Hver by har sin heks, hvert sogn har sine trolde, sådan synger vi hvert år til Sankthans.
Fællesskab, foreningsliv og sammenhold er nøgleord for os som bor i området her, ja generalt danskere som vi er flest.
Vi er sociale væsener, der er tæt knyttet til, og afhængige af, hinanden.
Vi indgår i fællesskaber på kryds og tværs. Familien, vennegruppen, sportsklubben, arbejdspladsen, lokalsamfundet, nationen Danmark og sågar internationale fællesskaber
Vi er knyttede til konkrete andre og til konkrete steder i verden.
Det er eksistentielt betydningsfuldt at være en del af et fællesskab; uden fællesskab bliver vi ensomme og ulykkelige, hvilket ikke blot er psykisk tyngende, men som også viser sig ved øgede fysiske lidelser.
Vi får det simpelthen på alle måde rigtig skidt, hvis vi står uden for fællesskaberne. Derfor har vi alle sammen et ansvar for at vise andre vejen ind i de sociale sammenhæng.
Vi skal byde hinanden velkommen i forskellige fællesskaber gennem helt basale dyder som høflighed, venlighed og imødekommenhed.
Der skal være plads til alle; alle hekse og alle trolde, ingen skal udelukkes grundet diagnoser, sygdomme, religion, etnicitet, køn eller seksualitet.
Det er en opgave, vi alle sammen har ansvaret for at løfte.
Et fællesskab bliver kun stærkere af diversitet.
Men fællesskabet er også en udfordrende størrelse på grund af forskelligheden.
Der er uenigheder, det er klart. Nogle gange må man gå på kompromis. For vi skal have det større billede i fokus - den fælles fremtid i fokus.
Det nytter ikke at vi kun tænker på vores egen lille navle.
Vi kan udnytte hinandens forskellige styrker og løfte i flok. Når vi spiller hinanden gode, kan vi nå ufatteligt langt, det har vi i Danmark, om nogen bevist: at ingen kan alt, men alle kan noget.
For tiden er der store udfordringer med mistrivsel blandt vores unge mennesker.
Jeg tror på at dette skyldes blandt andet for meget brug af skærm, som jo blev yderligere forstærket under corona-nedlukningerne med skærm undervisning i folkeskoler, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Når vi er fysisk sammen med andre mennesker, ansigt til ansigt, frigiver hjernen oxytocin i vores krop. Det er et lykke-hormon, der får os til at være mere lykkelige, slappe af, og som har en positiv indvirkning på vores søvn.
Vi har et fysisk behov for at være sammen med andre mennesker; vi er fysiologisk bestemt flokdyr ikke skærmdyr.
Hvis vi ikke er en del af flokken, dør vi når sabeltigeren angriber. Ensomhed og behovet for fællesskab hænger sammen med ur-frygten for at blive udstødt af flokken og dermed være i livsfare.
Når vi ikke er sammen med andre, så mistrives vi.
Børn skal ud og være sociale og lege med en ven, ansigt til ansigt.
Det er noget vi voksne også skal huske. Vi skal også ture lege og være børn.
Vi har kun et liv, det er vores ansvar at få det bedste ud af vores liv.
Vi skal passe på, at vi ikke køre fast i vores hamster hjul.
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes. Men vi skal huske os selv. -for hvis ikke vi er personligt i balance, er det svært at indgå i et fællesskab.
Dronning Magrethe sagde i sin nytårstale fra 2017 at: ” vi sommetider skal gøre noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! ” Det er en tale der har rodfæstet sig i mig, vi skal huske, at livet skal have kulør – vi må godt være lidt Pippi Langstrømpe af og til.
Hverdage er dem vi har flest af, så det gælder om at fylde dem med oplevelser, farver og fest.
Sådan tror jeg også, at vi får længere og sundere liv.
Der er lavet statestik over hele verdensbefolkningen, hvor der er nogle zoner, mennesker bliver ældre end gennemsnittet. De kaldes for blå zoner.
De "blå zoner" omfatter den japanske ø Okinawa, et område på den italienske ø Sardinien, den græske ø Ikaria, en lille by i Californien og Nicola-halvøen i Costa Rica.
Ikke alene bliver folk i disse områder meget gamle, de er også mindre tilbøjelige til at udvikle kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Forskellige forskere og journalister har forsøgt at finde ud af hvorfor.
Er der en opskrift på det gode, sunde og lange liv?
Et langt og sundt liv kræver mange ting, bl.a. kost, motion, god søvn og familie spiller en stor rolle.
Men det gør de gode lokale fællesskaber også, det gør noget ved os at være sociale. Så forlæng dit liv og værn om vores fællesskab.
Jeg startede med et citat fra midsommervisen: ”Hver by har sin hekse, hvert sogn har sine trolde”. Midsommervisen beskriver fællesskabet i de små lokalsamfund, som er så vigtige.
Afhængigheden af hinanden, når høsten skulle i lade eller når udenlandsfjender skulle afværges.
Vi skal minde os selvom, at til trods for, at verden er en anden i dag end da Holger Drachmann skrev visen i 1872, så er fællesskabet stadig essentiel for vores trivsel og liv.
Lad os sammen holde hjerterne varme og med glædesblus holde ensomheden væk.
