Hvor er det dejligt at være samlet her i dag. Jeg glæder mig over at fejre vores demokrati sammen med jer. Og jeg er imponeret over, at så mange er mødt frem efter et forår, hvor vi både har haft både et folketingsvalg og en uendelig lang regeringsdannelse.
Denne regeringsdannelse minder mig meget om mine timer i sløjd i folkeskolen. Der er blevet brugt meget lang tid på at få flikket noget sammen, der ikke rigtig kan bruges til noget.
Ved folketingsvalget fik vi et mere blåt folketing. Derfor er det også utroligt ærgerligt, at vi ender med en endnu rødere regering, end vi havde før valget.
Vores parti var parat til at strække os langt for at få dannet en regering med en borgerlig statsminister. Men desværre var viljen til at bøje sig ikke til stede alle steder. Og i sidste ende valgte Lars Løkke Rasmussen så, at han hellere vil være afhængig af Enhedslistens hovedbestyrelse end af at skulle samarbejde med de blå partier. To gange har Lars Løkke nu haft muligheden for at pege på en statsminister. Begge gange har han peget på Mette Frederiksen. Derfor synes jeg også konklusionen må være klar efter dette valg. Hvis vi skal have en borgerlig statsminister og en blå regering i dette land, så kræver det et flertal uden Lars Løkke og Moderaterne.
Og vi har brug for en blå regering til at passe på Danmark.
Det viser denne regeringsdannelse med al tydelighed:
Regeringsgrundlaget fylder 77 sider. Men leder man efter en seriøs udlændingepolitik, kan man spare sig besværet. Det er nærmest fraværende.
Det er et svigt af Danmark. Et svigt af de kvinder, der lever under social kontrol. Et svigt af de danskere, der oplever, at deres nabolag langsomt forandrer sig til noget ukendt. Ingen i den nye regering virker til at være optagede af at løse de problemer. Men sådan er det, når man sætter venstrefløjen til at diktere et regeringsgrundlag.
Den islamiske kultur sniger sig ind i Danmark med stadig større hast og mange af de friheder, vi fejrer her på grundlovsdag, og som vi er opvokset med at tage for givet, er under pres.
Lad os nu bare sige det som det er. Det skyldes i høj grad den muslimske indvandring.
I 1980 var der 50.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Nu er der mere end 600.000. Mange af dem fra muslimske lande.
Det har forandret vores samfund. Ytringsfriheden er under pres. Både fra muslimer, der ikke tåler kritik af Muhammed og deres religion. Men desværre også fra politikere, der med koranloven har givet efter for mullaherne i Mellemøsten.
Ligestillingen mellem mænd og kvinder er under pres. Barnebrude, tvangsægteskaber, social kontrol af unge piger. Fænomener, der er kommet hertil med indvandringen fra Afrika og Mellemøsten.
Vi har områder i Danmark, hvor dansk nærmest er blevet andetsprog. Trængt i baggrunden af arabisk gadeslang og skilte med bogstaver, vi i hvert fald ikke bruger i Nordjylland, hvor jeg bor.
Vi har indvandrerbander, der udviser en hidtil uset brutalitet i deres kamp om narkomarkedet. For et par uger siden så vi en tilfældig familiefar blive dræbt af en håndgranat på Amager. I gamle dage havde det været på forsiden i dagevis, nu er det på sørgelig vis, noget vi nærmest har vænnet os til.
Noget så dansk som studentervogne kan ikke køre uden at blive overdænget med æg og det der er værre i visse ghettoområder i vores større byer.
Landets rådhuse og offentlige institutioner lægger lokaler til fejringer af ramadanen, samtidig med at vi har været vidne til at en af vores egne helligdage blev afskaffet.
For få uger siden kom det frem, at gymnasier i hovedstaden er plaget af islamisk overvågningskultur. Elever bliver udskammet, hvis de ikke er ”gode” muslimer, unge piger dukker pludselig op med islamisk tørklæde og social kontrol bliver udført på arabisk i frikvartererne.
