Kære Folkemøde
Lad os spole tiden tilbage til 2021.
Jeg er netop blevet politisk leder i Alternativet. Og knap har jeg fundet mit kontor, før jeg sidder i forhandlinger om en ny landbrugsaftale.
Jeg siger det åbenlyse:
Hvis vi vil løse problemerne med dårlig dyrevelfærd, forurenet drikkevand og døde fjorde, så er vi nødt til at tale om det animalske landbrug. Om konsekvenserne af at lave 30-40 millioner svin om året.
Men da jeg gør det, bliver der stille. Akavet stille. Som hvis man nævner onkel Pouls alkoholproblem til en familiefrokost. Alle ved det, men ingen taler om det.
Jeg forstod det ikke helt dengang. Men det gør jeg nu.
For i over 100 år har det været politisk selvmord at stille spørgsmål ved landbruget. Og Landbrug & Fødevare har i årtier været blandt de mest magtfulde lobbyister i landet. Man kommer jo langt med gode venner i regeringen – især hvis de kører ministerbil i arbejdstiden og John Deere i fritiden.
Men… i Alternativet besluttede vi os for, at der måtte være et alternativ.
Derfor præsenterede vi vores eget udspil. Baseret på visionen om at skabe et bæredygtigt landbrug:
Et landbrug, hvor vi ikke konkurrerer med Kina og Polen i dårlig dyrevelfærd og billig bacon.
Men derimod et landbrug, hvor der er mere plads til natur, til økologi, til småskala-landbrug og til god dyrevelfærd.
Dengang blev der rystet en del på hovedet. ”Det kommer aldrig til at ske,” sagde man rundt omkring.
Men nu står vi i en anden situation.
For nu er Alternativet for første gang parlamentarisk grundlag. Nu stiller vi krav. På naturens vegne. På drikkevandets vegne. Og på klimaets vegne.
Og som jeg sagde under valgkampen: Jeg kan ikke love de afgørende mandater. Til gengæld kan jeg love, at uanset hvad, bliver det de grønneste mandater i hele Folketinget.
************
Alternativet gik til valg på at omstille landbruget. Og sammen med borgere og organisationer satte vi en dagsorden: Vi gjorde det til et svinevalg.
Derfor var det afgørende for os at levere på netop dét, da vi mødte op på Marienborg. Og det har vi gjort.
Mange af de grønne afsnit i regeringsgrundlaget – om landbrug, klima, natur og dyrevelfærd – var aldrig kommet med uden Alternativet.
Det er ikke kun mine ord. Det er også statsministerens ord. Og derfor vil jeg heller ikke være beskeden om de aftryk, vi har sat.
************
Lad mig starte med grisene.
Vores svinepagt står næsten 1 til 1 i regeringsgrundlaget:
Vi har sikret, at halekupering skal være fortid. Ikke kun på papir, men også ude i staldene.
Vi har sikret, at ekstremavl og fiksering af søer forbydes.
Og vi har sikret, at grisene får mere plads.
Det er jeg – helt ærlig – enormt stolt af.
Men sandheden er, at vi fik forhandlet os frem til meget mere end det:
************
Da Torsten Gejl og jeg første gang var forbi Marienborg, sagde vi, at en ny regering bør nedlægge landbrugsministeriet.
Dels fordi det understreger, at landbrugets særposition med frivilige aftaler og dispensationer er forbi.
Dels fordi det ikke giver mening, at et lille erhverv har sit eget ministerium.
Jeg vil ikke sige, hvad Mette Frederiksen svarende. Men i dag kan jeg konstatere, at Danmark for første gang i 130 år ikke længere har et landbrugsministerium.
Det kan jeg kun være tilfreds med. Fordi vi samtidig har skabt fundamentet for fremtidens landbrug.
Et landbrug, hvor vi fordobler det økologiske areal. Målretter mere landbrugsstøtte til frugt, grønt og smålandbrug. Og indfører et nationalt sprøjteforbud.
