Skip to content

Inger Støjbergs grundlovstale

Om

Taler

Inger Støjberg
Formand for Danmarksdemokraterne

Dato

Sted

Biskopstorp Hovedgaard, Skellerupvej 10, 5540 Ullerslev på Fyn

Tale

Hvor er det dejligt at kunne samles her i dag med gode, borgerlige kollegaer. Vi har et rigtig godt samarbejde til daglig på Christiansborg mellem vores fire partier. Nu har vi også arrangeret et grundlovsmøde sammen. Jeg håber, det kan blive en tradition. 
I dag vil jeg gerne tale om vores danske fællesskab, vores værdier, og hvordan vi sikrer, at dem vi lukker ind i fællesskabet, også bærer Danmark i hjertet. 
Da grundlovsfædrene i sin tid forfattede vores grundlov, havde de af gode grunde ikke forudset, hvordan befolknings-sammensætningen ville se ud i Danmark anno 2025. 
Hvis man var gået ind på Christiansborg og sagt til vores grundlovsfædre, at vi ville have shariaråd, moskeer med minareter, og folk med tørklæder, der på arabisk råber på hellig krig i gaderne i Kongens København, ja så havde nok troet, at man var skør. 
Men desværre er det dagens orden. Ikke kun i København. Men også i mange af vores andre større byer. 
Da man skrev vores grundlov, handlede det mest om at beskytte borgerne mod overgreb fra staten. Derfor har vi ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, privat ejendomsret og religionsfrihed. 
Men i dag kommer truslen mod vores frihed ikke primært fra staten. Den kommer fra mennesker i vores samfund, som vi har været så letsindige at lukke ind. Ja, lad os sige det, som det er: Truslen kommer først og fremmest fra Islam. Islam truer vort dejlige land! 
Siden 1960’erne er i hundredetusindevis af indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og andre dele af Mellemøsten og Nordafrika kommet hertil. Oprindeligt lød det, at de kun skulle være her i en periode. Men de forblev i Danmark. Og alt for mange af dem pakkede aldrig den mentale kuffert ud, og derfor lever traditionerne fra deres hjemlande videre i Danmark. Det kan godt være, at man fysisk bor i Nyborg, men mentalt befinder man sig i Nigeria.
Det er derfor, at vi oplever unge indvandrerpiger, der ikke selv kan vælge deres ægtefælle. Ja, de risikerer sågar at blive slået ihjel, hvis de forelsker sig i den forkerte. 
Det er også derfor, vi hører råb om død over Israel og vores jødiske medborgere i gaderne, fordi man har taget Mellemøstens konflikter med til Danmark. 
Og det er derfor, at vi ser alle vores samfundsinstitutioner være under pres fra indvandringen. Fordi islamisk kultur ikke lader sig integrere med vores frihedsorienterede samfund. Alt for mange muslimer vil ikke tage Danmark til sig. 
Og ja. Det er jo faktisk også derfor, jeg selv måtte tilbringe en periode med fodlænke derhjemme, fordi jeg ikke mener, at barnebrude hører til i Danmark. 
Men udviklingen er ikke kommet af sig selv. Intet parti bærer et større ansvar for de problemer, som vi står med end Socialdemokratiet. Det var på Socialdemokratiets vagt, at de såkaldte gæstearbejdere blev inviteret hertil.
Det var den socialdemokratiske boligpolitik, der skabte kæmpe ghettoer på vestegnen og i vores større byer. 
Det var Socialdemokratiet, der ignorerede opråbene fra deres egne vestegnsborgmestre. Det har Mette Frederiksen selv erkendt. 
Det var Socialdemokratiet, der bekæmpede forslagene til at få strammet op i 1990’erne og hånede enhver, der forsøgte. Tænk blot på den behandling, Pia Kjærsgaard fik. 
Det var Socialdemokratiet, der strittede imod Foghs opstramninger af udlændingepolitikken i 2001. 
Og det er med Mette Frederiksen ved roret, at den muslimske indvandring til Danmark er steget med 84 procent. Det er sket, siden jeg stoppede som udlændingeminister i 2019. 
Det viser også, at den socialdemokratiske strammerretorik netop kun er retorik. Det er ikke nok at få erkendelser og skrive kronikker og debatbøger. Der er brug for handling.
Og et af de steder, hvor det er allermest påtrængende, er i forhold til, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab. 
Da vores grundlov blev til, der var det kun ganske få mennesker, der hvert år fik tildelt et dansk statsborgerskab. Derfor var det også naturligt, at man lod Folketinget stå for sagsbehandlingen af de enkelte sager, fordi de var så få. Man kunne være på hat og fornavn med hver enkelt, der fik et dansk statsborgerskab dengang. 
