Skip to content

Freja Sinclairs tale ved Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings landsmøde

Joachim Federspiel

Om

Taler

Freja Sinclair
Forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dato

Sted

Køge Gymnasium, Gymnasievej 2, 4, 4600 Køge

Tale

Okay venner, vi tager den lige helt grundlæggende…

§ 3. DGS’ formål er at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieeleverne

Det var formålsparagrafen fra vores vedtægter

Det er den som dikterer hvad vores organisation arbejder ud fra.


Vi mobiliserer gymnasieelever, ligesom I er blevet mobiliseret til Landsmødet

Af jeres venner, en fra jeres regionen fra sekretariatet måske og hvis man er en sjælden en, så har man måske mobiliseret sig selv.

I DGS, udvikler vi også politik.

Vi træner hinanden i debatter

Vi lærer om reformer, bekendtgørelser og udspil.

Vi tager det komplicerede … nogle gange “nørdet” uddannelsespolitik og formidler,  så alle har mulighed for at kunne følge med.

I DGS holder vi arrangementer.

Vi organiserer events, booker skoler, lokaler og oplægsholder.

Vi søger fonde i håb om at skabe de fedeste events, der tænder gnisten hos jer.

Vi bruger alle midler muligt på at aktivere jer, så I forhåbentligt har lyst til at komme igen:)


I DGS varetager vi jeres interesser.

Fra ideer i elevrådet, til politiken vedtaget på stormøder der sidst ender trykt i avisen eller som et notat afleveret i hånden på undervisningsministeren.

Så formidler jeres drømme, håb og politik videre til magthaverne.

Men når jeg remser formålsparagraffen op på den her måde, så håber jeg at I har lyttet til, hvor meget ekstra der ligger bag hvert ord.

For DGS er så meget mere end, og kan meget mere end de linjer helt kan beskrive.

DGS er jer.

DGS er os.

Og DGS er vores sammen.

DGS samler vores håb, vores drømme, vores ideer.

Til virkelighed.

DGS er ikke bare ledelsen og sekretariatet.

For selvom de har ansvaret for at føre ideer og politik til virkelighed.

Så er det kun muligt, fordi vi har jer.


Fordi vi har hinanden

Når vi samler os, organiserer os og engagerer os. 

Så står vi større og stærkere. 

Så vi kan udvikle mere, skabe mere og fylde mere. 

Og alt det tør man kun gøre når fællesskabet er godt, når man dukker op til sit første landsmøde og bliver mødt med et smil. 

Når man bliver inviteret med til at sidde med nogle fremmede ved aftensmaden. 

Og når man får ros fra folk men aldrig har mødt før eller fra dem der kender en bedst. 

DGS er bundet på jeres ideer. 

På jeres vilje. 

Men særligt på jeres energi. 

På vores fællesskab og på vores sammenhold. 

Så mens I brygger på gode ideer. 

Skriver nye udtalelser, klargører jeres opstillings taler, eller står i baren og venter på jeres øl. 

Så håber jeg.

At I kigger jer omkring. 

At I ser hinanden, hjælper hinanden og støtter hinanden. 

Fordi det er DGS uskrevne formål. 

At være et stærk unge fællesskab for alle gymnasieelever. 

Uanset hvor I kommer fra, uanset hvordan I ser ud og uanset hvem I er. 

Så er I DGS formål. Og det må I aldrig glemme. 


Rigtig godt Landsmøde!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags