Kan I huske i 2020?
Kan I huske, vi sagde: Vi troede aldrig, vi skulle opleve en så voldsom krise som corona-krisen?
Nu står vi her igen.
--
Ingen af os – tør jeg godt sige – havde vel regnet med, at vores nærmeste allierede ville gøre krav på dele af Rigsfællesskabet.
Eller at den nærmeste allierede siden 2. verdenskrig ville vende Europa ryggen.
--
Men nu står vi her. Og sådan er det.
En mand har vendt spillepladen på hovedet.
En mand har trukket USA i en retning, som er ekstrem.
Med nej til fri handel.
--
Med en politik i forhold til Rusland, der nærmest minder om en broderlig kærlighed.
En mand prøvede at køre Ukraine ud over kanten.
En mand – og så alligevel ikke kun én mand. For de stemte på ham… Han blev valgt.
--
Og hvad værre er: Vejen blev banet for ham.
For Trump er ikke den eneste skurk.
Heller ikke republikanerne.
Det er hele det politiske etablissement i USA, som svigtede den amerikanske lønmodtager.
--
Bekæmpede mere lighed.
Bekæmpede fagforeninger.
Som valgte slyngelstien, hvor mindstelønnen blev holdt så lav som muligt, og politikken ensidigt rettede sig mod at give mere til dem, der havde.
--
Det gælder også demokraterne, som har været mere optaget af værdipolitik på øst- og vestkysten.
End af at skaffe lønmodtagerne et ordentligt arbejdsliv og en løn familien kan leve af.
--
Og så er vi tilbage i Danmark.
For vi har valgt den anden vej.
Vi har valgt en demokratisk og social vej.
Her i dag tænker jeg godt, jeg kan sige det, som det er: En socialdemokratisk vej.
--
Med mindre ulighed.
Mere uddannelse.
Flere muligheder.
Mere tryghed.
Ikke for de få. Men for alle, der vil og kan.
Den model skal vi holde fast i.
--
Det er vores mest effektive våben mod det yderste højre.
Mod radikalisering.
Et samfund, hvor vi har tillid.
Hvor vi har muligheder.
Hvor vi prøver at få alle med.
Et retfærdigt samfund.
--
I fagbevægelsen har vi ikke været blege for at kritisere partiet, når det drejede for meget til højre i hverdagens realpolitiske forhandlinger.
Og nogle gange har kompromiserne også været lige lovlig dyre for lønmodtagerne.
Jeg tænker fx, I kommer til at høre det næste år på denne dag, hvor St. bededag jo falder på 1. maj.
Med et smil på læben vil jeg allerede nu ønske god kampdag i 2026.
--
Men politik er jo nu engang det muliges kunst, når man ikke selv har 90 mandater.
Men sigtet – målet – er vi fælles om.
Det er demokratisk og socialt helt ind til benet.
Jeg bliver bekymret, når jeg ser ud i Europa.
For det er ikke mange, der har forstået det, det danske socialdemokrati har forstået.
--
Uligheden har været stigende, og lønmodtagerne har haft svært ved at se, at de fik deres fair andel af samfundskagen.
Det gælder i Tyskland, hvor millioner af mennesker må have flere jobs for at få hverdagen til at hænge sammen.
Det gælder i England, hvor Det konservative partis yndlings-disciplin igennem en menneskealder har været: Hvordan kan vi genere lønmodtagerne mest muligt i dag.
Den vej må vi aldrig gå.
--
Det er vigtigt at sige nu, hvor der skal investeres i forsvar til milliarder.
Det er vigtigt!
Men lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, er vores indre forsvarslinje.
Det er ikke militarismen.
Det er ikke USA-kapitalismen.
Det er ikke populismen.
Det ER socialdemokratismen!
--
Så kære venner. Tro på jer selv.
Tro på det stærke velfærdssamfund.
På vores arbejdsmarkedsmodel med stærke fagforeninger. Med aftaler og tillid.
Tro på, at retfærdighed og et mere lige samfund altid slår ulighed og utryghed.
Fordi trygge mennesker tør.
--
Det samfund er vores værn mod typer som Trump, Putin og Orban.
Jeg er stolt over, at vores DNA er at tage ansvar.
På arbejdsmarkedet og i politik.
