Henning Overgaards 1. maj-tale

Kammerater - Jeg har glædet mig til at se jer her til 1. maj, hvor vi markerer vores kamp for et mere retfærdigt og mere lige samfund. Både i Danmark og internationalt. 

I Danmark fejrer vi i arbejderbevægelsen, 1. maj i tryghed.  Vi fejrer dagen sammen med de partier, vi deler værdifællesskab sammen med, nemlig Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. 

Det fællesskab både kan, bør og skal holde til, at vi ikke altid ser helt ens på alting, fordi det fællesskab er afgørende for fremgang og tryghed for arbejderne. 

Det gælder IKKE mindst, når usikkerheden og utrygheden breder sig. Og når uligheden vokser. Og det gør den både i Danmark og internationalt.  

Det er nok første gang i min levetid, at det der sker ude i verden, har SÅ stor betydning for os arbejdere her i Danmark. 

Ikke langt herfra, i Kiev, i Kharkiv og i resten af Ukraine vælter russiske bomber ned over civilbefolkningen.  

Der fejrer man næppe 1. maj med morgenbrød og kaffe, som vi gør det her i [Holbæk/Roskilde/Slagelse]. 

Ruslands brutale militære invasion og krigsforbrydelser i Ukraine har chokeret os alle i Europa. De terroriserer Ukraines civilbefolkning. Og prøver at skræmme os andre i Europa fra at bakke op om Ukraine.  

Og i USA stod Trump klar med et udkast til såkaldt ”fredsaftale”, hvor ukrainerne skulle bøje sig for Ruslands krav og afgive de besatte områder til Rusland.  

Lige nu er Europa omringet af trusler.  

I øst er Putin en trussel for at invadere flere frie, demokratiske lande i Europa, og i vest truer Trump med at invadere, købe, eller bare overtage Grønland. 

Det er bestemt ikke fordi jeg på nogen måde har set USA som et forbillede – tværtimod.  

Men jeg har altid bakket op om og været tryg ved at Danmark var allieret med USA, i beskyttelsen af den frie verden.  

Jeg har også været fascineret af USA, når jeg siden barnsben, sammen med min far har hørt den frigjorte Elvis Presley synge om, hvordan han var “lonesome tonight”, om ikke at kunne lade være med at blive forelsket (can’t help falling in love) og om Heartbreak Hotel.  

Men det USA, som min generation altid har kendt, det er jeg alvorligt bekymret for. Det gik ellers bedre, også for arbejdere. 

Med Joe Biden som præsident oplevede den amerikanske arbejderklasse klare fremskridt, også for fagbevægelsen.  Blandt andet gav Biden skatterabatter til virksomheder, der betaler sine medarbejdere mere end mindstelønnen. 

Den form for positiv særbehandling kunne man da godt lære noget af i Danmark, så de forretningsmæssige konkurrencefordele gik mere til virksomheder med overenskomst og ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det ville presse de gule virksomheder til mere fornuft! 

Men med Trump spiller klaveret på en helt, helt anden måde. Lønmodtagerrettigheder smadres. Friheder, som alle mennesker i demokratiske lande har, bliver angrebet.  

Andres synspunkter end Trumps kriminaliseres.  

Falske påstande spredes på de sociale medier.  

Det er desværre nu hverdag i USA.  

Og har været det i mange år i Rusland og Kina.  

Samtidig fører Trump en økonomisk politik, der ikke kun er ved at sende USA ud i økonomisk tilbagegang, den påvirker hele verdenshandelen. Også her i Danmark.  

Vi er mange, der i årevis har peget på, at konsekvenserne af globaliseringen har været ekstremt ulige fordelt, både herhjemme og ude i verden.  

Og vi arbejdere ved alt om, at både når der sprænges i en krig, og når der sprænges et kæmpe hul i den globale økonomi,  så er det altid OS, der rammes hårdest. Os arbejdere! 

Kan vi stadig stole på at amerikanerne ikke pludselig lukker for militær beskyttelse?  

Kan vi stadig bruge office-pakken, uden at de ting vi skriver, bliver læst af amerikanerne og brugt mod os?  

Kan vi bruge Teams til at holde møder?  

Skrive på Facebook til vores familie og venner?  

