Isabella Heilmanns 1. maj-tale

Kære aktivister,
For et par måneder siden, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stå her. Jeg er meget beæret over at være her i dag, for det er et kæmpe privilegium at få ordet i sådan en stor forsamling af gode, dedikerede og kloge hoveder. 

Jeg må tilstå, at jeg var en smule forvirret, da jeg først blev spurgt. Jeg kendte til fagbevægelsens traditionelle 1. maj-arrangement, men “Aktivisternes 1. Maj” var nyt for mig.
For hvorfor holder vi det ikke med fagbevægelsen og forener vores kræfter for en grøn og retfærdig fremtid? 

Dette spørgsmål viste sig at være et væsentligt skridt i den rigtige retning. For det er resulteret i: At Fagbevægelsens Hovedorganisation åbner deres døre. De ønsker at åbne for en samtale om klimakamp og klassekamp, og hvordan vi kan hjælpe hinanden i kampen for en bedre og mere solidarisk fremtid.

For vi har brug for hinanden. De to kampe: klimakamp og klassekamp, er ikke kun forenelige, men også uadskillelige. Det er nemlig lønmodtagerne, der ender med regningen, når store forurenende virksomheder løber fra ansvaret. Hvad enten det er landmanden eller bygningsarbejderen, der skal betale prisen for deres klimanøl.

I klimabevægelsen glemmer vi ofte lønmodtagerne, når vi står på gaden og råber for en grøn retfærdig fremtid. Det kræver nemlig flere faglærte, det kræver gode, sunde arbejdspladser, og det kræver at forureneren betaler. Vi er nødt til at have lønmodtagere med i alle aspekter. Det skal vi blive langt bedre til. 

Det betyder ikke at vi skal gå på kompromis med klimahandling. Tværtimod.
Vi skal blive fri for olie og gas, og må stoppe al ny fossil indvinding.
Lad mig fortælle jer lidt om de seneste nyheder i energipolitikken: Energistyrelsen har netop godkendt Danmarks største oliefelt siden 2016. Nemlig Hejrefeltet. Det felt har de givet til plastproducenten INEOS, og feltet er både i strid med Parisaftalen og klimaloven. Vores klimaminister Lars Aagaard fortæller os at feltet åbnes pga forsyningssikkerhed i Europa. Men virkeligheden er at INEOS har ret til at bruge olien til deres enorme plastikproduktion. Klima- og miljøhensyn bliver begravet i en kynisk hensynstagen til olie- og gasselskabers profitmaksimering. Vi skal tage kontrollen tilbage over olie- og gaspolitikken og de beslutninger skal foregå med et demokratisk mandat. Energistyrelsen skal ikke have ret til at godkende nye olie- og gasfelter.

Vi skal stoppe med at tage hensyn til multinationale fossil-firmaers aktionærer, og begynde at tage hensyn til dem, den globale opvarmning og den grønne omstilling kommer til at påvirke.

Arbejderne på boreplatformene skal ikke være vores fjender, men vores allierede i at skabe en bedre verden, vi har nemlig brug for den slags eksperter til at bygge og operere fremtidens energiinfrastruktur. Deres erfaring og færdigheder er uvurderlig, og vi skylder dem både støtte og solidaritet. 

Når vi stopper den fossile indvinding, mister disse arbejdere deres job, og hvis det stod til markedet, så efterlader vi folk i arbejdsløshedens kaos.
Investering i vedvarende energikilder, energieffektivitet og grøn infrastruktur kan skabe millioner af bæredygtige og retfærdige job. Ved at sikre, at disse nye job kommer med ordentlige lønninger, og arbejdsforhold, kan vi opbygge en grøn økonomi, der fungerer for alle, og hvor ingen bliver ladt i stikken. 

Denne omstilling kræver, at vi tør investere i omskoling, nye jobs og et grønt sikkerhedsnet som bryder med finansmarkedets logik og kortsigtede afkast. 

Vi må og skal omstille og udvikle vores energisektor, landbrug, og økonomi, og det kræver en holistisk tilgang og politisk handling.

Men lobbyorganisationer som Landbrug og Fødevarer, der indgår i Den Grønne Trepart med regeringen, sætter foden ned når det kommer til at snakke om vigtige klima- og miljø-dagsordener som fx kvælstof. Det er dybt problematisk og udemokratisk. For det er ikke i landmænds interesse at de ikke kan drikke deres drikkevand, det er i Landbrug og Fødevarers interesse.

Vi er nødt til at få de sorte lobbyister ned med nakken. Det er dem, der tjener mest, der forurener mest. Og det er dem, der har råd til at ansætte sindssygt mange lobbyister, der påvirker parlamentarikere til at træffe klimaskadelige beslutninger som fx. Hejre-feltet.
Den grønne omstilling skal ikke styres af oliebaroner, og nepobabier, den skal styres af dem der bygger vindmøllerne og dem der skal pille boreplatformene ned.

Lige nu er det nemlig lobbyister og oliebaroner, der finansierer klimakrisen, og der er blandt andet massere af dem i EU.
Derfor vil jeg bede hver og en i denne park om at stemme til Europaparlamentsvalget. At I stemmer grønt, demokratisk, og solidarisk. Det er vigtigere end nogensinde at du stemmer, det er nemlig derigennem, at vi sikrer en grøn og retfærdig fremtid.

Tak for ordet, og god kampdag.