Vi har lige lavet gode overenskomster, der skaber bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Og hver dag laver Socialdemokratiet politik på Borgen og i kommunerne.
--
Vi tager ansvar. Vi går ikke baglæns.
Mette står, når stormen blæser, selv når en allieret vender én ryggen.
Det er nemlig også os.
Vi bliver.
Vi kæmper.
Og vi kæmper som regel sammen.
--
Og én kamp vil jeg gerne have, vi kæmper sammen.
For én ting kan vi ikke klare alene på arbejdsmarkedet:
Social dumping og arbejdskriminalitet er Folketingets ansvar.
--
Der fuskes med asbestprøver.
Der fuskes med skat og moms.
Udenlandske kollegaer, der på papiret får én løn, men en anden og lavere i kontanter.
Vi har set uhumske boligforhold og noget, der minder om menneskehandel.
--
Alt det kan vi ikke løse i vores overenskomster.
Det skal lovgiverne løse.
Det skal Folketinget løse.
Jeg er nødt til at sige til jer, at vi på dele af det danske arbejdsmarked står ved et tipping-point.
Det er en advarsel om, at hvis ikke vi handler, går det galt.
--
Skal vi have lovlige byggepladser?
Eller skal vi have typer som dem i den Sorte Svane til at tage over?
I takt med, at samfundet – med Socialdemokratiet i spidsen - har slået hårdt til ved at skærpe straffen på andre områder som fx narko og berigelseskriminalitet, er der mange, der ser sig om efter nye områder, hvor man kan tjene hurtige penge uden om fællesskabet.
--
Vi skal have mere kontrol og hårdere straffe.
Møder man ikke op til sikkerhedsmøder på en byggeplads, skal man have en bøde, man kan mærke.
Og gør man det tre gange, skal man smides ud.
Fusker man med moms og skat, skal man i fængsel. Punktum.
--
Først når kontrollen er mere effektiv og straffen hård, kommer vi arbejdskriminaliteten til livs.
I dag indregnes de latterligt lave bøder bare i tilbuddene.
I Danmark har vi heldigvis ikke tilstande generelt i samfundet, hvor bander stortrives og spreder frygt.
--
Det har vi ikke, fordi vores politikere har sikret en effektiv indsats mod den hårdere kriminalitet og bekæmpet parallelsamfund.
Men nu handler det faktisk om, at vi ikke skal have kriminelle tilstande på fx vores byggepladser.
--
Opbakningen – og vores fælles tillid til hinanden – er på spil. Og hvis politikerne – som de har tilkendegivet – vil have endnu mere udenlandsk arbejdskraft – skal der ryddes op først.
Ellers vil man tabe befolkningens opbakning.
--
Vi skal nok tage os af løn.
Men fusk og plat med moms og skat og arbejdsmiljø skal Folketinget tage sig af.
Og helt ærligt: Det er her, Socialdemokratiet igen skal gå forrest. Ligesom med en fair udlændingepolitik.
Så lønmodtagerne kan se, at I også her er på deres side.
--
Jeg plejer gerne at sige, at det nok ikke er, fordi kriminelle udenlandske bagmænd og rockere pludselig vil være håndværkere, at de søger mod byggepladserne.
Nej, de søger mod hurtige penge.
Uden om skat. Uden om fællesskabet.
Stop det nu.
--
Vi skal som sagt nok forhandle løn og kræve overenskomst. Men når de bryder lovgivningen, er det Folketingets ansvar.
Det vil vi minde Folketinget om igen og igen.
Der er meget på spil!
Det handler om både danske og udenlandske kollegaers arbejdsliv.
--
Men det handler om mere end det.
Det handler om vores samfundsmodel, som jeg talte om før.
Om retfærdighed.
Om en løn man kan leve af.
Om det vi tror på her i salen.
Om det socialdemokratiske samfund, simpelthen.
--
Lad os kæmpe for det sammen, så vi ikke ender med at åbne op for yderfløjene!
Derfor ønsker jeg jer også rigtig gode valg!
Der er stadig brug for en stærk arbejderbevægelse. Stærke fagforeninger og et stærkt socialdemokrati.
Mere end nogensinde.
--
Fordi vi kæmper for vores fælles værdier og tager ansvar.
Det er os, der skal kæmpe lønmodtagernes sag.
Kan I have en rigtig god 1. maj.
