Skip to content

Flemming Grønsunds 1. maj-tale

Marcus Christensen

Om

Taler

Flemming Grønsund
Næstformand i FH

Dato

Sted

Kongens Have, Odense

Tale

Kære venner. 

Glædelig 1. maj - I dag er en stor dag.

Også selvom det ikke længere er en stor bededag.

For en fagforeningsmand som mig er 1. maj årets vigtigste kamp og festdag.  Jeg har glædet mig til at fejre kampdagen med jer.

Og dagen i dag skal handle om os - Om lønmodtagerne.

Det skal handle om retten til en værdig tilbagetrækning.

Om at kunne gå fra, før kroppen (…) siger fra.

Det skal handle om arbejdsmiljøet.

Og om, hvorfor der stadig er alt for mange, der bliver syge – eller dør – af at passe deres arbejde.

Det skal handle om uligheden. Den vokser. Og den splitter Danmark.

I dag skal handle om det, der betyder noget for os. (…)


Tænk på en af jeres kollegaer. En, der har været på arbejdsmarkedet i omkring 40 år, arbejdet trofast og gjort præcis det, vi forventer.

Nu står kollegaen med en krop – eller et hoved – der er slidt.

Med smerter - Eller stress.

Og så siger folketinget, ført an af de borgerlige partier.   Du kan godt arbejde lidt længere. (…) Det er virkeligheden for alt for mange.

Nok også for mange af jer.  Derfor siger vi i FH:

Pensionssystemet skal passe til virkeligheden.

Ikke til regneark og gennemsnit, men til rigtige menneskers arbejdsliv.

Der er nemlig ikke to arbejdsliv, der er ens.

Nogle starter som 16-årige.  Andre som 28-årige.

Nogle slider kroppen op. Andre slider hovedet ned. 

Og endelig er der nogle få som tjener penge uden at røre en finger.

Alligevel har vi et system, der behandler vidt forskellige arbejdsliv, som om de var ens. (…)


En spritny undersøgelse fra FH viser, hvor skævt systemet i virkeligheden rammer.

Når vi ser på raske leveår fra 60‑årsalderen, er forskellene mellem lønmodtagere med høje og lave indkomster vokset markant.

Og det er dem med de laveste indkomster, der har markant færre raske leveår. (…)

For mænd er forskellen otte år.  For kvinder omkring syv år.

Det betyder helt konkret, at nogle aldrig når pensionsalderen.

Og jo mere pensionsalderen bliver hævet, jo flere bliver sorteret fra undervejs.

Det er lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv – men som aldrig får glæde af den pension, samfundet har stillet dem i udsigt. (…)

Derfor har vi i fagbevægelsen også sagt, hvad der skal til:

Pensionsalderen skal ikke bare stige og stige.

Der skal være en reel mulighed for at dem med de lange hårde arbejdsliv kan gå fra tidligere.

Arne-pensionen skal styrkes - Seniorpensionen skal bevares.

Det er sund fornuft.

Og det er respekt – for jer – der hver dag får Danmark til at hænge sammen. 


I skal have mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet.

Ikke med krykker eller i en rullestol. Men på jeres egne raske ben

(…)

Men der er jo også en anden side af den her sag.

For 2 ud af 3 lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til pensionsalderen.

Det handler ikke kun om, at pensionsalderen er på himmelflugt.

Det handler også om, at alt for mange dagligt møder ind til et arbejdsmiljø, der slider dem ned.

Alt for mange skyller smertestillende piller ned med morgenkaffen for overhovedet at kunne passe deres job, alt for mange kommer til skade på arbejdet. (…) Og lad os lige sætte nogle tal på:

I 2025 kom næsten 49.000 lønmodtagere ud for en arbejdsulykke.  Det dårlige arbejdsmiljø koster hvert år samfundet omkring 80 milliarder kroner.

Og det er ikke bare tal, det er menneskeskæbner som bliver syge af arbejdet og for nogen betaler de den højeste pris - med livet.

I gennemsnit mister vi 30 mennesker til arbejdsulykker – hvert eneste år. (…)

At arbejdsmiljøet er presset på mange arbejdspladser, oplevede jeg selv for nyligt, da jeg besøgte et plejehjem i Aarhus. Der mødte jeg Nina.

Hun er SOSU. Hun er Tillidsrepræsentant, og arbejdsmiljørepræsentant.

Hun er faglig dygtig og hun elsker sit arbejde og sine kolleger.

Men hun sagde også noget, der satte sig fast hos mig. (…)

At arbejdet er blevet markant hårdere.

Beboerne er mere plejekrævende. Omkring 80 procent er demente.

Der er flere svære situationer og konflikter. Og samtidig følger bemandingen ikke med.

Det betyder, at det psykiske arbejdsmiljø er under stort pres.

Derfor siger vi i FH:

Arbejdsmiljøet skal være bedre. Ikke bare lidt bedre – markant bedre.

