Jeg er feminist og hvad så?
Er du feminist?
Feminisme er en af de mest misforståede bevægelser i vores tid, og det er ærligt talt meganederen, hvor tabubelagt det stadig er at kalde sig feminist.
Mange tror fejlagtigt, at feminisme handler om at hade mænd eller om, at kvinder vil være “bedre end” mænd.
I virkeligheden handler feminisme om ligestilling, altså at alle, uanset køn, skal have de samme rettigheder, muligheder og blive behandlet med samme respekt.
Det burde ikke være kontroversielt, men alligevel er det blevet gjort til noget provokerende og næsten noget farligt at stå ved.
Misforståelserne opstår ofte, fordi feminisme bliver fremstillet skævt i medierne eller reduceret til enkelte, meget højrøstede eksempler.
Når de mest ekstreme og radikale holdninger får al opmærksomheden, overskygger det det egentlige budskab.
Samtidig er der mange, der ikke er klar over, hvor mange ting i hverdagen feminismen faktisk har været med til at forbedre.
Rettigheder som stemmeret, adgang til uddannelse og retten til at bestemme over ens egen krop.
At feminisme er tabubelagt, gør det svært at have åbne og ærlige samtaler om ulighed.
Mange mennesker er faktisk enige i de grundlæggende værdier bag feminismen, men tør ikke bruge ordet “feminist” fordi de er bange for at blive dømt, misforstået eller sat i bås.
Det er virkelig ærgerligt, for uden dialog og forståelse.
Får fordommene bare lov til at leve videre, og udviklingen vil gå endnu langsommere.
Jeg oplevede selv denne uforståenhed, da jeg sagde højt foran nogle af mine klassekammerater at jeg havde valgt at min tale skulle omhandle feminisme.
Jeg blev mødt med uforståenhed, reaktionen var præget af forvirring.
Hvad var det dog for et emne? For kunne det virkelig passe at jeg var feminist?
Jeg er jo ikke ”hippie”, jeg har heller ikke hår under armen, og jeg hader heller ikke mænd. Tværtimod.
Jeg er en helt almindelig, basic pige, der går i gymnasie.
Jeg har et arbejde, jeg træner, jeg drikker, går i byen, jeg dater og lever et helt almindeligt ungdomsliv.
Hvordan kunne jeg være feminist?
Men netop det er pointen.
Det er præcis hvad jeg er.
For feminisme handler ikke om udseende, livsstil eller ekstreme holdninger.
Det handler om værdier.
Jeg drømmer om et samfund hvor alle er lige.
Hvor kvinder ikke får lavere løn, bare fordi de er kvinder.
Et samfund hvor vi kan føle os trygge i nattelivet, på arbejdsmarked og i samfundets forskellige institutioner.
Et samfund hvor vi bliver set, hørt og taget seriøst, på lige fod med mænd.
Vi kan kun få brudt disse misforståelser omkring feminisme på en måde, og det er ved at tale højt om det.
Vi har brug for, at flere kvinder tør sige højt at de er feminister, og ikke mindst tale om emnet genrealt.
Det skal normaliseres.
For jeg tror ikke, der er en eneste kvinde i denne forsamling, som ikke ønsker ligestilling, som ikke ønsker at bliver behandlet med respekt og få de rettigheder som vi fortjener, på lige fod med mændene.
Måske vil der en dag være flere kvinder i dette rum, der tør stå ved deres holdninger og med stolthed i stemmen sige ”jeg er feminist”.
I min optik burde det blive mødt at samme vibe, som hvis nogen sagde ”jeg er fodboldfan”
For hvad er forskellen enligt?
Jeg har en passion for ligestilling og kvinders rettigheder, og en fodboldfan har passion for fodbold.
Feminisme handler ikke om at skabe afstand mellem os, men om at skabe plads til os alle.
Plads til forskellighed, retfærdighed og respekt.
Hvis vi tør tale højt om det, og stå ved vores værdier, kan vi også være med til at ændre den måde feminisme bliver set på.
Feminisme er ikke ekstremt.
Det er ikke provokerende.
Det er et ønske om ligestilling.
Og hvis det er noget, man skal undskylde for eller blive set ned på for, så har vi stadig et problem. Jeg håber at flere kvinder fremover tør stå ved deres værdier.
Jeg er feminist. Og det er jeg sgu stolt af.
