Kære alle
Tak fordi jeg måtte tale i dag.
For mig er det noget helt specielt.
For Blik- og Rørabejderforbundet er kampen mod farlig håndtering af asbest en af vores vigtigste mærkesager.
-----------------------------------------------------------
Jeg vil faktisk sige den vigtigste.
Fordi den handler om liv eller død.
Vi har kæmpet og kæmpet.
Sammen med andre gode kollegaer i fagbevægelsen.
Det er nok også en af grundene til, at jeg er inviteret i dag.
----------------------------------------------------------
Derfor sagde jeg også med det samme ja, da I inviterede.
For ingen by i Danmark, er så tæt forbundet til asbesten som Aalborg.
Ingen by har mærket tabet og lidelsen som Aalborg.
Og ingen by har kæmpet så hårdt sammen med kollegaerne i det gamle SID for at skaffe Eternittens arbejdere retfærdighed.
-------------------------------------------------------------------
Den kamp var lang og sej. Og den uretfærdighed de blev mødt med på denne vej, var så tung og ubærlig.
Og smerten og tabene er stadig en del af Aalborgs sjæl.
I oplever stadig nye tilfælde af asbestose i byen – mere end i andre byer – her mange år efter.
----------------------------------------------------
Hver gang jeg ser denne silo, får jeg en stor klump i halsen, når jeg tænker på de mange, der mistede en far eller mor på grund af asbesten.
Når jeg tænker på de liv, der blev ofret.
Når jeg tænker på dem, der den dag i dag går den tunge gang til lægen.
Med frygten i kroppen.
--------------------------------------------------------
Men jeg bliver også fyldt med vrede.
Og det tænder den ild, som får mig og mit forbund til at kæmpe videre.
For asbesten er der jo stadig.
Og der findes stadig kyniske bagmænd i denne branche, der lader folk arbejde med asbest uden nødvendig beskyttelse.
-----------------------------------------------------------------
Netop i tiåret for dette museum og mindesmærke, oplevede vi igen en stor sag på et stort byggeri – af alle steder her i Aalborg - Forkerte prøver.
Sjusk i bedste fald.
I værste fald bevidst manglende orientering af arbejdere på byggeriet.
---------------------------------------------------------
For et halvt år siden så vi børn i Sønderjylland arbejde med asbest.
Uden beskyttelse.
Kan det blive mere kynisk!
Kan det blive mere kriminelt.
Jeg synes det ikke.
------------------------------------------------------------
Og jeg kan love for, at det ikke er de eneste sager.
Der er alt for mange.
Alt for mange om farligt arbejdsmiljø i det hele taget.
Vi skal derfor kæmpe videre.
Og derfor er jeres initiativ med dette museum – Birgit og Arne og alle jer andre – så vigtigt.
For historien skal holdes i live.
Historien om de mange liv, der gik tabt her i Aalborg.
Om hvor farligt asbesten er.
Lad den udgå fra denne silo.
Jeg plejer gerne at sige, at hvis man bevist udsætter sine medmennesker for asbest, er det at sammenligne med forsøg på manddrab.
Intet mindre.
Så farlig er asbesten.
Så djævelsk er den.
Og alle ved det.
Ingen kan sige, at de ikke ved det i dag.
-----------------------------------------------
Jeg vil gerne sige tak til jer, fordi I fik dette mindesmærke – dette museum - op at stå.
For historien om de arbejdere og deres familier vi mindes i dag, må aldrig gå i glemmebogen.
Den skal være med til at give os rygstødet til at kæmpe for, at straffen sættes op for dem, der udsætter andre for asbest.
Den skal bruges til at vi når i mål med lovpligtig registrering og forbud mod indkapsling.
Jeg er sikker på ministeren lytter.
Sidste år fik vi en autorisationsordning for alle dem, der skal fjerne asbesten.
Et kæmpe skridt i den rigtige retning, som Folketinget fortjener ros for.
Og som vi har kæmpet for i mange, mange år.
-----------------------------------------------------------
Nu vil færre dø af asbest.
MEN INGEN SKAL DØ AF AT VÆRE UDSAT FOR ASBEST.
Vi skylder de Aalborgensere og alle andre, der måtte give livet, i det mindste at kæmpe videre.
Lad os derfor på denne dag mindes dem, der døde fordi de blev udsat for asbest. Lad os for et øjeblik bukke hovedet i respekt.
Men så skal vi løfte det igen og kæmpe videre.
Indtil den dag ingen udsættes for farlig håndtering af asbest.
Men mere end det: At ussel mammon aldrig, aldrig går forud for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
For ingen skal dø fordi de passer deres arbejde.
----------------------------------------------------------------------
For som der står på mindepladen I sætter op:
Kampen for et sikkert arbejdsmiljø fortsætter!
Jeg kan i hvert fald love, at vi vil kæmpe videre.
Det er vores pligt.
Og tak fordi I med dette arrangement, med mindepladen og museet minder os om det.
Lad os sammen kæmpe videre. Sammen.
Det skylder vi dem, der betalte dem højeste pris.
Ære være deres minde……….Tak for ordet.