Det er jo efterhånden en tradition her ved afslutningsdebatten, at de forskellige ordførere sådan forsøger at rammesætte debatten med referencer til en sang, til en tv-serie, et eventyr eller måske endda en fiktiv dagbog. For mig vil den mest logiske sammenfatning af folketingsåret jo nok være eventyret »Rødhætte og ulven«. Jeg skal dog nok spare jer for at udpensle, hvem der er Rødhætte, hvem der er ulven, og hvem der er bedstemoren herinde. Jeg er dog ikke selv i tvivl om, hvilken rolle jeg vil indtage, og det er klart som jægeren.
Da jeg for knap 3 år siden stiftede Danmarksdemokraterne, var det, fordi jeg syntes, der manglede et parti, der tog forskellene i vores land alvorligt. Ulvedebatten, som jo med rette har fyldt rigtig meget her i foråret, er et rigtig godt eksempel på, at man i salonerne i København ganske enkelt ikke har blik for de problemer, som helt almindelige danskere står med. Hos eliten i København er ulven jo nærmest sådan lidt et eksotisk dyr, og det er altså også en meget nem holdning at have, når man ikke selv skal lægge børn ud til en lur i sin have, hvor ulven lusker rundt. I Danmarksdemokraterne er vores holdning fuldstændig klar. Vi skal slet ikke have ulve i Danmark. For mig er en god ulv en død ulv.
Ulven er ikke det eneste eksempel på, at verden ser meget anderledes ud fra ministerkontorerne på Slotsholmen, end den gør blandt borgerne i Oksbøl og resten af landet. Der var nemlig heller ikke meget forståelse for livet i vores landdistrikter, da regeringen fik gennemtrumfet sin CO2-afgift på landbruget. Allerede nu har vi set de første fremskrivninger, der spår et fald i malkekvæg på 16 pct. Det kommer til at ramme rigtig, rigtig hårdt i bestemte egne af vores land. Og det oksekød, som statsministeren før valget garanterede ikke skulle blive dyrere, koster nu helt op til 170 kr. pr. kilo. Den kommende CO2-afgift på landbruget gør kun situationen endnu værre.
Samtidig har regeringen forsøgt at tage livet af fiskerierhvervet ved at haste en CO2-afgift igennem for at tvinge fiskerne over på grønt brændstof, som jo slet ikke findes endnu. CO2-afgiften på fiskeriet vil regeringen ikke trække tilbage, og så har man så i stedet for indført en bureaukratisk refusionsordning, som ingen kan se fornuften i. Det skulle da måske lige være det lag af djøf'ere, som bliver sat til at administrere ordningen, og som jo bare vokser og vokser under statsministerens ledelse. Det er lidt mærkeligt, at en regering, der skulle forestille at bestå af et arbejderparti og et parti, der går ind for skattestop, ikke bestiller andet end at opfinde nye skatter og afgifter for folk, der er i arbejde.
På Danmarksdemokraternes landsmøde i oktober forsøgte vi at råbe op om den helt hovedløse grønne omstilling, der er i gang med at belaste vores landdistrikter. Vores kornmarker bliver forvandlet til jernmarker, fordi regeringen har sat helt urealistiske målsætninger op for mængden af vedvarende energi på land. Der er lagt op til at producere markant mere strøm fra solceller, end vi har brug for. I Danmarksdemokraterne kan vi ganske enkelt ikke se formålet med, at vi skal smadre vores landdistrikter for at være batteri for Nordtyskland.
Nu kommer jeg jo en hel del rundt i landet, og jeg kan godt høre, at de lokale kandidater fra andre partier er ved at fornemme, at vi står foran et kommunalvalg, og derfor også lige pludselig begynder at lyde, som om de går mere op i borgernes ve og vel end regeringens klimamål. Så sådan bare lige i folkeoplysningens hellige navn må jeg desværre konstatere, at det var en samlet regering, der hældte Danmarksdemokraternes forslag om at skrotte de statslige energiparker ned ad brættet, da vi behandlede forslaget her i salen i sidste uge, og det er en skam.
Men der er også blevet indgået fornuftige aftaler i den her folketingssamling: en sundhedsaftale, hvor vi er særlig glade for kronikerpakkerne og styrkelsen af lægedækningen i landdistrikterne, og en aftale om udbygning af havvind, der understøtter vores ambition om, at vedvarende energi hellere skal produceres på vandet end på landet. Og så er det godt, at vi har indgået flere aftaler på forsvarsområdet, hvor vi løfter forsvarsinvesteringerne ganske betydeligt. Nu håber vi så også, at aftalerne kommer ud at virke. For det er ikke nok, at forsvarsministeren reklamerer på Instagram for forsvarets planlagte indkøb. De nye våben skal ud at gøre gavn, og de gør først gavn, når de kommer i soldaternes hænder og soldaterne kan komme til at træne med dem, og her går det altså ikke hurtigt nok.
Det har også været i den her folketingssamling, at samarbejdet mellem de blå partier i oppositionen er trådt endnu tydeligere frem, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Vi har fremlagt et forslag om en bindende bureaukratilov, så vi får stoppet den udvikling, som vi har set med statsministeren ved roret, hvor både den tidligere S-regering og nu også SVM-regeringen år efter år har øget det statslige bureaukrati. Som mine gode kollegaer i Liberal Alliance har udtrykt det, er børnenes statsminister i stedet for blevet til bureaukraternes statsminister.
Vi er gået sammen om et fælles finanslovsforslag med bl.a. lempelse af tinglysningsafgiften og fjernelse af en række besparelser i forsvaret. Vi har sammen lagt pres på regeringen for at få gennemført screeninger af ansøgere til dansk indfødsret. Vi kan ikke være tjent med, at personer, der direkte ønsker at modarbejde Danmark og danske værdier, får den fineste anerkendelse, man kan få i form af et dansk statsborgerskab og ikke mindst jo de rettigheder, der derefter følger med. Vi er klar til at handle nu.
Regeringen har sendt sagen i udvalg. Som med al anden udlændingepolitik under den her regering har regeringen nemmere ved filosofiske erkendelser og at skrive kronikker end ved rent faktisk at lave stramninger. Samtidig ser vi, at indvandringen fra muslimske lande er steget med 84 pct., siden statsministeren kom til. Også her er der brug for at få borgerlige tilbage ved roret, for stramningerne er fuldstændig gået i stå, selv om der fortsat er massive problemer på udlændingeområdet.
Senest har vi blå partier sammen foreslået at ophæve forbuddet fra 1980'erne om at lade kernekraft indgå i den danske energiplanlægning – ikke fordi der skal opføres et gammeldags atomkraftværk i Danmark, for det skal der ikke, men fordi gamle regler jo ikke må stå i vejen for, at vi skal se på, om nye teknologier i fremtiden kan være med til at sikre en stabil grøn energi.
Jeg er glad for, at det borgerlige Danmark samler sig mere og mere. Jeg synes, det lover rigtig godt for et kommende folketingsvalg, der jo desværre nok først kommer næste år, så jeg håber selvfølgelig også, at Venstre beslutter sig for at vende hjem til den blå familie igen. Der er i hvert fald masser af god blå politik at vende hjem til, og der er altså også nok at tage fat på, og det skulle gerne være sammen med Venstre.
Med de ord skal jeg på vegne af Danmarksdemokraterne,Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:
»Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.«