Kære kammerater!
Den 1. maj 2025 – arbejdernes internationale kampdag – afholdes i år i en verden, der desværre er meget mere usikker end for bare et år siden.
Krigen i Ukraine fortsætter, konflikterne i Mellemøsten er svære at se en løsning på, NATOs fremtid er usikker, Trump er tilbage i Det hvide Hus og vi rystes dagligt, når vi åbner avisen eller lytter til nyhedsmedierne – for hvad har han nu fundet på ovre i USA?
Det er som om, at vi er vidne til et realityshow, når Trump træder frem i medierne og udstikker dekreter til højre og venstre. For ikke at tale om toldmure og tariffer, der ryster hele vores verdensøkonomi.
Vores rigsfællesskab/kongedømme er under pres – Danmark udfordres i vores forhold til Grønland og Færøerne.
Ja, faktisk er hele vores forståelse af det moderne demokrati blevet rystet, når vi er vidner til, hvordan mangemilliardærer og tech-giganter i USA kan spille afgørende politiske roller i en samfundsomvæltning – det er skræmmende!
Og vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Eller hvordan verden ser ud til næste år…
I en usikker tid og med store forandringer i verden skal vi forsøge at navigere klogt.
Det er vigtigt, at vi forstår at stå sammen og finde de nødvendige løsninger i fællesskab. Sammen med vores samarbejdspartnere.
Usikkerheden om fremtiden for NATO har betydet, at vi alle har fået øjnene op for, at vi skal rykke tættere sammen, og i solidaritet bekræfte hinanden i, at vi – i både ord og handling – kan mere selv. Det gælder både i Norden og i EU.
Og på vores danske breddegrader skal vi stå vagt om vores samfund, vores demokrati og vores værdier. De socialdemokratiske værdier.
Vi skal kæmpe for at bevare vores velfærd – på trods af at det er nødvendigt med store investeringer i krudt og kugler.
Vi skal stå imod, så de kræfter, der ønsker at splitte os, ikke får held med det.
Vi skal sige ja til et stærkt fællesskab!
Og det med fællesskab…. Det gælder jo lige så meget lokalt, som på den store verdensscene…. Og det er vi dygtige til her på Lolland…
For Lolland er et sted med en stolt historie. En historie om netop fællesskab, hårdt arbejde og kampen for bedre vilkår.
Fra sukkerfabrikkerne til skibsværfterne har generationer af lollikker været med til at bygge det velfærdssamfund op, vi kender i dag.
Efter 1. verdenskrig kom der for alvor gang i skibsbyggeriet. Mange tyske skibsbyggere og -håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland, og den blomstrende værftsindustri bragte vækst og velstand til Nakskov – også dengang var der udenlandsk arbejdskraft på Lolland.
I 1960'erne var der op mod 2.200 ansatte på værftet, og ordrebogen var fuld. Men i 1975 ramte krisen, og en lang overlevelseskamp begyndte – en kamp, der desværre sluttede, da værftet blev lukket i 1986.
Det ramte byens erhvervsliv hårdt og betød stor arbejdsløshed.
Men lad os nu i stedet se fremad:
For – hvis alt flasker sig – står Lolland lige nu det samme sted, som Nakskov gjorde i 1916.
Det var dengang, hvor nakskovdrengen H.N. Andersen stiftede et af verdens største rederier – ØK – og værftet blev grundlagt. Han viste, hvordan initiativ og vilje kan skabe arbejdspladser og vækst.
Min drøm er at skabe et nyt moderne industrieventyr. Et eventyr, hvor arbejdskraft flytter til og bosætter sig, og hvor løn- og arbejdsforhold afspejler den socialdemokratiske tankegang om håndens og hovedets arbejde.
Vi siger klart nej til social dumping! Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men det må ikke føre til, at vores danske arbejdskraft skubbes ud eller bliver presset på lønnen.
Både danske og udenlandske arbejdere skal arbejde på danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår! Det kan ikke siges tit nok!
Arbejderbevægelsen har skabt nogle af de største fremskridt i vores samfund – fra retten til ferie og pension til gratis uddannelse og stærke fagforeninger.
Her mindes vi arbejderklassens statsminister Anker Jørgensen. Han vidste – om nogen – at et stærkt arbejdsmarked med gode arbejdspladser er nøglen til et retfærdigt samfund.
Fra mange sider er der angreb på arbejdernes rettigheder. Nedskæringer, social dumping og stigende ulighed. Det skal vi fortsat bekæmpe!
Vi har brug for optimisme! Og vi har brug for arbejdere.
For det er arbejderen, der skaber værdi – til vores virksomheder og til vores samfund. Det er hænderne, der bygger, plejer, transporterer og producerer, men det er også hjertet i vores fællesskab.
Det er arbejderklassen, der har båret vores foreningsliv, andelstanken og ideen om solidaritet frem. Det er her, vi skal finde stabilitet, loyalitet og sammenhængskraft. Og det er herfra, at vi har fået kampen for lighed, retfærdighed og et stærkt demokrati.
