Skip to content

Freja Sinclairs tale på Ungdommens Folkemøde

Joachim Federspiel

Om

Taler

Freja Sinclair
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

Hvem har ansvaret for unge mennesker, når det kommer til fester og alkohol?
Er det os unge selv?
Jeg siger JA.
Er det forældrene?
Jeg siger også JA.
Men nogle bliver glemt, når vi taler om alkohol og ansvar… og det er vores gymnasier.
Gymnasierne har et ansvar.
I 2023, efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, indførte nogle gymnasier alkoholforbud til de
første arrangementer på skolen.
Beslutninger taget helt uden at tale med eleverne.
Og det kunne ses.
For pludselig – i stedet for at være til stede til årets første fredagscafé – var eleverne taget i
parken for at drikke.
Gymnasierne fralagde sig et ansvar.
Et ansvar, der ligger hos dem, netop fordi de samler så mange forskellige unge på tværs.
Et ansvar, der burde bygge på at skabe trygge, faciliterede rammer.
Jeg siger ikke, at gymnasierne skal forvandles til abefester.
Skolen er til for undervisning – men også for at danne os. For at styrke vores fællesskab.
Men når rektorer landet over ønsker, at eleverne deltager i skolens fællesskab, bliver de nødt
til at lytte til deres elever.
Mødet med den første fadøl er langt tryggere på gymnasiet end at møde flasken med
slavevodka foran Netto.
Forbud virker ikke. Det har de aldrig gjort.
Eleverne skal inddrages i alkoholpolitikken.Hvis vi virkelig ønsker at ændre alkoholforbruget, så handler det om at tænke nyt.
At finde på arrangementer, som ikke handler om alkohol:
Det kan være fodboldturneringer, brætspilscaféer eller kreaklubber
Og vi unge – vi skal inddrages.
Vi skal have medindflydelse på de fede alternativer til fredagscaféerne og festerne.
For hvis vi bygger vores gymnasier op på forbud, der går uden om eleverne –
ja, så skubber man de unge ud i mørket.
Om det så er Dyrehaven eller parkeringspladsen foran Netto.
I stedet: Invitér os unge med ind.
Lyt til os.
Vi vil gerne være med til at ændre alkoholkulturen. Så inddrag os i beslutningerne.
Tak.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags