Det er mig en stor ære at kunne holde åbningstalen ved »Stafet for livet« her i min fødeby, Haderslev.
Jeg har selv mange både sjove og mørke minder her fra Damparken, og med mørke minder mener jeg det bogstaveligt.
Da jeg spillede i Haderslev Fodboldklub, skulle vi løbetræne med klubben her i Damparken. Det foregik som optakt til forårssæsonen i januar og februar – på kolde vinteraftener, hvor det var bælgravende mørkt.
Vi skulle løbe – jeg ved ikke, hvor mange gange – rundt om inderdammen, og det gjaldt om at presse sig selv. Vi havde en træner, der kørte på sin knallert beg de bageste, og nogle gange kørte han op i rumpen på dem for at få dem til at løbe hurtigere.
Og jeg skal love for, at vi kom i form.
I løbet af de næste 24 timer vil nogle af jer også tage turen i de mørke timer – enten i gang eller i løb. De tidligere år har der været en særlig stemning om aftenen og om natten – og belysningen er vist også blevet betydelig bedre her i Damparken, når vi sammenligner med begyndelsen af 1980'erne, da jeg spillede fodbold i Haderslev.
Ideen er at symbolisere, at kræft skal bekæmpes døgnet rundt. Og det er naturligvis dem, der ved »Stafet for livet« kaldes »fighterne« – altså tidligere eller nuværende kræftpatienter, der tager en særlig æresrunde. De viser en styrke, som ikke kan måles i kilometer eller penge – men i mod og viljen til at blive ved.
»Figthterne« går i dag med, ikke som ofre, men som mennesker med en stor styrke, der minder os om, hvad det vil sige at kæmpe, og hvad det vil sige at håbe. Livskraften og troen kan ikke overvurderes. I dag er det – og nu taler jeg direkte til »fighterne« – jeres kamp, vi deler.
Kræft kan ramme os alle.
Der er dog solid videnskabelig evidens for, at fysisk aktivitet kan reducere risikoen for flere kræftformer. Selv om – og det er vigtigt at understrege – at det ikke er nogen garanti mod kræft.
Vi er alle sammen vindere i dag. I fællesskab gør vi noget for at samle penge ind til en vigtig sag: via tilmeldingsgebyr, sponsorater, de mange deltagerholds egenfundraising, virksomhedssponsorater osv.
Og i dag må I alle sammen hjertens gerne flashe jer selv på sociale medier, for dermed flasher I også en god sag. Sørg for at få udbredt budskabet om »Stafet for livet«. Det vil forhåbentlig få nogle til at føle FOMU – fear of missing out – og sige: Det der »Stafet for livet«, det skal jeg også være med til næste år!
Jeg takker for opmærksomheden – og kan I så have en rigtig god tur alle sammen!