Vi vil fællesskab her til lands. Rigtig god Sankthans.
Fællesskab, foreningsliv og sammenhold er nøgleord for os som bor i området her, ja generalt danskere som vi er flest.
Vi er sociale væsener, der er tæt knyttet til, og afhængige af, hinanden.
Vi indgår i fællesskaber på kryds og tværs. Familien, vennegruppen, sportsklubben, arbejdspladsen, lokalsamfundet, nationen Danmark og sågar internationale fællesskaber
Vi er knyttede til konkrete andre og til konkrete steder i verden.
Det er eksistentielt betydningsfuldt at være en del af et fællesskab; uden fællesskab bliver vi ensomme og ulykkelige, hvilket ikke blot er psykisk tyngende, men som også viser sig ved øgede fysiske lidelser.
Vi får det simpelthen på alle måde rigtig skidt, hvis vi står uden for fællesskaberne. Derfor har vi alle sammen et ansvar for at vise andre vejen ind i de sociale sammenhæng.
Vi skal byde hinanden velkommen i forskellige fællesskaber gennem helt basale dyder som høflighed, venlighed og imødekommenhed.
Der skal være plads til alle; alle hekse og alle trolde, ingen skal udelukkes grundet diagnoser, sygdomme, religion, etnicitet, køn eller seksualitet.
Det er en opgave, vi alle sammen har ansvaret for at løfte.
Et fællesskab bliver kun stærkere af diversitet.
Men fællesskabet er også en udfordrende størrelse på grund af forskelligheden.
Der er uenigheder, det er klart. Nogle gange må man gå på kompromis. For vi skal have det større billede i fokus - den fælles fremtid i fokus.
Det nytter ikke at vi kun tænker på vores egen lille navle.
Vi kan udnytte hinandens forskellige styrker og løfte i flok. Når vi spiller hinanden gode, kan vi nå ufatteligt langt, det har vi i Danmark, om nogen bevist: at ingen kan alt, men alle kan noget.
For tiden er der store udfordringer med mistrivsel blandt vores unge mennesker.
Jeg tror på at dette skyldes blandt andet for meget brug af skærm, som jo blev yderligere forstærket under corona-nedlukningerne med skærm undervisning i folkeskoler, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Når vi er fysisk sammen med andre mennesker, ansigt til ansigt, frigiver hjernen oxytocin i vores krop. Det er et lykke-hormon, der får os til at være mere lykkelige, slappe af, og som har en positiv indvirkning på vores søvn.
Vi har et fysisk behov for at være sammen med andre mennesker; vi er fysiologisk bestemt flokdyr ikke skærmdyr.
Hvis vi ikke er en del af flokken, dør vi når sabeltigeren angriber. Ensomhed og behovet for fællesskab hænger sammen med ur-frygten for at blive udstødt af flokken og dermed være i livsfare.
Når vi ikke er sammen med andre, så mistrives vi.
Børn skal ud og være sociale og lege med en ven, ansigt til ansigt.
Det er noget vi voksne også skal huske. Vi skal også ture lege og være børn.
Vi har kun et liv, det er vores ansvar at få det bedste ud af vores liv.
Vi skal passe på, at vi ikke køre fast i vores hamster hjul.
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes. Men vi skal huske os selv. -for hvis ikke vi er personligt i balance, er det svært at indgå i et fællesskab.
Dronning Magrethe sagde i sin nytårstale fra 2017 at: ” vi sommetider skal gøre noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! ” Det er en tale der har rodfæstet sig i mig, vi skal huske, at livet skal have kulør – vi må godt være lidt Pippi Langstrømpe af og til.
Hverdage er dem vi har flest af, så det gælder om at fylde dem med oplevelser, farver og fest.
Sådan tror jeg også, at vi får længere og sundere liv.
Der er lavet statestik over hele verdensbefolkningen, hvor der er nogle zoner, mennesker bliver ældre end gennemsnittet. De kaldes for blå zoner.
De "blå zoner" omfatter den japanske ø Okinawa, et område på den italienske ø Sardinien, den græske ø Ikaria, en lille by i Californien og Nicola-halvøen i Costa Rica.
Ikke alene bliver folk i disse områder meget gamle, de er også mindre tilbøjelige til at udvikle kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Forskellige forskere og journalister har forsøgt at finde ud af hvorfor.
Er der en opskrift på det gode, sunde og lange liv?
Et langt og sundt liv kræver mange ting, bl.a. kost, motion, god søvn og familie spiller en stor rolle.
Men det gør de gode lokale fællesskaber også, det gør noget ved os at være sociale. Så forlæng dit liv og værn om vores fællesskab.
Jeg startede med et citat fra midsommervisen: ”Hver by har sin hekse, hvert sogn har sine trolde”. Midsommervisen beskriver fællesskabet i de små lokalsamfund, som er så vigtige.
Afhængigheden af hinanden, når høsten skulle i lade eller når udenlandsfjender skulle afværges.
Vi skal minde os selvom, at til trods for, at verden er en anden i dag end da Holger Drachmann skrev visen i 1872, så er fællesskabet stadig essentiel for vores trivsel og liv.
Lad os sammen holde hjerterne varme og med glædesblus holde ensomheden væk.
Vi vil fællesskab her til lands. Rigtig god Sankthans.