Hvor er det bare dejligt at se jer her til åbningen af Jødisk Kulturfestival 2026.
Vi har glædet os helt vildt til i dag og til at være sammen de kommende dage.
-
Jeg skal betro jer en ting.
Jeg er en heldig kartoffel.
Mine børn, der er voksne i dag, har altid haft lyst til at dele kulturoplevelser med mig.
Det kan være kunstudstillinger, arkitektur, litteratur. Alt muligt.
Selv da de var små, spurgte jeg dem:
Hvad tror du egentlig, kunstneren ville med det værk?
-
At se værkerne gennem mine børns øjne giver et indblik i deres livsverden.
Deres håb, deres bekymringer, deres blik på fortid, samtid og fremtid.
De ser altid noget, som jeg slet ikke har blik for.
Og sammen ser vi meget mere, end vi kan se hver for sig.
Vi får talt om ting, vi ikke taler om i hverdagen.
-
Og lige så vigtigt:
Vi genbekræfter vores relation, fordi vi mødes i vores forskellighed.
Vores syn fletter sig ind i hinanden og bliver til nye blikke.
For oplevelsen handler ikke om at overbevise hinanden om noget.
Den handler om at være sammen om noget og udforske noget sammen.
-
Kunst og kultur skaber et fælles rum, hvor vi kan udforske værket, os selv og hinanden.
Og hver gang må jeg knibe mig selv i armen over, at et værk kan blive en åbning ind til et andet menneske.
-
Jeg tror, mange mennesker i disse år mærker en form for fragmentering.
At vi bliver trukket længere væk fra hinanden.
Ind i algoritmer, identiteter, positioner og konfliktfelter.
Og man kan godt få følelsen af, at man er ret alene.
-
Men der findes en Davids salme, som mange her helt sikkert kender:
Hineh ma tov u ma-na’im,
shevet achim gam yachad.
"Se hvor godt og smukt det er, når mennesker sidder sammen."
-
Kulturen åbner nogle følelseskanaler i os.
Den minder os om vores sårbarhed.
Og hvis vi tør sænke paraderne bare lidt, så kan vi mærke hinanden.
Man oplever det næsten fysisk, når mennesker efter en koncert bliver hængende lidt længere.
Eller når nogen til en debat tør sige højt: Jeg havde aldrig tænkt sådan før. Jeg vidste det simpelthen ikke.
-
"Se hvor godt og smukt det er, når mennesker sidder sammen."
Jeg elsker, at den sætning ikke handler om politik.
Ikke om ensartethed.
Ikke om, at alle skal mene det samme.
Den handler bare om, hvor stort det er, at mennesker overhovedet sidder sammen.
Og måske er netop dét blevet en ret radikal tanke i vores tid.
-
Det er ikke nogen hemmelighed, at den jødiske tradition har altid haft en stærk tro på samtalen.
Vi kan ligesom ikke stoppe os selv.
Vi kan ikke lade være med at byde ind, spørge, diskutere, fortolke.
Det er måske også derfor, jødisk kultur er så levende.
Jødisk kultur er bygget på, at hver enkelt af os har skaberkraft og medansvar for den kontinuerlige skabelse.
-
Kultur er menneskets forsøg på at skabe mening sammen.
Det er dér, vi bearbejder frygt, kærlighed, identitet, tab og håb.
Det er dér, vi bliver større end os selv.
Og der hvor vi kan eksperimentere og lege, og forestille os verden på nye måder.
-
Kulturen er vigtig for sammenhængskraften.
For vores evne til overhovedet at leve sammen.
Den er vigtig for demokratiet, fordi den til stadighed udfordrer os og tester grænserne for, hvad vi kan tale om.
-
"Se hvor godt og smukt det er, når mennesker sidder sammen."
Som vi netop gør nu.
Og som vi gør over de kommende dage.
Vi sidder sammen til en koncert. En debat. En rundvisning. Og bagefter kan vi spørge hinanden:
Hvad tog du egentlig med dig derfra?
Hvad ramte dig?
Hvad fik det dig til at tænke over?
-
Over 70 arrangementer venter de kommende dage.
De er rum til at sidde sammen, og rum til uenighedsfællesskaber, rum for nysgerrighed, oplevelser. Og ja, for samtaler.
-
Tak til arrangørerne, alle der bidrager, de mange frivillige og til samarbejdspartnere.
Og tak til alle jer, der med Davids salmes ord sidder sammen i dag og over de kommende dage.
Velkommen til Jødisk Kulturfestival 2026.