Men det sker ikke af sig selv. Det kræver investeringer. Målrettede investeringer i arbejdsmiljøet.

Det kræver, at vi styrker opkvalificeringen af arbejdsmiljørepræsentanterne - og større medindflydelse på arbejdspladserne til de tillidsvalgte .

Og det kræver, at lederne ude på virksomhederne bliver langt bedre rustet til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø – ikke mindst det psykiske. (…)

For når vi investerer i arbejdsmiljøet, så er det ikke en udgift.

Det er en investering i mennesker. 

I trivsel. Og i et velfungerende, bæredygtigt arbejdsmarked.

For det er hamrende uretfærdigt, at nogen bliver syge af at passe deres arbejde. (…)

Og nu vi er ved uretfærdighed, Så lad os lige løfte blikket.

Dansk økonomi er bomstærk

Og ved I hvad?  Det er jeres fortjeneste.  Det er jer, der skaber værdierne. (…) Det glemmer de nogle gange inde på Christiansborg.

Men det gør vi ikke i FH.  For sandheden er desværre, at det langt fra er alle, der har fået lige del i fremgangen.

For uligheden vokser.

Når priserne stiger, er det dem med de mindste indkomster, der mærker det først – og hårdest. (…)

Og derfor må vi også sige det, som det er: Ulighed er ikke naturgivet.

Ulighed er skabt af politiske beslutninger. Og derfor kan det også ændres med politiske beslutninger. (…)


Vi foreslog en formueskat. Reaktionen kom prompte. De rigeste blev rasende. (…) Tag bare Vestas’ direktør, Henrik Andersen.

32 millioner kroner i løn sidste år. En løn, man kan leve rigtig godt af.

Alligevel lød hans budskab: Hvis skatten stiger bare en smule, så vil han flytte ud af landet.

Men lad mig spørge: Er det rimeligt at true med at forlade fællesskabet – når man selv har fået så meget ud af det?

Nej, det er det ikke – det er grådighed og egoisme.

Jeg mener, at vi alle har et ansvar for det samfund, der har skabt vores muligheder.  Og det ansvar handler også om fordelingen.

Vi i FH-Fagbevægelsen kan ikke acceptere, at forskellen mellem rig og fattige vokser. Vi skal mindske den.

For øget ulighed er ødelæggende for sammenhængskraften i vores land - det er ødelæggende for demokratiet. (…)

Det er derfor, vi rejste diskussionen om en formueskat. (…)

Og ja – den er svær politisk i dag.  Men retningen er klar.

For os handler det om noget større: Hvilket samfund ønsker vi?

Et samfund, hvor uligheden vokser?

Eller et samfund, hvor vi tager ansvar – og løfter i fællesskab?

For mig er svaret helt klart: (…)  Jeg ønsker fællesskabet, med respekt for hinanden og med retten til ordnede løn og arbejdsvilkår. (…)


Og sådan er det også for Sassan.

Jeg mødte ham forrige fredag ved Nørreport station i København.

Han arbejder for Wolt. (…) Eller… det gør han jo sådan set ikke - For Wolt kalder ham partner eller selvstændig. Det betyder, at Sassan og de andre bude er strippet for helt basale lønmodtagerrettigheder.

Og samtidig falder deres løn.

En ordre, der for et halvt år siden gav 35 kroner pr. tur (…) giver nu 22 kroner, det er en lønnedgang på 37%.

Det er helt urimeligt – det er grov udnyttelse. (…)

Men der er også en god nyhed.

Sassan og mange af de andre bude er nemlig begyndt at organisere sig.

For rettigheder kommer ikke af sig selv. De kommer, når man står sammen. (…) Sassan og de andre madbude har truffet et kernevigtigt valg.  De har valgt fællesskabet.

Faktisk demonstrerer Wolt-budene i dag i København for bedre rettigheder. (…) Kan man vælge en bedre dag til at manifestere sig end 1. maj? –  Jeg tror det ikke.

Jeg vil gerne sende en varm faglig hilsen til Woltbudene, de løfter en fagligkamp for hele det digitale arbejdsmarked.

Men det er ikke kun Wolt-budenes kamp, det er en kamp for grundlæggende at beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel, og den kamp skal vindes.

(…)

Lige nu foregår der andre politiske kampe på Christiansborg hvor politikkerne skal træffe vigtige valg og prioriteringer.

Mine prioriteter til politikkerne er meget klare: (…)  kære Mette, Pia, Lars og Troels og alle jer andre, der lige nu sidder begravet i regeringsforhandlinger:

Sørg for en værdig tilbagetrækning.  Gør noget ved uligheden.

Invester i arbejdsmiljøet og vælg fællesskabet


Lige til sidst, selvom jeg ikke har en akademisk uddannelse kan jeg faktisk godt tælle til 90, 
så skulle vi ikke bare se at få den storbededag tilbage, i skylder og flertallet er der !


Tak for ordet - Og fortsat god kampdag!


 

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Tags