Den tyske filosof Friedrich Nietzsche præsenterer i sin bog ”Also sprach Zarathustra” idéen om et
”Übermensch”
Et menneske, der ikke lader sit liv styres af andres forventninger, men skaber sine egne værdier.
Ikke som et ideal at være bedre end andre, men som et menneske, der tør tage ansvar for sit eget liv.
Jeg vil bruge den tanke som udgangspunkt for at tale om noget, jeg mener, vi bør forholde os kritisk til i dag.
Ikke som et ideal at være bedre end andre, men som et menneske, der tør tage ansvar for sit eget liv.
Jeg vil bruge den tanke som udgangspunkt for at tale om noget, jeg mener, vi bør forholde os kritisk til i dag.
Vores evne til at dømme og vurdere, andre og os selv.
Vi lever i en verden, der er præget af status, sociale medier og synlig succes.
For mange af os fylder tanken om at leve op til nutidens idealer så meget i vores bevidsthed, at vi er blevet overbevist om, at nøglen til et lykkeligt liv, ligger i at imponere andre.
For mange af os fylder tanken om at leve op til nutidens idealer så meget i vores bevidsthed, at vi er blevet overbevist om, at nøglen til et lykkeligt liv, ligger i at imponere andre.
Disse krav er sjældent noget, vi selv har valgt.
De påtages udefra, bliver forstærket af en voksende præstationskultur og eksponeres konstant gennem sociale medier.
Her møder vi ikke kun andres succes, men også en redigeret og iscenesat version af deres lykke.
De påtages udefra, bliver forstærket af en voksende præstationskultur og eksponeres konstant gennem sociale medier.
Her møder vi ikke kun andres succes, men også en redigeret og iscenesat version af deres lykke.
Vi ender kun, med at se hinandens medaljer og pokaler - og det fucker med vores idealer.
Det giver indtrykket af, at alle andre lever ubesværet, mens man selv kæmper for at følge med.
Jeg vil derfor bede dig om at stoppe op, og kigge indad. Tænk over hvad dit største ønske er lige nu.
Hvad er det, du tror, du kan få, som vil give dig endelig lykke og sikre dig glæde for resten af livet?
Mange af os lever nemlig med tanken om, at der findes et endeligt mål. En løsning på alle vores problemer.
Hvis bare jeg får flere venner - så bliver jeg glad igen Hvis bare jeg får flere penge - så vil jeg begynde at have det fedt.
Hvis bare jeg finder den rigtige, hvis bare jeg finder kærligheden, så, så bliver jeg lykkelig.
Den her tanke er behagelig for os fordi den giver håb, og modarbejder idéen om et uopfyldt liv. Men den er falsk.
Den engelske filosof, Alan Watts modarbejder denne tanke med det, han kalder ”den modsatte lov”.
Hans pointe er, at mange af livets vigtigste ting er modsigende.
Jo mere vi prøver at have styr på alting, jo mere mister vi overblikket.
Jo længere vi venter på det perfekte øjeblik, jo længere gør vi ingenting.
Og den som jeg syntes er mest aktuel:
Jo mere vi jagter lykke, desto mere forstærker vi ideen om, at vi ikke er det.
Ifølge Watts opstår problemet, når lykken bliver et projekt vi forsøger at kontrollere, i stedet for en tilstand, der opstår, når vi stopper med at jage den.
I forsøget på at tilfredsstille andre – og ergo os selv – skaber vi samtidig ubevidst rummet for en konstant følelse af utilstrækkelighed.
Når vi måler os selv op imod idealer, der hele tiden flytter sig, vil vi uundgåeligt opleve, at vi ikke er gode nok.
Jeg siger ikke at ambitioner er forkerte, men at vores selvværd ikke bør afhænge af, om vi lever op til bestemte krav, som vi ikke engang selv har bestemt.
Og forstå mig ikke forkert. Jeg mener selvfølgelig også at man kan være lykkelig lige nu.
Hvis man har det godt, er det jo fantastisk.
Men hvis ens lykkelige liv udelukkende er bygget op omkring præstation og forventninger, så bliver det på et tidspunkt svært at finde ro når tingene tager en drejning.
Når tingene bliver værre. Når tingene bliver svære. Og tro mig - det vil de.
Derfor mener jeg, at vi bør ændre den måde, vi vurderer hinanden på.
Måske skal vi begynde at beundre hinanden, ikke for hvad vi gør for andre, men for hvad vi tør gøre for os selv.
Når vi måler os selv op imod idealer, der hele tiden flytter sig, vil vi uundgåeligt opleve, at vi ikke er gode nok.
Jeg siger ikke at ambitioner er forkerte, men at vores selvværd ikke bør afhænge af, om vi lever op til bestemte krav, som vi ikke engang selv har bestemt.
Og forstå mig ikke forkert. Jeg mener selvfølgelig også at man kan være lykkelig lige nu.
Hvis man har det godt, er det jo fantastisk.
Men hvis ens lykkelige liv udelukkende er bygget op omkring præstation og forventninger, så bliver det på et tidspunkt svært at finde ro når tingene tager en drejning.
Når tingene bliver værre. Når tingene bliver svære. Og tro mig - det vil de.
Derfor mener jeg, at vi bør ændre den måde, vi vurderer hinanden på.
Måske skal vi begynde at beundre hinanden, ikke for hvad vi gør for andre, men for hvad vi tør gøre for os selv.
Derfor mener jeg at vi bør ændre den måde vi vurderes os selv på.
Give os selv ros når vi tør at vælge vores eget liv, også når det ikke giver status eller anerkendelse.
Give os selv ros når vi tør at vælge vores eget liv, også når det ikke giver status eller anerkendelse.
Derfor mener jeg at vi alle bør begynde at tænke anderledes, både for andre, men også for os selv.
Nietzsches ide om ”Übermensch” handler ikke om at være perfekt eller succesfuld, men om at leve et liv, man selv kan stå inde for.
Måske er det vigtigste, vi kan gøre, ikke at stræbe højere, men at spørge os selv, om det liv, vi jagter, faktisk er det liv, vi ønsker at leve.
Måske er det vigtigste, vi kan gøre, ikke at stræbe højere, men at spørge os selv, om det liv, vi jagter, faktisk er det liv, vi ønsker at leve.
For et liv, der kun måles i præstationer, risikerer at miste det, der ikke kan måles.
Tak.