Så vi laver mad til mennesker. Og så vi kan købe gode, danske råvarer i sæson – æbler, kål og kartofler.
************
Til trods for vores åbenlyse resultater, er der stadig nogen, der sår tvivl om vores aftryk på regeringsgrundlaget.
Til jer vil bare sige: Hallo mand: Der står fucking ”bælgfrugter” i regeringsgrundlaget.
Der står, at en større del af overskuddet fra solceller og vindmøller skal blive i de lokalsamfund, hvor de er opstillet. Så de kan være med til at finansiere den lokale skole, købmand eller sportshal.
Der står, at vi skal have mere fredet natur. Og fem nye, marine naturnationalparker. Så vores børn og børnebørn får mulighed for at opleve, hvor magisk naturen kan være, når der er ålegræs, stenrev og fiskeliv i vores fjorde og farvande i stedet for fedtemøg, griselort og sprøjtegifte.
Alt det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Og helt ærligt: Er der seriøst nogen, der tror, at det var sket, hvis Alternativet ikke havde siddet med ved bordet?
************
Jeg er stolt af, at vores grønne visioner lyser op i regeringsgrundlaget. For det give håb.
Og så viser det, at Danmark ikke blot har fået en ny regering, men også en regering med et grønt parlamentarisk grundlag.
Dét er ægte klimahandling.
************
Men det største håb handler for mig faktisk ikke om alt det, der står om landbrug og natur.
Det største håb handler for mig om, at vi nu forsøger at ændre regnemaskinerne i Finansministeriet. Og måden, vi måler og forstår værdi på.
Vi kæmper for at få værdien af omsorg tilbage i velfærdssamfundet.
Det er nemlig det, kommissionen for trivselsøkonomi – som vi fik med i regeringsgrundlaget – skal arbejde for.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi alt for meget politik i dag handler om, at vi skal blive rigere, rigere, rigere. At vi skal producere mere, mere, mere. Og løbe hurtigere, hurtigere, hurtigere.
I årtier har det altoverskyggende mål i dansk politik været at få økonomien til at vokse. Nærmest koste hvad det vil.
Og ja: Vi er blevet rigere. Men det er kommet med en dyr regning:
Flere mennesker er i dag stressede og ensomme. Børn og unges mistrivsel stiger. Og mange oplever, at velfærden er blevet dårligere. At omsorgen i ældreplejen er forsvundet.
Så hvad er egentlig det vigtigste for os som samfund?
Er det, at vi bliver rigere og rigere? Koste hvad det vil?
Det vil jeg gerne udfordre.
For hvad nytter økonomisk vækst, hvis mistrivslen vokser?
Hvad nytter økonomisk vækst, hvis naturen kollapser?
Hvad nytter økonomisk vækst, hvis vi brænder ud på jobbet, fordi vi er fanget i et hamsterhjul, som drejer for hurtigt?
Og hvad nytter økonomisk vækst, hvis børn, ældre og handicappede ikke kan få den omsorg og hjælp, de fortjener – fordi vi både vækster og skærer i nær velfærd på samme tid?
Derfor er jeg utrolig stolt af, at vi nu får en uafhængig kommission for trivselsøkonomi. For helt ærligt, så tror jeg ikke på, at vi får en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund, hvis vi ikke også omstiller økonomien.
************
For mig understreger det i virkeligheden bare det, vi har sagt i årtier: At et bæredygtigt samfund ikke kun skal vurderes ud fra én bundlinje, men tre bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn bundlinje.
Vi mennesker er mere end forbrugere. Vi er mere end arbejdskraft. Vi er mere end økonomiske enheder.
Vi er borgere. Vi er kærlige og omsorgsfulde væsener. Vi er naboer, forældre, kollegaer og venner. Og vi er altså ikke sat i verden for at tjene økonomien – det er økonomien, der er sat i verden for at tjene os.