Og den dag man fra Ruslands side beslutter sig for at angribe et NATO-land, for eksempel Estland eller Polen, står USA så på vores side?  

Jeg er ked af, hvis I føler jeg maler fanden på væggen.  Men det USA jeg voksede op med, hvor er det henne?  

Der er mange, mange ting, jeg er træt af ved SVM-regeringen. Men at vi i Danmark har en regering, der kan samle opbakning fra alle dele af Folketinget til at sikre os mod truslerne fra både øst og vest – og i det hele taget er i stand til at agere klogt og handlekraftigt i urolighederne - det er i den grad ikke én af de ting, jeg er træt af. Det er jeg satme glad for i øjeblikket.  

Danmark bliver nødt til at leve op til vores internationale forpligtelser og investere i et stærkere dansk forsvar. 

Særligt når vi ikke aner, hvor vi har USA henne, så bliver vi nødt til at stå stærkere, samlet, i Europa, og i Danmark selv.  Vi er for lille til at stå alene.  

Vi er nødt til at styrke vores beredskab mod hybridkrig, der for eksempel kan ramme vores vand-, varme- og elforsyning og ikke mindst vores internet-kommunikation, der på mange områder er afgørende for vores hverdagsliv. 

MEN ved I hvad, kammerater!  

Politikerne må sikre vores opbakning, ved at formålet med et bedre forsvar, er at det skal sikre fred, frihed og velfærd! 

Flere investeringer i forsvar og beredskab må IKKE ske ved at skære i vores solidariske velfærdsmodel, i vores vilje til grøn omstilling og en stærk indsats imod klimaforandringerne. 

Og det er sgu det, højrefløjen nu lægger op til – som sædvanlig, fristes man til at sige. 

Vores ”venner” i Liberal Alliance vil investere i forsvaret og uddele skattelettelser for 50 milliarder kroner, og I kan næsten gætte, hvem der skal betale regningen.  

Det skal VI arbejdere, naturligvis! 

Ikke nok med at mere end 20.000 af vores kolleger i det offentlige skal fyres, så skal vores dagpengeret halveres. 

Den lille, men gode, højere dagpengesats i de første 3 måneder, man er ledig, vil LA afskaffe og rulles tilbage – den eneste forbedring af dagpengesatsen, der er sket i hele mit arbejdsliv.  

Og for at det ikke skal være nok, så vil LA også afskaffe vores skattefradrag for at beskytte det danske arbejdsmarked.  

Altså - hvis du tilhører de rigeste i det her land, så skal du have 30.000 kr. i skattelettelse. Er du derimod 3F’er, så mister du 

1.000 kr., hvis du vil beholde din dagpengeforsikring.  

Så hvis man skal sige én positiv ting om Liberal Alliances udspil, så er det at de trods alt har vist det helt åbenlyst nu - det er så klasserent og arbejderfjendsk, som noget kan være.  Men det er HELT og aldeles uacceptabelt!

Dansk økonomi er superstærk, og der er bestemt råd til både bedre velfærd, grøn omstilling og til at styrke forsvaret.

Det HAR vi lønmodtagere allerede betalt for, ved at vores pensionsalder er steget.  

Skulle der alligevel komme en dag, hvor vi mangler en skilling eller to i Finansministeriet, så er den økonomiske ulighed i Danmark steget alt, alt for meget de sidste 25 år.  

Så man kan roligt og uden protester fra 3F annullere nogle af de alt for mange skattelettelser, der siden 2001 især er kommet de rigeste her i landet til gode. 

For vi har tvært imod brug for at STYRKE vores velfærd. 

Vi skylder, at også de kortuddannede kan få et godt seniorliv.  

Vi skal ikke først kunne trække os tilbage – eller gå ned i tid – når helbredet ER belastet, og man IKKE har kræfter til samvær med børnebørnene eller de fritidsaktiviteter, som man gerne vil. 

Bare fordi danskere med lange uddannelser lever længere i gennemsnit, skal man ikke ødelægge sikkerhedsnettet for danskerne med de korteste uddannelser og flest år på arbejdsmarkedet. 

De seneste år har vi set en skæv, uacceptabel og asocial udvikling for vores seniorer. 

De sidste ti år har 3F’erne øget deres tid på arbejdsmarkedet med mere end tre år og otte måneder – altså over 44 måneder. I samme periode er den typiske tilbagetrækningsalder for en akademiker kun steget med godt ti måneder. 