I dag er det stadig Folketingets indfødsretsudvalg, der behandler sagerne. Og det er Folketinget, der i sidste ende ved lov tildeler statsborgerskab. Men nu er det ikke længere en håndfuld, men ofte flere tusind, der hvert år tildeles et dansk statsborgerskab. 
Jeg har ærligt talt ikke noget problem med, at en englænder, en tysker eller sågar en svensker, der boet, levet og arbejdet i Danmark i en menneskealder kan vælge vores land til og blive dansk statsborger. Men det afgørende er, at man bærer vores værdier i hjertet, forsørger sig selv og har holdt sig ude af kriminalitet.
Og så er det afgørende, at det er det danske folketing, der har hånd i hanke med, hvem der bliver danske statsborgere. Sådan er det ikke i dag. Vi er spundet ind i et net af internationale forpligtelser og konventioner, der giver rettigheder til udlændinge og ret til dansk statsborgerskab til mennesker, der aldrig burde komme i nærheden af et dansk pas. 
Det skal vi gøre op med. 
Derfor foreslår vi fra Danmarksdemokraterne i dag fire konkrete opstramninger på reglerne for tildeling af dansk statsborgerskab. 
For det første foreslår Danmarksdemokraterne at gøre det danske statsborgerskab betinget i en prøveperiode på 10 år. 
Det betyder, at hvis man som ny dansk statsborger inden for de første ti år begår kriminalitet såsom grov vold eller voldtægt, der normalt ville udelukke en fra at få statsborgerskab, så skal statsborgerskabet kunne fratages igen.
For os handler det om at beskytte det danske fællesskab og sikre, at vi ikke giver statsborgerskab til personer, der svarer igen med kriminalitet og manglende respekt for vores samfund. 
For det andet. Vi skal tage et opgør med de internationale regler, der binder os i forhold til, hvem vi tildeler statsborgerskab. De internationale konventioner lægger unødige bånd på Danmarks udlændingepolitik. Alt for ofte forhindrer konventionerne, og den måde de fortolkes på, Danmark fra at frakende kriminelle udlændinge deres danske statsborgerskab. På samme måde tvinger konventionerne os også til at uddele statsborgerskaber til udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, alene fordi de er statsløse. 
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen. Det skal give os friheden til selv at bestemme, hvem der kan få dansk statsborgerskab, og hvem der skal miste det.
For det tredje foreslår vi at indføre værdimæssig screening af ansøgere til dansk statsborgerskab. Når udlændinge i dag ansøger om dansk statsborgerskab, skal de skrive under på, at de vil overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier. 
Men det bliver aldrig undersøgt, om de så rent faktisk også bakker op om vores værdier. I Danmarksdemokraterne mener vi, at personer, der hylder terror eller har antidemokratiske holdninger, aldrig skal have dansk statsborgerskab. 
Kritikerne kalder det sindelagskontrol. Jeg kalder det sund fornuft. Vi skal sikre, at statsborgerskab kun gives til personer, der bakker op om dansk lov, demokrati og grundlæggende danske værdier. 
For det fjerde foreslår vi, at anerkendelse af Israels ret til at eksistere bliver en betingelse for dansk statsborgerskab. I en tid med stigende antisemitisme er det afgørende at sende et klart signal: Der er ingen plads til jødehad i Danmark.
Udlændinge, der benægter Israels eksistensberettigelse, skal ikke kunne blive danske statsborgere. Det handler om at beskytte det demokratiske værdigrundlag, som vores samfund bygger på og slå ring om vores jødiske medborgere. 
Jeg tror helt ærligt, at vi har brug for en borgerlig regering, hvis de planer, jeg har skitseret her, skal realiseres. Socialdemokratiet, ja de snakker, men handlingen udebliver som sædvanligt. Lars Løkke, han har mere travlt med at tækkes mullaherne i Mellemøsten med koranloven end at passe på Danmark. Men mine blå venner, der er er her i dag, de er klar til at tage fat. Det gælder på udlændingeområdet og alle de områder, der gør Danmark dansk. 
Tak for ordet og rigtig god grundlovsdag!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags