I Fossilfri Fremtid kæmper vi for klimaretfærdighed for alle generationer på hele kloden. Klimahandling skal altid afspejle, at alle liv er lige meget værd. Vi skal sætte fokus på strukturelle forandringer, og på magtfulde virksomheder, frem for på individet. Vi må have kollektiv handling. Og vi skal sætte mennesker og natur over profit.
Men i øjeblikket bliver klima og miljøhensyn begravet i en kynisk hensyntagen til boligspekulanters profitmaksimering, vi bliver holdt i skak af boligmarkedets hjernedøde konkurrencekrise, for private aktører har patent på vores boligsektor, og vi bliver ved med at bygge nyt. Vi bygger fuldstændig uhensigtsmæssigt, på livet løs, og river almene boliger ned for at rige magtfulde bolighajer i stedet kan tjene på din husleje. For at kæmpe for en grøn, retfærdig og bæredygtig verden, skal vi kræve, at vi bygger i harmoni med naturen, og at alle har ret til et sted at bo.
Når vi river bygninger ned og opfører nyt, koster det nemlig også på vores klima. Byggebranchen står for 30% af Danmarks fulde CO2-udledning og 42% af vores samlede affaldsmængde. Det er en kæmpe post i vores samlede CO2 regnskab. For eksempel udleder nedrivning og genopbygning af et etagebyggeri fra 70’erne 50 gange mere CO2 end renovering af samme kompleks.
Vores byggebranche buldrer ubetænksomt fremad. Vi er nødt til at sætte tempoet ned og gentænke hvordan vi bygger, vi skal bevare de bygninger der allerede står til gavn og rådighed. Vi skal renovere vores byggebranche, den skal være ambitiøs og omsorgsfuld. Lærlinge skal undervises i at renovere, isolere og bygge om, og vi skal transformere den eksisterende bygningsmasse. Det er sådan vi bygger bæredygtigt.
Men det er ikke nok at igangsætte et midlertidigt byggestop. Nøglen til at renovere vores byggebranche, er at flere bor alment, at vi stopper med at bygge kolossalt meget nyt, og at vi stopper med at rive almene boliger ned, der ikke fejler noget. Især når det foregår med racistiske motiver som i Gellerup og Bispehaven.
Lige nu står alt for mange boliger tomme, fordi lejen overhovedet ikke er til at betale. Vi mangler boliger til studerende, familier og almindelige lønmodtagere. For vi står ikke kun i en klimakrise, vi står også i en boligkrise. Det er nu blevet et investeringsprojekt frem for en rettighed at have et sted at bo. Boligpriserne er skudt i vejret over de seneste mange år. Dengang vores forældre og bedsteforældre købte hus, betalte de halvt så meget pr kvadratmeter som vi gør i dag. Min generation vokser op med langt værre kår end vores forgængere, og så vokser vi også op med internationale kriser, krige og et kæmpe klima kollaps. Når priserne stiger, på mad, medicin og dagligvarer, lønnen ikke følger med og huslejen skyder i vejret, bliver hverdagen svær at få til at hænge sammen.
For det er ikke et privilegium at have et sted at bo. Det er en menneskeret. Og det er et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig. Derfor skal vi arbejde for en omfattende regulering af bolighajer og private boligspekulanters muligheder for huslejestigninger.
Selv i Aarhus er det grelt. Boligspekulation rammer unge mennesker, der søger fællesskab og studieliv. Det er ikke et privilegium at bo i byen, for mange kan det være en nødvendighed. Boligen bør ikke være en udfordring for at tage en uddannelse. Det bør ikke være de rige børn, der leger bedst.
Boligprisernes stigning er et resultat af en politik, der favoriserer de rigeste i vores samfund. Man lader boligspekulanter profitere på og udnytte mennesker og vores klode. Hvordan vi som samfund kan acceptere det, er mig en gåde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom for nyligt med en analyse om sammenhængen mellem klasse og CO2 udledninger. Den rigeste 1% i Danmark udleder fire gange så meget CO2 som de resterende 99%. Mens almindelige arbejdere og lønmodtagere kæmper for at få fat på og råd til en bolig, sidder de rigeste i deres parcelhuse uberørt af verdens kriser.
Beboerne i Gellerup og Bispehaven er nogle, der bestemt har været berørt af bolignedrivningerne, der har tvunget dem fra hus og hjem fordi der bor for mange med den “forkerte” hudfarve. De nedrivningerer er omfattet af “Ghettoloven” som netop er blevet idømt direkte forskelsbehandling af Generaladvokaten for EU domstolen. Den ghettolov er dybt, dybt uretfærdig og hjerteløs. Bolignedrivningerne i Gellerup og Bispehaven er altså fuldkommen uberettigede, uholdbare og direkte klimaskadelige.
Det må og skal vi sige fra over for. Byrådets strukturelle racisme og klimaskadelige adfærd er utilgivelig. Og tilgodeser ikke almindelige lønmodtagere. Der er kommunalvalg til efteråret, lad os nu få sat vores boligsektor på rette spor, når vi stemmer den 18. november. Vores byggekultur skal harmonere med planetens grænser, og med respekt for mennesker. For det er en menneskeret at have et sted at bo.