Feminisme er en af de mest misforståede bevægelser i vores tid, og det er ærligt talt meganederen, hvor tabubelagt det stadig er at kalde sig feminist.
Mange tror fejlagtigt, at feminisme handler om at hade mænd eller om, at kvinder vil være “bedre end” mænd.
I virkeligheden handler feminisme om ligestilling, altså at alle, uanset køn, skal have de samme rettigheder, muligheder og blive behandlet med samme respekt.
Det burde ikke være kontroversielt, men alligevel er det blevet gjort til noget provokerende og næsten noget farligt at stå ved.
Misforståelserne opstår ofte, fordi feminisme bliver fremstillet skævt i medierne eller reduceret til enkelte, meget højrøstede eksempler.
Når de mest ekstreme og radikale holdninger får al opmærksomheden, overskygger det det egentlige budskab.
Samtidig er der mange, der ikke er klar over, hvor mange ting i hverdagen feminismen faktisk har været med til at forbedre.
Rettigheder som stemmeret, adgang til uddannelse og retten til at bestemme over ens egen krop.
At feminisme er tabubelagt, gør det svært at have åbne og ærlige samtaler om ulighed.
Mange mennesker er faktisk enige i de grundlæggende værdier bag feminismen, men tør ikke bruge ordet “feminist” fordi de er bange for at blive dømt, misforstået eller sat i bås.
Det er virkelig ærgerligt, for uden dialog og forståelse.
Får fordommene bare lov til at leve videre, og udviklingen vil gå endnu langsommere.
Jeg oplevede selv denne uforståenhed, da jeg sagde højt foran nogle af mine klassekammerater at jeg havde valgt at min tale skulle omhandle feminisme.
Jeg blev mødt med uforståenhed, reaktionen var præget af forvirring.
Hvad var det dog for et emne? For kunne det virkelig passe at jeg var feminist?
Jeg er jo ikke ”hippie”, jeg har heller ikke hår under armen, og jeg hader heller ikke mænd. Tværtimod.
Jeg er en helt almindelig, basic pige, der går i gymnasie.
Jeg har et arbejde, jeg træner, jeg drikker, går i byen, jeg dater og lever et helt almindeligt ungdomsliv.
Hvordan kunne jeg være feminist?
Men netop det er pointen.
Det er præcis hvad jeg er.
For feminisme handler ikke om udseende, livsstil eller ekstreme holdninger.
Det handler om værdier.
Jeg drømmer om et samfund hvor alle er lige.
Hvor kvinder ikke får lavere løn, bare fordi de er kvinder.
Et samfund hvor vi kan føle os trygge i nattelivet, på arbejdsmarked og i samfundets forskellige institutioner.
Et samfund hvor vi bliver set, hørt og taget seriøst, på lige fod med mænd.
Vi kan kun få brudt disse misforståelser omkring feminisme på en måde, og det er ved at tale højt om det.
Vi har brug for, at flere kvinder tør sige højt at de er feminister, og ikke mindst tale om emnet genrealt.
Det skal normaliseres.
For jeg tror ikke, der er en eneste kvinde i denne forsamling, som ikke ønsker ligestilling, som ikke ønsker at bliver behandlet med respekt og få de rettigheder som vi fortjener, på lige fod med mændene.
Måske vil der en dag være flere kvinder i dette rum, der tør stå ved deres holdninger og med stolthed i stemmen sige ”jeg er feminist”.
I min optik burde det blive mødt at samme vibe, som hvis nogen sagde ”jeg er fodboldfan”
For hvad er forskellen enligt?
Jeg har en passion for ligestilling og kvinders rettigheder, og en fodboldfan har passion for fodbold.
Feminisme handler ikke om at skabe afstand mellem os, men om at skabe plads til os alle.
Plads til forskellighed, retfærdighed og respekt.
Hvis vi tør tale højt om det, og stå ved vores værdier, kan vi også være med til at ændre den måde feminisme bliver set på.
Feminisme er ikke ekstremt.
Det er ikke provokerende.
Det er et ønske om ligestilling.
Og hvis det er noget, man skal undskylde for eller blive set ned på for, så har vi stadig et problem. Jeg håber at flere kvinder fremover tør stå ved deres værdier.
Jeg er feminist. Og det er jeg sgu stolt af.