Arbejderen er dermed ikke bare et led i en økonomisk velstand – det er en kulturbærer og en samfundsbygger. Uden arbejdere, intet samfund.
Derfor:
Lad os sammen kæmpe for fremtidens muligheder. Og for et nyt industrieventyr på Lolland – båret og formet af morgendagens
Og ja – vi har chancen netop nu. Det er os, der skal forme forandringen – og vi er i gang!
Med Femern-projektet står vi foran en ny spændende epoke.
Permanentgørelsen af det store produktionsanlæg og arbejdshavnen i Rødby Havn kan være med til at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og udvikling til vores landsdel.
Vi skal sikre, at det er os her på Lolland, der får glæde af det – det skal ikke være de store firmaer, der alene skummer fløden!
Lolland og Guldborgsund Kommuner står sammen om at foreslå Rødbyhavn som ny national industripark. Det skal bidrage til at imødekomme nationale kapacitetsbehov og samtidig virke som en dynamo for ny vækst og udvikling på Lolland-Falster.
Jeg ser det sådan, at om få år er Femernbyggeriet i mål. Så har vi et stort industriområde med Danmarks fjerdestørste arbejdshavn og en af verdens største betonfabrikker, der kan tages i brug til nye formål.
Vel at mærke i et område, hvor der er højt til loftet, god plads til at udvide og let adgang til både jernbane og motorvej.
Ydermere med en attraktiv beliggenhed, midt på den store transportkorridor til Centraleuropa. Det finder man næppe andre steder, og Rødbyhavn er dermed et oplagt valg.
Da Mette Frederiksen for nylig gæstede Lolland, citerede hun mig for at sige, at jeg satsede på 3 ting:
Arbejdspladser, arbejdspladser og arbejdspladser – og hun har lyttet godt efter!
For det er arbejdspladserne, der giver os grundlaget for et stærkt lokalsamfund.
Vi skal satse på nye industrier, grøn energi og bæredygtige løsninger.
Lolland skal ikke bare overleve – Lolland skal blomstre!
Vi skal bygge et nyt Lolland, hvor der er plads til både tradition og fornyelse.
Et nyt Lolland, hvor unge mennesker kan se en fremtid og blive boende, og hvor vi investerer i uddannelse, erhverv og kultur.
Vi står ved en markant skillevej.
Skal Lolland sakke bagud? Eller skal vi tage styringen og skabe en bedre fremtid?
Jeg tror på det sidste!
Lad os sammen kæmpe for et stærkt og retfærdigt samfund – og et Lolland i fremgang!
God 1. maj!
Den 1. maj 2025 – arbejdernes internationale kampdag – afholdes i år i en verden, der desværre er meget mere usikker end for bare et år siden.
Krigen i Ukraine fortsætter, konflikterne i Mellemøsten er svære at se en løsning på, NATOs fremtid er usikker, Trump er tilbage i Det hvide Hus og vi rystes dagligt, når vi åbner avisen eller lytter til nyhedsmedierne – for hvad har han nu fundet på ovre i USA?
Det er som om, at vi er vidne til et realityshow, når Trump træder frem i medierne og udstikker dekreter til højre og venstre. For ikke at tale om toldmure og tariffer, der ryster hele vores verdensøkonomi.
Vores rigsfællesskab/kongedømme er under pres – Danmark udfordres i vores forhold til Grønland og Færøerne.
Ja, faktisk er hele vores forståelse af det moderne demokrati blevet rystet, når vi er vidner til, hvordan mangemilliardærer og tech-giganter i USA kan spille afgørende politiske roller i en samfundsomvæltning – det er skræmmende!
Og vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Eller hvordan verden ser ud til næste år…
I en usikker tid og med store forandringer i verden skal vi forsøge at navigere klogt.
Det er vigtigt, at vi forstår at stå sammen og finde de nødvendige løsninger i fællesskab. Sammen med vores samarbejdspartnere.
Usikkerheden om fremtiden for NATO har betydet, at vi alle har fået øjnene op for, at vi skal rykke tættere sammen, og i solidaritet bekræfte hinanden i, at vi – i både ord og handling – kan mere selv. Det gælder både i Norden og i EU.
Og på vores danske breddegrader skal vi stå vagt om vores samfund, vores demokrati og vores værdier. De socialdemokratiske værdier.
Vi skal kæmpe for at bevare vores velfærd – på trods af at det er nødvendigt med store investeringer i krudt og kugler.
Vi skal stå imod, så de kræfter, der ønsker at splitte os, ikke får held med det.
Vi skal sige ja til et stærkt fællesskab!
Og det med fællesskab…. Det gælder jo lige så meget lokalt, som på den store verdensscene…. Og det er vi dygtige til her på Lolland…
For Lolland er et sted med en stolt historie. En historie om netop fællesskab, hårdt arbejde og kampen for bedre vilkår.
Fra sukkerfabrikkerne til skibsværfterne har generationer af lollikker været med til at bygge det velfærdssamfund op, vi kender i dag.