Tak for ordet, og rigtig god kampdag
Men i øjeblikket bliver klima og miljøhensyn begravet i en kynisk hensyntagen til boligspekulanters profitmaksimering, vi bliver holdt i skak af boligmarkedets hjernedøde konkurrencekrise, for private aktører har patent på vores boligsektor, og vi bliver ved med at bygge nyt. Vi bygger fuldstændig uhensigtsmæssigt, på livet løs, og river almene boliger ned for at rige magtfulde bolighajer i stedet kan tjene på din husleje. For at kæmpe for en grøn, retfærdig og bæredygtig verden, skal vi kræve, at vi bygger i harmoni med naturen, og at alle har ret til et sted at bo.
Når vi river bygninger ned og opfører nyt, koster det nemlig også på vores klima. Byggebranchen står for 30% af Danmarks fulde CO2-udledning og 42% af vores samlede affaldsmængde. Det er en kæmpe post i vores samlede CO2 regnskab. For eksempel udleder nedrivning og genopbygning af et etagebyggeri fra 70’erne 50 gange mere CO2 end renovering af samme kompleks.
Vores byggebranche buldrer ubetænksomt fremad. Vi er nødt til at sætte tempoet ned og gentænke hvordan vi bygger, vi skal bevare de bygninger der allerede står til gavn og rådighed. Vi skal renovere vores byggebranche, den skal være ambitiøs og omsorgsfuld. Lærlinge skal undervises i at renovere, isolere og bygge om, og vi skal transformere den eksisterende bygningsmasse. Det er sådan vi bygger bæredygtigt.
Men det er ikke nok at igangsætte et midlertidigt byggestop. Nøglen til at renovere vores byggebranche, er at flere bor alment, at vi stopper med at bygge kolossalt meget nyt, og at vi stopper med at rive almene boliger ned, der ikke fejler noget. Især når det foregår med racistiske motiver som i Gellerup og Bispehaven.
Lige nu står alt for mange boliger tomme, fordi lejen overhovedet ikke er til at betale. Vi mangler boliger til studerende, familier og almindelige lønmodtagere. For vi står ikke kun i en klimakrise, vi står også i en boligkrise. Det er nu blevet et investeringsprojekt frem for en rettighed at have et sted at bo. Boligpriserne er skudt i vejret over de seneste mange år. Dengang vores forældre og bedsteforældre købte hus, betalte de halvt så meget pr kvadratmeter som vi gør i dag. Min generation vokser op med langt værre kår end vores forgængere, og så vokser vi også op med internationale kriser, krige og et kæmpe klima kollaps. Når priserne stiger, på mad, medicin og dagligvarer, lønnen ikke følger med og huslejen skyder i vejret, bliver hverdagen svær at få til at hænge sammen.
For det er ikke et privilegium at have et sted at bo. Det er en menneskeret. Og det er et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig. Derfor skal vi arbejde for en omfattende regulering af bolighajer og private boligspekulanters muligheder for huslejestigninger.
Selv i Aarhus er det grelt. Boligspekulation rammer unge mennesker, der søger fællesskab og studieliv. Det er ikke et privilegium at bo i byen, for mange kan det være en nødvendighed. Boligen bør ikke være en udfordring for at tage en uddannelse. Det bør ikke være de rige børn, der leger bedst.
Boligprisernes stigning er et resultat af en politik, der favoriserer de rigeste i vores samfund. Man lader boligspekulanter profitere på og udnytte mennesker og vores klode. Hvordan vi som samfund kan acceptere det, er mig en gåde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom for nyligt med en analyse om sammenhængen mellem klasse og CO2 udledninger. Den rigeste 1% i Danmark udleder fire gange så meget CO2 som de resterende 99%. Mens almindelige arbejdere og lønmodtagere kæmper for at få fat på og råd til en bolig, sidder de rigeste i deres parcelhuse uberørt af verdens kriser.
Beboerne i Gellerup og Bispehaven er nogle, der bestemt har været berørt af bolignedrivningerne, der har tvunget dem fra hus og hjem fordi der bor for mange med den “forkerte” hudfarve. De nedrivningerer er omfattet af “Ghettoloven” som netop er blevet idømt direkte forskelsbehandling af Generaladvokaten for EU domstolen. Den ghettolov er dybt, dybt uretfærdig og hjerteløs. Bolignedrivningerne i Gellerup og Bispehaven er altså fuldkommen uberettigede, uholdbare og direkte klimaskadelige.
Det må og skal vi sige fra over for. Byrådets strukturelle racisme og klimaskadelige adfærd er utilgivelig. Og tilgodeser ikke almindelige lønmodtagere. Der er kommunalvalg til efteråret, lad os nu få sat vores boligsektor på rette spor, når vi stemmer den 18. november. Vores byggekultur skal harmonere med planetens grænser, og med respekt for mennesker. For det er en menneskeret at have et sted at bo.
Tak for ordet, og rigtig god kampdag