Eva Emily Rose Holms studentertale

Hej

Hvor ser I fuldkommen vidunderlige ud.

I smukke unge mennesker - mine skønne medstudenter. Første gang jeg så jer var en mandag efter vinterferien i 1.g. Hvor jeg allerede første dag oplevede magien ved Aurehøj. Spændt og fuldkommen overvældet overlevede jeg mine to første moduler og blev derefter fulgt ned i Grønnegården for at nyde noget frokost.

Nede i Grønne var der fuld af mennesker, og højtalerne skruet helt op. Der var godt gang i noget karaoke..

Jeg var i chok - ikke over musikken - det var ikke ligefrem det magiske, jeg senere har hørt Aurehøj præstere. Nej, jeg var i chok over publikums reaktioner - lige meget hvem, der stod med mikrofonen i hånden, blev der heppet, hujet og sunget med på livet løs. Pludselig var de 30 minutter slut og alle gik derfra mod næste modul med et smil på læben. Og kun fire dage efter var der så MGP, og de selvsamme smil og jublen blev tidoblet.Den enestående energi og glæde, som folk øsede ud af til alle, havde jeg aldrig oplevet før.

Og med ét var jeg forelsket.

Det er så let at blive forelsket her på Aurehøj.

Og med ét var I - til alle fester - dem, som jeg ville danse med.

Og hvor vi da danset og festet og hygget os.

Og dyrket alle de vidunderlig unikke muligheder for at nyde hinandens selskab. På kryds og tværs har vi nærmest alle sat et lille præg i hinanden; om det så blot har været for en kort stund - et smil på gangen, et delt moment på floor eller ved en del af de tusinder af klapsalver, vi har givet til hinanden de sidste par år. Eller om det har været i klasserne, gennem musikken eller i et af de 37 forskellige udvalg - for blot at nævne nogle.

Og sammen som helhed har vi også sat et kæmpe præg på Aurehøj og dyrket og ført de unikke Aurehøj traditioner videre og forhåbentligt også etableret nogle nye. Og sammen med skolens vidunderlige ansatte skabt et fantastisk læringsmiljø, hvor vi har kunnet vokse.

Men hver enkelt af os har også sat vores personlige præg på Aurehøj; om det så blot har en lille autograf på toilettet, eller man har videreført traditionerne og opdraget 1.

Og 2. g’erne til det samme eller været en del af de tusind minder vi deler. Så har vi alle være med til at gøre vores tre år helt specielle.

Og når vi om lidt går ud og sætter vores præg på verdenen, er jeg ikke en spor i tvivl om, at verdenen bliver et mere smilende, dansende, reflekterende sted at være i - nok et klart bedre sted, hvis jeg selv skulle sige det.

Men det betyder ikke, at det her er et farvel til Aurehøj. Godt nok har vi haft vores sidste modul, vores sidste morgensamling og vores sidste Søløb, men som vi sang i torsdags til studentermiddagen sammen med lærerbandet: “det ret vildt nu ringer skoleklokken ud, men aurehøj blir aldrig glemt”

For selvom vi nu sidder med beviset i hånden og vores hverdag på Aurehøj officielt er slut, så er Aurehøj så meget mere end de 32 karakterer i vores beviser. 

For Aurehøj er mere end bare et sted

-

Aurehøj er i smilet vi sender til hinanden

-

Aurehøj er i lyden af fællessang, hvor alle synger med

-

Aurehøj er i evnen til at bunde 12 øl mens man løber rundt om Søen

-

Aurehøj er i smagen af balje

-

Aurehøj er i sommervarmen med soundboksen skruet helt op, og i de hæse stemmer som skråler med

-

Aurehøj er lyden af klapsalver og trampen i gulvet

Aurehøj er i den ubekymrede lykke ved at danse i regnen, med vores huer på,

men mest af alt er Aurehøj noget helt specielt et sted i os alle.

Aurehøj er en tilstand

En berusende udefinerbar tilstand af en blanding af frihed, kærlighed og en oprigtig nysgerrighed og engagement mod verdenen og mod hinanden.

Så når de næste 17 dages fest slutter, og vi har fået den sidste bølge i huen, og vi hver især går ud og ændrer verden, så vil vi alle have en lille del af aurehøj med os. Og med Aurehøj i hjertet skal vi ud og leve og opleve verdenen. Og dyrke friheden til at tage vores egne valg og til at vælge vores egen skæbne.

For som Kim Larsen så fint synger om os:

“Hva' det er, vi vil med livet

Det ka' kun vi selv forstå

Åh, vi smukke unge mennesker

Gid vi længe leve må”

Tak for alt Aurehøj