Den mentalitetsændring håber jeg, at et nyt fokus på trivselsøkonomi, kan være med til at skabe.
Men det kræver, at vi politikere tør opstille nogle andre parametre en det økonomiske. At vi – med digteren Inger Christensens ord – ”magter at se landets borgere som andet og mere end producenter og forbrugere, en slags rationelt fungerende maskiner.”.
Det kræver, at vi politisk erkender, at det gerne må koste noget at have et trygt og godt samfund. Med nærvær. Rig natur. Gode skoler. Men også flere pædagoger i daginstitutionerne og læger i provinsen.
Derfor kan det heller ikke hidse mig op, at flere unge nu kan køre gratis med offentlig transport.
Eller at flere får mulighed for at købe frugt og grønt, fordi vi nu fjerner momsen.
For helt ærligt: hvad skal vi med en voksende økonomi, hvis den ikke kommer borgerne til gode?
************
Kære Folkemøde – jeg nærmer mig afslutningen.
I Alternativet vil vi gøre, hvad vi kan for, at vores visioner og forslag bliver til virkelig. Ikke mindst dem, vi har forhandlet ind i regeringsgrundlaget.
Vi ser et Danmark for os, hvor hensynet til klima og natur kommer før hensynet til industri og evig vækst.
Vi ser et Danmark for os, som er langt mere demokratisk og kreativt – og hvor vi har flere iværksættere, kunstnere og økologiske jordbrugere.
Vi tror på et Danmark, hvor vækst ikke er meningen med det hele – men et redskab til at skabe mere omsorg, trivsel og livskvalitet.
Og vigtigst af alt: Vi tror på, at forandring er mulig.
At strukturer kan ændres.
At nye idéer kan blive til ny politik.
For som Emma Holten – en af de store fortalere for trivselsøkonomi i Danmark – skriver det: Folk har altid sagt, at tingene ikke kunne være anderledes. Og det har aldrig været mere forkert.
Nyd jeres sidste dag på Folkemødet.
Lad os spole tiden tilbage til 2021.
Jeg er netop blevet politisk leder i Alternativet. Og knap har jeg fundet mit kontor, før jeg sidder i forhandlinger om en ny landbrugsaftale.
Jeg siger det åbenlyse:
Hvis vi vil løse problemerne med dårlig dyrevelfærd, forurenet drikkevand og døde fjorde, så er vi nødt til at tale om det animalske landbrug. Om konsekvenserne af at lave 30-40 millioner svin om året.
Men da jeg gør det, bliver der stille. Akavet stille. Som hvis man nævner onkel Pouls alkoholproblem til en familiefrokost. Alle ved det, men ingen taler om det.
Jeg forstod det ikke helt dengang. Men det gør jeg nu.
For i over 100 år har det været politisk selvmord at stille spørgsmål ved landbruget. Og Landbrug & Fødevare har i årtier været blandt de mest magtfulde lobbyister i landet. Man kommer jo langt med gode venner i regeringen – især hvis de kører ministerbil i arbejdstiden og John Deere i fritiden.
Men… i Alternativet besluttede vi os for, at der måtte være et alternativ.
Derfor præsenterede vi vores eget udspil. Baseret på visionen om at skabe et bæredygtigt landbrug:
Et landbrug, hvor vi ikke konkurrerer med Kina og Polen i dårlig dyrevelfærd og billig bacon.
Men derimod et landbrug, hvor der er mere plads til natur, til økologi, til småskala-landbrug og til god dyrevelfærd.
Dengang blev der rystet en del på hovedet. ”Det kommer aldrig til at ske,” sagde man rundt omkring.
Men nu står vi i en anden situation.
For nu er Alternativet for første gang parlamentarisk grundlag. Nu stiller vi krav. På naturens vegne. På drikkevandets vegne. Og på klimaets vegne.
Og som jeg sagde under valgkampen: Jeg kan ikke love de afgørende mandater. Til gengæld kan jeg love, at uanset hvad, bliver det de grønneste mandater i hele Folketinget.