Vi bliver simpelthen nødt til at tage skeen i den anden hånd. Vi bliver nødt til at stå fast på, at Danmark først og fremmest er et kristent land baseret på det fundament af frihedsrettigheder generationer før os har lagt.
I Danmark har vi religionsfrihed. Det fremgår af den grundlov, vi fejrer i dag. Men vi har ikke religionslighed. Og vi kan slet ikke være tjent med at én religion, der er kommet hertil udefra for ganske nylig begynder at dominere vores hverdagsliv.
Jeg fik en fodlænke om benet, fordi jeg greb lidt for håndfast ind over for barnebrude på de danske asylcentre. Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund!
Jeg tror ikke, vi kommer islamiseringen til livs, hvis vi forsøger at løse det med dialogkaffe.
Jeg er helt ærligt blevet træt af, at Danmark forandrer sig for øjnene af os, fordi politikerne ikke tør at sætte foden ned.
Derfor har vi givet ti garantier i de kommuner, hvor vi sidder i kommunalbestyrelserne.
Ti klare løfter til borgerne. Løfter om, hvad vores byrådsmedlemmer aldrig vil stemme for.
Aldrig kønsopdelt svømning.
Aldrig ramadan-fejringer i offentlige bygninger.
Aldrig støtte til foreninger, der modarbejder integrationen.
Aldrig tilpasning af mad i offentlige institutioner efter islamiske særkrav.
Aldrig ja til lokalplaner, der medfører moskebyggeri.
Aldrig ja til minareter i vores bybillede.
Aldrig islamiske bønnekald.
Aldrig ombygning af kirker til moskeer.
Aldrig islamiske bederum i kommunale bygninger.
Og aldrig fri til skoleelever på muslimske helligdage.
Det kan I måle os på i kommunerne. Og veje op imod, hvordan andre partier agerer.
Men Christiansborg må også komme på banen.
Så lad os sætte ind på gymnasierne.
Lad os indføre nultolerance og bortvisning af elever, der udsætter andre for social kontrol.
Lad os stille et krav om, at man taler dansk på danske uddannelsesinstitutioner og bortvise de elever, der nægter det.
Hvorfor i alverden skal man rende og tale arabisk, hvis man går på en dansk uddannelse? Det gør det også umuligt - i praksis - for de danskere lærere at høre hvad der bliver sagt, og skride ind over for den islamiske, sociale kontrol. Lad os få konsekvente indberetninger til myndighederne, når en ung pige pludselig dukker op med islamisk tørklæde. Det er da ikke rimeligt, at vi overlader det til de unge piger selv at stå imod for presset.
Og lad os også tage fat på skoleområdet. Lad os forbyde det islamiske tørklæde på helt unge skolepiger. Lad os få lukket de muslimske friskoler, der ikke respekterer danske værdier. Lad os sikre, at der bliver undervist i Muhammed-krisen, så alle børn i Danmark forstår, at vi har ytringsfrihed, og man skal kunne tænke, tro og tegne, hvad man ønsker. Uden at risikere sit liv.
Og lad os få strammet op på tildelingen af vores statsborgerskaber, så vi ikke belønner islamister med et statsborgerskab, der hader alle de værdier, vi har bygget vores samfund på.
I længden kan et samfund ikke hænge sammen, hvis store grupper i vores land er i direkte opposition til de værdier, vi har bygget vores samfund på.
På en grundlovsdag som i dag er mit budskab derfor klart til alle, der er kommet hertil udefra. Vi vil ikke acceptere, at alle vores bærende samfundsinstitutioner skal presses af særkrav og utilpassede, muslimske indvandrere.
Lad være med at tage Mellemøstens værdier og normer med hertil. Lad være med at forsøge at lave vores samfund om.
Lad være med at sætte koranen over grundloven.
------------
Vi skal i stedet kæmpe for, at Danmark også er til at kende om 50 og 100 år. Som et frit, kristent land, hvor alle der bor i vores land har respekt for vores værdier og vores grundlov.
Lige præcis det lover jeg, at jeg vil kæmpe for hver eneste dag
Tak for ordet. Og rigtig god grundlovsdag!