Kan I huske, vi sagde: Vi troede aldrig, vi skulle opleve en så voldsom krise som corona-krisen?
Nu står vi her igen.
--
Ingen af os – tør jeg godt sige – havde vel regnet med, at vores nærmeste allierede ville gøre krav på dele af Rigsfællesskabet.
Eller at den nærmeste allierede siden 2. verdenskrig ville vende Europa ryggen.
--
Men nu står vi her. Og sådan er det.
En mand har vendt spillepladen på hovedet.
En mand har trukket USA i en retning, som er ekstrem.
Med nej til fri handel.
--
Med en politik i forhold til Rusland, der nærmest minder om en broderlig kærlighed.
En mand prøvede at køre Ukraine ud over kanten.
En mand – og så alligevel ikke kun én mand. For de stemte på ham… Han blev valgt.
--
Og hvad værre er: Vejen blev banet for ham.
For Trump er ikke den eneste skurk.
Heller ikke republikanerne.
Det er hele det politiske etablissement i USA, som svigtede den amerikanske lønmodtager.
--
Bekæmpede mere lighed.
Bekæmpede fagforeninger.
Som valgte slyngelstien, hvor mindstelønnen blev holdt så lav som muligt, og politikken ensidigt rettede sig mod at give mere til dem, der havde.
--
Det gælder også demokraterne, som har været mere optaget af værdipolitik på øst- og vestkysten.
End af at skaffe lønmodtagerne et ordentligt arbejdsliv og en løn familien kan leve af.
--
Og så er vi tilbage i Danmark.
For vi har valgt den anden vej.
Vi har valgt en demokratisk og social vej.
Her i dag tænker jeg godt, jeg kan sige det, som det er: En socialdemokratisk vej.
--
Med mindre ulighed.
Mere uddannelse.
Flere muligheder.
Mere tryghed.
Ikke for de få. Men for alle, der vil og kan.
Den model skal vi holde fast i.
--
Det er vores mest effektive våben mod det yderste højre.
Mod radikalisering.
Et samfund, hvor vi har tillid.
Hvor vi har muligheder.
Hvor vi prøver at få alle med.
Et retfærdigt samfund.
--
I fagbevægelsen har vi ikke været blege for at kritisere partiet, når det drejede for meget til højre i hverdagens realpolitiske forhandlinger.
Og nogle gange har kompromiserne også været lige lovlig dyre for lønmodtagerne.
Jeg tænker fx, I kommer til at høre det næste år på denne dag, hvor St. bededag jo falder på 1. maj.
Med et smil på læben vil jeg allerede nu ønske god kampdag i 2026.
--
Men politik er jo nu engang det muliges kunst, når man ikke selv har 90 mandater.
Men sigtet – målet – er vi fælles om.
Det er demokratisk og socialt helt ind til benet.
Jeg bliver bekymret, når jeg ser ud i Europa.
For det er ikke mange, der har forstået det, det danske socialdemokrati har forstået.
--
Uligheden har været stigende, og lønmodtagerne har haft svært ved at se, at de fik deres fair andel af samfundskagen.
Det gælder i Tyskland, hvor millioner af mennesker må have flere jobs for at få hverdagen til at hænge sammen.
Det gælder i England, hvor Det konservative partis yndlings-disciplin igennem en menneskealder har været: Hvordan kan vi genere lønmodtagerne mest muligt i dag.
Den vej må vi aldrig gå.
--
Det er vigtigt at sige nu, hvor der skal investeres i forsvar til milliarder.
Det er vigtigt!
Men lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, er vores indre forsvarslinje.
Det er ikke militarismen.
Det er ikke USA-kapitalismen.
Det er ikke populismen.
Det ER socialdemokratismen!
--
Så kære venner. Tro på jer selv.
Tro på det stærke velfærdssamfund.
På vores arbejdsmarkedsmodel med stærke fagforeninger. Med aftaler og tillid.
Tro på, at retfærdighed og et mere lige samfund altid slår ulighed og utryghed.
Fordi trygge mennesker tør.
--
Det samfund er vores værn mod typer som Trump, Putin og Orban.
Jeg er stolt over, at vores DNA er at tage ansvar.
På arbejdsmarkedet og i politik.