************
Alternativet gik til valg på at omstille landbruget. Og sammen med borgere og organisationer satte vi en dagsorden: Vi gjorde det til et svinevalg.
Derfor var det afgørende for os at levere på netop dét, da vi mødte op på Marienborg. Og det har vi gjort.
Mange af de grønne afsnit i regeringsgrundlaget – om landbrug, klima, natur og dyrevelfærd – var aldrig kommet med uden Alternativet.
Det er ikke kun mine ord. Det er også statsministerens ord. Og derfor vil jeg heller ikke være beskeden om de aftryk, vi har sat.
************
Lad mig starte med grisene.
Vores svinepagt står næsten 1 til 1 i regeringsgrundlaget:
Vi har sikret, at halekupering skal være fortid. Ikke kun på papir, men også ude i staldene.
Vi har sikret, at ekstremavl og fiksering af søer forbydes.
Og vi har sikret, at grisene får mere plads.
Det er jeg – helt ærlig – enormt stolt af.
Men sandheden er, at vi fik forhandlet os frem til meget mere end det:
************
Da Torsten Gejl og jeg første gang var forbi Marienborg, sagde vi, at en ny regering bør nedlægge landbrugsministeriet.
Dels fordi det understreger, at landbrugets særposition med frivilige aftaler og dispensationer er forbi.
Dels fordi det ikke giver mening, at et lille erhverv har sit eget ministerium.
Jeg vil ikke sige, hvad Mette Frederiksen svarende. Men i dag kan jeg konstatere, at Danmark for første gang i 130 år ikke længere har et landbrugsministerium.
Det kan jeg kun være tilfreds med. Fordi vi samtidig har skabt fundamentet for fremtidens landbrug.
Et landbrug, hvor vi fordobler det økologiske areal. Målretter mere landbrugsstøtte til frugt, grønt og smålandbrug. Og indfører et nationalt sprøjteforbud.
Så vi laver mad til mennesker. Og så vi kan købe gode, danske råvarer i sæson – æbler, kål og kartofler.
************
Til trods for vores åbenlyse resultater, er der stadig nogen, der sår tvivl om vores aftryk på regeringsgrundlaget.
Til jer vil bare sige: Hallo mand: Der står fucking ”bælgfrugter” i regeringsgrundlaget.
Der står, at en større del af overskuddet fra solceller og vindmøller skal blive i de lokalsamfund, hvor de er opstillet. Så de kan være med til at finansiere den lokale skole, købmand eller sportshal.
Der står, at vi skal have mere fredet natur. Og fem nye, marine naturnationalparker. Så vores børn og børnebørn får mulighed for at opleve, hvor magisk naturen kan være, når der er ålegræs, stenrev og fiskeliv i vores fjorde og farvande i stedet for fedtemøg, griselort og sprøjtegifte.
Alt det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Og helt ærligt: Er der seriøst nogen, der tror, at det var sket, hvis Alternativet ikke havde siddet med ved bordet?
************
Jeg er stolt af, at vores grønne visioner lyser op i regeringsgrundlaget. For det give håb.
Og så viser det, at Danmark ikke blot har fået en ny regering, men også en regering med et grønt parlamentarisk grundlag.
Dét er ægte klimahandling.
************
Men det største håb handler for mig faktisk ikke om alt det, der står om landbrug og natur.
Det største håb handler for mig om, at vi nu forsøger at ændre regnemaskinerne i Finansministeriet. Og måden, vi måler og forstår værdi på.
Vi kæmper for at få værdien af omsorg tilbage i velfærdssamfundet.
Det er nemlig det, kommissionen for trivselsøkonomi – som vi fik med i regeringsgrundlaget – skal arbejde for.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi alt for meget politik i dag handler om, at vi skal blive rigere, rigere, rigere. At vi skal producere mere, mere, mere. Og løbe hurtigere, hurtigere, hurtigere.
