Chernobyl…. Fukushima…. Three Mile Island.
Dem har I nok hørt om. Vi husker dem som forfærdelige ulykker indenfor atomkraft. Ulykker der kastede en skygge over en energikilde med enormt potentiale. Ulykker der satte en stopper for den danske atomkraft. Men hvorfor var de her ulykker stopklodsen for dansk atomkraft?
Det kan være I før har tænkt på atomkraft. Det kan være at I har tænkt på ulykkerne, og om de mon kan ske igen.
Jeg kan godt forstå jeres bekymringer om atomkraft, men sandheden er at, ulykkerne, dem som jeg lige remsede op, de var jo farlige, det ved vi godt. Men Chernobyl og Three mile Island var 50 år siden. Der er sket meget siden, og risikoen for en ulykke af den skala er med nutidens teknologi utrolig lav. Og Fukushima, Japans ulykke i 2011, var resultat af en tsunami ingen kunne have stoppet.
Det kan også være, at I har tænkt på alt det affald der må produceres på sådan et atomkraftværk.
Alt det affald som ville blive skabt for at forsyne jer og jeres familie med elektricitet i et helt år, ville I kunne have på en teske. Og alt det affald der ville blive skabt for at forsyne jer og jeres familier med elektricitet til hele jeres liv, ville I kunne have i en mælkekarton.
Næsten intet affald bliver produceret ift. hvor meget vi får ud af det. Det affald, der så bliver produceret kan i de fleste tilfælde genbruges, eller graves sikkert ned i grotter hvor de ikke er farlige for vores dagligdag.
Selvom der er bekymringer og kontrovers omkring atomkraft, mener jeg, at vi skal have atomkraft i Danmark. Jeg mener at vi skal slutte os til vores nordiske brødre.
Vi kan tage Sverige som et eksempel. De har haft atomkraft i lige så mange år, som vi har takket pænt nej tak. En tredjedel af deres energi kommer fra deres atomkraftværker. De har nemlig takket nej tak til kul og olie. Ikke atomkraft.
Udover dette udleder de cirka den samme mængde CO2 som os her i Danmark, forskellen er bare, at de er dobbelt så mange mennesker som os.
Sverige har bevist at man godt kan bruge atomkraft uden at sige farvel til sol og vind, og det sætter noget af et forbillede, som vi skal følge her i Danmark. Vi er nødt til at tage os sammen og ty til nye midler, hvis vi vil nå vores klimamål. Dette nye middel er Atomkraft.
Apropos CO2. Atomkraftværker udleder 0g CO2 i deres levetid, altså ingenting. Hvis man inkluderer alting fx konstruktion, brændstof osv., så lander vi på cirka 15g per kWh produceret. Cirka det samme som ved solceller eller vindmøller, og 100 gange så lidt som et kulkraftværk. Tilbage i 80’erne kunne vi have erstattet den enorme udledning af CO2 fra kul, der blev skudt ud i atmosfæren, med atomkraftens 0g. Vi er bagud.
For at forhindre at vi kommer endnu mere bagud, er vi nødt til at slå til nu. Vi er nødt til at gøre noget, så vi kan blive hørt. Hvis vi ikke gør noget nu, vil det være den næste generation, der står med problemet, som vi ikke turde at løse. For hvis det gamle virker, hvorfor så prøve noget nyt?
Det vil jeg gerne svare på. Fordi det nye er stabilt og forudsigeligt. Fordi det nye vil bringe os tættere på vores klimamål.
Derfor må vi lægge fortidens frygt bag os og se på den virkelighed, vi står i nu. Atomkraft er sikkert, effektivt og nødvendigt, hvis vi vil nå vores klimamål.
Men det kræver, at vi alle tager ansvar. Når I går hjem, så fortæl jeres familie og venner om atomkraft – vær med til at sprede viden og styrke den offentlige debat.
Kun ved at stå sammen kan vi skabe de forandringer, der er nødvendige.
Det er på tide, at Danmark træder ind i en mere fremsynet og ansvarlig energifremtid.
