Forestil jer to personer, der går i samme klasse. De er lige gamle, bor i samme by og går på den samme skole.
Men når de åbner TikTok eller Instagram, møder de to helt forskellige verdener.
Den ene får videoer om, at ligestilling er gået for langt. At mænd er blevet taberne. At kvinder har fået for meget magt.
Den anden får videoer om at styrke kvinders rettigheder, LGBT+ rettigheder og diskrimination.
Jo mere de ser, jo mere får de af den samme slags indhold.
Og pludselig kan to mennesker, der sidder ved siden af hinanden i skolen, få to meget forskellige billeder af verden – og af, hvem der har skylden for dens problemer.
Det kan vi også begynde at se i politik.
I mange lande – også i Danmark – stemmer unge mænd og unge kvinder mere forskelligt end tidligere. Unge kvinder orienterer sig oftere mod venstreorienterede partier, mens unge mænd oftere søger mod højre. Vi ser også stigende forskelle i deres syn på feminisme og ligestilling.
Det betyder ikke, at unge mænd er problemet.
Drenge og mænd står med reelle problemer. Ensomhed. Mistrivsel. Problemer i skolen. Følelsen af ikke at passe ind.
Det skal vi tage alvorligt.
Men vi skal være opmærksomme, når svaret bliver: Det er kvindernes skyld. Det er feministernes skyld. Det er LGBT+ personers skyld.
Den fortælling findes ikke kun på TikTok.
Der findes i dag organiserede politiske og religiøse bevægelser, som arbejder imod ligestilling, LGBT+ rettigheder, abortrettigheder og seksualundervisning. Selv kvinders stemmeret bliver sat til diskussion.
Det har konkrete konsekvenser i store dele af verden.
Globalt bliver der nu vedtaget flere love, som begrænser rettigheder, end love, som udvider dem.
Angreb på ligestilling sjældent står alene. I lande, hvor demokratiet er under pres, ser vi også pres på forskning, medier, civilsamfund og politiske modstandere.
Derfor handler modstanden mod ligestilling ikke kun om køn. Den handler også om demokrati.
Den handler om, hvem der bliver hørt, hvem der får lov til at være med, og hvem der får lov til at bestemme, hvilke rettigheder andre skal have.
I Danmark har vi heldigvis et stærkt demokrati og rigtig flot lovgivning for ligestilling.
Alligevel ser vi modstand mod ligestilling fylde mere – også herhjemme. Det er ikke så voldsom endnu. Men det er der. Fortællinger, der gør ligestilling til en kamp mellem mænd og kvinder – kvinder til skurke når mænd mistrives og rettigheder til noget, vi skal konkurrere om.
Sådan er det ikke her på Ungdommens Folkemøde. Noget af det mest opløftende ved at møde jer i dag er, at I insisterer på at lytte og stille spørgsmål.
Bliv ved med det.
For vi behøver ikke være enige om alt. Det er faktisk hele pointen med et demokrati. Men vi skal reagere, når uenighed bliver til forsøg på at begrænse andre menneskers rettigheder – eller deres mulighed for overhovedet at være med i samtalen.
Jeg glæder mig til at fortsætte samtalen med jer derude.
Tak.