så et krav fra USA om, at Grønland skal være en del af USA. Uanset hvad det grønlandske folk måtte mene om den sag. Og uanset hvad vi måtte mene om det i Danmark. Helt ærligt. Det er da et helt igennem urimeligt og uanstændigt krav. Og begrundelsen holder ikke. Som i slet ikke. Vi har brug for Grønland pga vores sikkerhed, siger den amerikanske præsident.
Jamen når vi taler om sikkerhed, så har USA jo allerede Grønland. For vi er medlemmer af den samme forsvarsalliance. Danmark, Grønland og USA. Der er ikke mange lande i NATO, der kan forsvare sig selv uden hjælp fra andre. Det er jo derfor, vi er medlemmer af NATO. Og USA har selv truffet et valg om at nedruste i Grønland. Der har været 10.000 amerikanske soldater og 27 militærbaser i Grønland. I dag er der 120 soldater og 1 militærbase. Det er ikke en beslutning, som vi har truffet i Danmark. Eller i Grønland. Det er en beslutning, der er truffet i USA. Vi har ikke smidt nogen ud. USA har selv trukket sig.
Så hvis USA vil gøre mere for sikkerheden i Arktis – på lige fod med de historiske beslutninger vi allerede har gjort i Danmark – så vil vi både i Grønland og i Danmark hilse det mere end velkommen.
Så det ser ærligt lidt broget ud, for nu at udtrykke sig meget diplomatisk.
Men – alt er heldigvis ikke håbløst.
Det har været gribende at opleve først soldater fra flere af vores europæiske venner og allierede, der lige nu befinder sig i Grønland. Vores bekymring deles ikke bare i ord, men i handling af de NATO-lande, der nu deltager i øvelser i Grønland, så de også lærer, hvordan man militært opererer under de helt særlige grønlandske forhold.
Og dernæst amerikanske politikere fra både demokraterne og republikanerne, der har besøgt Danmark for at samle viden, som de kan tage med hjem til USA.
Som den amerikanske delegationsleder Chris Coons sagde ved mødet på Christiansborg i går – Have hope. Do not give up on us.
Det amerikanske folk synes på ingen made, at det er en god idé at USA skal overtage Grønland. Og politikere skal trods alt genvælges. Så mon ikke fornuften til sidst indfinder sig?
Til sidst vil jeg gerne henvende mig direkte til vores venner fra Grønland – fra den nordligste del af Kongeriget Danmark.
Jeg har besøgt jeres smukke land. Forholdet mellem Danmark og Grønland har ikke altid været lige godt. Det er jeg ked af. Men nu føler jeg, at vi står tættere sammen end vi vel har gjort nogensinde før. Fra dansk side bakker vi helhjertet op om Grønland og det grønlandske folk. En særlig tak til Jens-Frederik Nielsen for dine klare og tydelige ord.
Vi står sammen. Vi støtter jer. Vi er på jeres side.
Tak til jer alle sammen fordi I er kommet i dag.