Vi har lige lavet gode overenskomster, der skaber bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Og hver dag laver Socialdemokratiet politik på Borgen og i kommunerne.
--
Vi tager ansvar. Vi går ikke baglæns.
Mette står, når stormen blæser, selv når en allieret vender én ryggen.
Det er nemlig også os.
Vi bliver.
Vi kæmper.
Og vi kæmper som regel sammen.
--
Og én kamp vil jeg gerne have, vi kæmper sammen.
For én ting kan vi ikke klare alene på arbejdsmarkedet:
Social dumping og arbejdskriminalitet er Folketingets ansvar.
--
Der fuskes med asbestprøver.
Der fuskes med skat og moms.
Udenlandske kollegaer, der på papiret får én løn, men en anden og lavere i kontanter.
Vi har set uhumske boligforhold og noget, der minder om menneskehandel.
--
Alt det kan vi ikke løse i vores overenskomster.
Det skal lovgiverne løse.
Det skal Folketinget løse.
Jeg er nødt til at sige til jer, at vi på dele af det danske arbejdsmarked står ved et tipping-point.
Det er en advarsel om, at hvis ikke vi handler, går det galt.
--
Skal vi have lovlige byggepladser?
Eller skal vi have typer som dem i den Sorte Svane til at tage over?
I takt med, at samfundet – med Socialdemokratiet i spidsen - har slået hårdt til ved at skærpe straffen på andre områder som fx narko og berigelseskriminalitet, er der mange, der ser sig om efter nye områder, hvor man kan tjene hurtige penge uden om fællesskabet.
--
Vi skal have mere kontrol og hårdere straffe.
Møder man ikke op til sikkerhedsmøder på en byggeplads, skal man have en bøde, man kan mærke.
Og gør man det tre gange, skal man smides ud.
Fusker man med moms og skat, skal man i fængsel. Punktum.
--
Først når kontrollen er mere effektiv og straffen hård, kommer vi arbejdskriminaliteten til livs.
I dag indregnes de latterligt lave bøder bare i tilbuddene.
I Danmark har vi heldigvis ikke tilstande generelt i samfundet, hvor bander stortrives og spreder frygt.
--
Det har vi ikke, fordi vores politikere har sikret en effektiv indsats mod den hårdere kriminalitet og bekæmpet parallelsamfund.
Men nu handler det faktisk om, at vi ikke skal have kriminelle tilstande på fx vores byggepladser.
--
Opbakningen – og vores fælles tillid til hinanden – er på spil. Og hvis politikerne – som de har tilkendegivet – vil have endnu mere udenlandsk arbejdskraft – skal der ryddes op først.
Ellers vil man tabe befolkningens opbakning.
--
Vi skal nok tage os af løn.
Men fusk og plat med moms og skat og arbejdsmiljø skal Folketinget tage sig af.
Og helt ærligt: Det er her, Socialdemokratiet igen skal gå forrest. Ligesom med en fair udlændingepolitik.
Så lønmodtagerne kan se, at I også her er på deres side.
--
Jeg plejer gerne at sige, at det nok ikke er, fordi kriminelle udenlandske bagmænd og rockere pludselig vil være håndværkere, at de søger mod byggepladserne.
Nej, de søger mod hurtige penge.
Uden om skat. Uden om fællesskabet.
Stop det nu.
--
Vi skal som sagt nok forhandle løn og kræve overenskomst. Men når de bryder lovgivningen, er det Folketingets ansvar.
Det vil vi minde Folketinget om igen og igen.
Der er meget på spil!
Det handler om både danske og udenlandske kollegaers arbejdsliv.
--
Men det handler om mere end det.
Det handler om vores samfundsmodel, som jeg talte om før.
Om retfærdighed.
Om en løn man kan leve af.
Om det vi tror på her i salen.
Om det socialdemokratiske samfund, simpelthen.
--
Lad os kæmpe for det sammen, så vi ikke ender med at åbne op for yderfløjene!
Derfor ønsker jeg jer også rigtig gode valg!
Der er stadig brug for en stærk arbejderbevægelse. Stærke fagforeninger og et stærkt socialdemokrati.
Mere end nogensinde.
--
Fordi vi kæmper for vores fælles værdier og tager ansvar.
Det er os, der skal kæmpe lønmodtagernes sag.
Kan I have en rigtig god 1. maj.