Jeg ville da forbandet gerne kunne sige, at den ændring skyldes, at arbejdsmiljøet for vores medlemmer er blevet langt bedre, at nedslidningen er mindsket, og helbredet er blevet bedre. Men det er det ikke!

Et bedre arbejdsmiljø var ellers en central del af velfærdsforliget i 2006, men den del af aftalen har hverken arbejdsgivere eller politikerne haft travlt med at holde fast i eller gennemføre. 

Så NEJ!

Den her socialt set pilskæve udvikling skyldes desværre ikke et bedre arbejdsmiljø. 

Det skyldes, at de borgerlige politikere for godt ti år siden, løb fra deres egen velfærdsaftale, og gennemførte nogle dramatiske forringelser for efterløn og tilbagetrækning, som netop vores medlemmer har haft brug for.

Der har Arnepensionen i første omgang afbødet skaderne, men der er brug for mere, når de fortsat hæver pensionsalderen.

Vi skylder også i vores fællesskab en langt stærkere indsats over for de unge, når de starter på arbejdsmarkedet. Der er kommunalvalget til efteråret også rigtig vigtigt, ikke mindst efter Folketingets store spareøvelse med beskæftigelsesreformen.

Derfor bliver det helt afgørende, at vi til efteråret får valgt nogle politikere til byråd og kommunalbestyrelser landet over, som forstår livet for os arbejdere og almindelige arbejderfamilier.

Politikere, der vil sikre en stærk indsats for de unge, som har behov for støtte, når de skal have fodfæste på arbejdsmarkedet.

I år kan vi også markere og fejre 3F’s 20 års fødselsdag.

I år kan vi også rose de flotte og moderne overenskomstresultater, som vores forhandlere og forhandlingsudvalg har opnået efter en kæmpe indsats –  også i de mange måneder FØR forhandlingerne, hvor tillidsrepræsentanter og fagligt aktive har samlet ønsker ind og deltaget i den fælles debat og prioritering. 

Overenskomstresultater, som medlemmerne indenfor alle 3F´s grupper har givet thumbs up!

Og vi kan glæde os over for første gang i mange år, at 3F har fremgang i antal af lærlinge, elever og unge under 30 år!

3F – FANTASTISK, FORBUNDET, FÆLLESSKAB!

På trods af alt det gode vi hver dag formår, så kan vi arbejdere – som altid – ikke tillade os at hvile på laurbærrene. 

For faglig organisering er en konstant kamp for mere lighed og et forsvar for det vi allerede har opnået. 

Utrygheden, Usikkerheden og Uligheden presser sig på. 

Men vi skal lade os kyse og skræmme! Tværtimod!

I arbejderbevægelsens brede fællesskab skal vi stå sammen om de værdier, vi deler: 

Tryghed, sikkerhed, solidaritet og lige muligheder. 

Det er endnu mere afgørende, når tiderne nu er, som de er.

Jeg vil slutte min tale med at citere én, der nok sjældent har fået ros på 1. maj.

Kim Graugaard, DI-direktør i 30 år, går på pension, og i den forbindelse sagde han til Politiken: 

»Ja! Vi arbejdsgivere vil gerne have stærke fagforeninger. Forudsætningen for, at vi kan lave overenskomster, er, at vi har faglige organisationer med en vis repræsentation at forhandle med – ellers kan vi ikke lave overenskomster.  Og så får vi en samfundsmodel, som vi kender fra de sydeuropæiske lande, hvor det i sidste ende er politikerne, som sætter reglerne på arbejdsmarkedet…«.

Kammerater - hvis vi ikke får styrket organiseringen, overenskomstdækningen og får flere tillidsvalgte, så er det danske samfund og arbejdsmarked for alvor uden forsvarsevne over for kyniske fagforenings-bekæmpere og union-busting metoder. 

Så gør både jeres arbejdsgiver og kammerater en stor tjeneste: 

Organiser jeres kolleger, børn og bekendte til de overenskomstbærende fagforeninger! 

Vi skal både forsvare vores land, vores værdier og vores samfundsmodel! Og det gør vi kun sammen!  

Pas godt på hinanden og ha’ en fortsat go´1. maj!