Dem har I nok hørt om. Vi husker dem som forfærdelige ulykker indenfor atomkraft. Ulykker der kastede en skygge over en energikilde med enormt potentiale. Ulykker der satte en stopper for den danske atomkraft. Men hvorfor var de her ulykker stopklodsen for dansk atomkraft?
Det kan være I før har tænkt på atomkraft. Det kan være at I har tænkt på ulykkerne, og om de mon kan ske igen.
Jeg kan godt forstå jeres bekymringer om atomkraft, men sandheden er at, ulykkerne, dem som jeg lige remsede op, de var jo farlige, det ved vi godt. Men Chernobyl og Three mile Island var 50 år siden. Der er sket meget siden, og risikoen for en ulykke af den skala er med nutidens teknologi utrolig lav. Og Fukushima, Japans ulykke i 2011, var resultat af en tsunami ingen kunne have stoppet.
Det kan også være, at I har tænkt på alt det affald der må produceres på sådan et atomkraftværk.
Alt det affald som ville blive skabt for at forsyne jer og jeres familie med elektricitet i et helt år, ville I kunne have på en teske. Og alt det affald der ville blive skabt for at forsyne jer og jeres familier med elektricitet til hele jeres liv, ville I kunne have i en mælkekarton.
Næsten intet affald bliver produceret ift. hvor meget vi får ud af det. Det affald, der så bliver produceret kan i de fleste tilfælde genbruges, eller graves sikkert ned i grotter hvor de ikke er farlige for vores dagligdag.
Selvom der er bekymringer og kontrovers omkring atomkraft, mener jeg, at vi skal have atomkraft i Danmark. Jeg mener at vi skal slutte os til vores nordiske brødre.
Vi kan tage Sverige som et eksempel. De har haft atomkraft i lige så mange år, som vi har takket pænt nej tak. En tredjedel af deres energi kommer fra deres atomkraftværker. De har nemlig takket nej tak til kul og olie. Ikke atomkraft.
Udover dette udleder de cirka den samme mængde CO2 som os her i Danmark, forskellen er bare, at de er dobbelt så mange mennesker som os.
Sverige har bevist at man godt kan bruge atomkraft uden at sige farvel til sol og vind, og det sætter noget af et forbillede, som vi skal følge her i Danmark. Vi er nødt til at tage os sammen og ty til nye midler, hvis vi vil nå vores klimamål. Dette nye middel er Atomkraft.
Apropos CO2. Atomkraftværker udleder 0g CO2 i deres levetid, altså ingenting. Hvis man inkluderer alting fx konstruktion, brændstof osv., så lander vi på cirka 15g per kWh produceret. Cirka det samme som ved solceller eller vindmøller, og 100 gange så lidt som et kulkraftværk. Tilbage i 80’erne kunne vi have erstattet den enorme udledning af CO2 fra kul, der blev skudt ud i atmosfæren, med atomkraftens 0g. Vi er bagud.
For at forhindre at vi kommer endnu mere bagud, er vi nødt til at slå til nu. Vi er nødt til at gøre noget, så vi kan blive hørt. Hvis vi ikke gør noget nu, vil det være den næste generation, der står med problemet, som vi ikke turde at løse. For hvis det gamle virker, hvorfor så prøve noget nyt?
Det vil jeg gerne svare på. Fordi det nye er stabilt og forudsigeligt. Fordi det nye vil bringe os tættere på vores klimamål.
Derfor må vi lægge fortidens frygt bag os og se på den virkelighed, vi står i nu. Atomkraft er sikkert, effektivt og nødvendigt, hvis vi vil nå vores klimamål.
Men det kræver, at vi alle tager ansvar. Når I går hjem, så fortæl jeres familie og venner om atomkraft – vær med til at sprede viden og styrke den offentlige debat.
Kun ved at stå sammen kan vi skabe de forandringer, der er nødvendige.
Det er på tide, at Danmark træder ind i en mere fremsynet og ansvarlig energifremtid.