I årtier har det altoverskyggende mål i dansk politik været at få økonomien til at vokse. Nærmest koste hvad det vil.
Og ja: Vi er blevet rigere. Men det er kommet med en dyr regning:
Flere mennesker er i dag stressede og ensomme. Børn og unges mistrivsel stiger. Og mange oplever, at velfærden er blevet dårligere. At omsorgen i ældreplejen er forsvundet.
Så hvad er egentlig det vigtigste for os som samfund?
Er det, at vi bliver rigere og rigere? Koste hvad det vil?
Det vil jeg gerne udfordre.
For hvad nytter økonomisk vækst, hvis mistrivslen vokser?
Hvad nytter økonomisk vækst, hvis naturen kollapser?
Hvad nytter økonomisk vækst, hvis vi brænder ud på jobbet, fordi vi er fanget i et hamsterhjul, som drejer for hurtigt?
Og hvad nytter økonomisk vækst, hvis børn, ældre og handicappede ikke kan få den omsorg og hjælp, de fortjener – fordi vi både vækster og skærer i nær velfærd på samme tid?
Derfor er jeg utrolig stolt af, at vi nu får en uafhængig kommission for trivselsøkonomi. For helt ærligt, så tror jeg ikke på, at vi får en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund, hvis vi ikke også omstiller økonomien.
************
For mig understreger det i virkeligheden bare det, vi har sagt i årtier: At et bæredygtigt samfund ikke kun skal vurderes ud fra én bundlinje, men tre bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn bundlinje.
Vi mennesker er mere end forbrugere. Vi er mere end arbejdskraft. Vi er mere end økonomiske enheder.
Vi er borgere. Vi er kærlige og omsorgsfulde væsener. Vi er naboer, forældre, kollegaer og venner. Og vi er altså ikke sat i verden for at tjene økonomien – det er økonomien, der er sat i verden for at tjene os.
Den mentalitetsændring håber jeg, at et nyt fokus på trivselsøkonomi, kan være med til at skabe.
Men det kræver, at vi politikere tør opstille nogle andre parametre en det økonomiske. At vi – med digteren Inger Christensens ord – ”magter at se landets borgere som andet og mere end producenter og forbrugere, en slags rationelt fungerende maskiner.”.
Det kræver, at vi politisk erkender, at det gerne må koste noget at have et trygt og godt samfund. Med nærvær. Rig natur. Gode skoler. Men også flere pædagoger i daginstitutionerne og læger i provinsen.
Derfor kan det heller ikke hidse mig op, at flere unge nu kan køre gratis med offentlig transport.
Eller at flere får mulighed for at købe frugt og grønt, fordi vi nu fjerner momsen.
For helt ærligt: hvad skal vi med en voksende økonomi, hvis den ikke kommer borgerne til gode?
************
Kære Folkemøde – jeg nærmer mig afslutningen.
I Alternativet vil vi gøre, hvad vi kan for, at vores visioner og forslag bliver til virkelig. Ikke mindst dem, vi har forhandlet ind i regeringsgrundlaget.
Vi ser et Danmark for os, hvor hensynet til klima og natur kommer før hensynet til industri og evig vækst.
Vi ser et Danmark for os, som er langt mere demokratisk og kreativt – og hvor vi har flere iværksættere, kunstnere og økologiske jordbrugere.
Vi tror på et Danmark, hvor vækst ikke er meningen med det hele – men et redskab til at skabe mere omsorg, trivsel og livskvalitet.
Og vigtigst af alt: Vi tror på, at forandring er mulig.
At strukturer kan ændres.
At nye idéer kan blive til ny politik.
For som Emma Holten – en af de store fortalere for trivselsøkonomi i Danmark – skriver det: Folk har altid sagt, at tingene ikke kunne være anderledes. Og det har aldrig været mere forkert.
Nyd jeres sidste dag på Folkemødet.