Efter 1. verdenskrig kom der for alvor gang i skibsbyggeriet. Mange tyske skibsbyggere og -håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland, og den blomstrende værftsindustri bragte vækst og velstand til Nakskov – også dengang var der udenlandsk arbejdskraft på Lolland.
I 1960'erne var der op mod 2.200 ansatte på værftet, og ordrebogen var fuld. Men i 1975 ramte krisen, og en lang overlevelseskamp begyndte – en kamp, der desværre sluttede, da værftet blev lukket i 1986.
Det ramte byens erhvervsliv hårdt og betød stor arbejdsløshed.
Men lad os nu i stedet se fremad:
For – hvis alt flasker sig – står Lolland lige nu det samme sted, som Nakskov gjorde i 1916.
Det var dengang, hvor nakskovdrengen H.N. Andersen stiftede et af verdens største rederier – ØK – og værftet blev grundlagt. Han viste, hvordan initiativ og vilje kan skabe arbejdspladser og vækst.
Min drøm er at skabe et nyt moderne industrieventyr. Et eventyr, hvor arbejdskraft flytter til og bosætter sig, og hvor løn- og arbejdsforhold afspejler den socialdemokratiske tankegang om håndens og hovedets arbejde.
Vi siger klart nej til social dumping! Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men det må ikke føre til, at vores danske arbejdskraft skubbes ud eller bliver presset på lønnen.
Både danske og udenlandske arbejdere skal arbejde på danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår! Det kan ikke siges tit nok!
Arbejderbevægelsen har skabt nogle af de største fremskridt i vores samfund – fra retten til ferie og pension til gratis uddannelse og stærke fagforeninger.
Her mindes vi arbejderklassens statsminister Anker Jørgensen. Han vidste – om nogen – at et stærkt arbejdsmarked med gode arbejdspladser er nøglen til et retfærdigt samfund.
Fra mange sider er der angreb på arbejdernes rettigheder. Nedskæringer, social dumping og stigende ulighed. Det skal vi fortsat bekæmpe!
Vi har brug for optimisme! Og vi har brug for arbejdere.
For det er arbejderen, der skaber værdi – til vores virksomheder og til vores samfund. Det er hænderne, der bygger, plejer, transporterer og producerer, men det er også hjertet i vores fællesskab.
Det er arbejderklassen, der har båret vores foreningsliv, andelstanken og ideen om solidaritet frem. Det er her, vi skal finde stabilitet, loyalitet og sammenhængskraft. Og det er herfra, at vi har fået kampen for lighed, retfærdighed og et stærkt demokrati.
Arbejderen er dermed ikke bare et led i en økonomisk velstand – det er en kulturbærer og en samfundsbygger. Uden arbejdere, intet samfund.
Derfor:
Lad os sammen kæmpe for fremtidens muligheder. Og for et nyt industrieventyr på Lolland – båret og formet af morgendagens
Og ja – vi har chancen netop nu. Det er os, der skal forme forandringen – og vi er i gang!
Med Femern-projektet står vi foran en ny spændende epoke.
Permanentgørelsen af det store produktionsanlæg og arbejdshavnen i Rødby Havn kan være med til at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og udvikling til vores landsdel.
Vi skal sikre, at det er os her på Lolland, der får glæde af det – det skal ikke være de store firmaer, der alene skummer fløden!
Lolland og Guldborgsund Kommuner står sammen om at foreslå Rødbyhavn som ny national industripark. Det skal bidrage til at imødekomme nationale kapacitetsbehov og samtidig virke som en dynamo for ny vækst og udvikling på Lolland-Falster.
Jeg ser det sådan, at om få år er Femernbyggeriet i mål. Så har vi et stort industriområde med Danmarks fjerdestørste arbejdshavn og en af verdens største betonfabrikker, der kan tages i brug til nye formål.
Vel at mærke i et område, hvor der er højt til loftet, god plads til at udvide og let adgang til både jernbane og motorvej.
Ydermere med en attraktiv beliggenhed, midt på den store transportkorridor til Centraleuropa. Det finder man næppe andre steder, og Rødbyhavn er dermed et oplagt valg.
Da Mette Frederiksen for nylig gæstede Lolland, citerede hun mig for at sige, at jeg satsede på 3 ting:
Arbejdspladser, arbejdspladser og arbejdspladser – og hun har lyttet godt efter!
For det er arbejdspladserne, der giver os grundlaget for et stærkt lokalsamfund.
Vi skal satse på nye industrier, grøn energi og bæredygtige løsninger.
Lolland skal ikke bare overleve – Lolland skal blomstre!
Vi skal bygge et nyt Lolland, hvor der er plads til både tradition og fornyelse.
Et nyt Lolland, hvor unge mennesker kan se en fremtid og blive boende, og hvor vi investerer i uddannelse, erhverv og kultur.
Vi står ved en markant skillevej.
Skal Lolland sakke bagud? Eller skal vi tage styringen og skabe en bedre fremtid?
Jeg tror på det sidste!
Lad os sammen kæmpe for et stærkt og retfærdigt samfund – og et Lolland i fremgang!
God 1. maj!